Annonce
Ugeavisen Odense

Til den hurtige sult: Fem frokoster på farten

Et af stederne, man kan få mad med på farten, er Soup Stone Café, som ligger i Store Gråbrødrestræde 11. Arkivfoto: Kim Rune
Annonce
Annonce

Ban Mi Sai Gon

På Vesterbro finder du et lille vietnamesisk sted, som, når du passerer den, sender dig mod Sydøstasien med sine krydderidufte, der dufter langt ud på gaden. Lige så autentisk bliver det, når du kigger på menukortet. Ban Mi Sai Gon serverer blandt andet sprøde forårsruller, wonton-suppe med rejer og den vietnamesiske sandwich, banh mi. Stedet er ikke stort, men der er dog plads til, at du kan sidde og indtage dit måltid – for eksempel ved barbordet i vinduet, imens du kan læse avis, lytte til en podcast eller observere de forbipasserende og efterårsbladene på træerne overfor.

Adresse: Vesterbro 21

Få Vietnam-varme og ikke mindst smag hos Banh Mi Sai Gon på Vesterbro - overfor Falens begyndelse. PR-foto
Annonce

Seaweed

Siden 2016 har der i Brandts Passage ligget et lille sushisted, hvor sushien bliver serveret på en lidt anderledes måde, end du er vant til. Her kræver det ingen pinde at sætte tænderne i den friske fisk. Du får nemlig din sushi som en rulle. Det er en måde at spise sushi på, som især er kendt i Australien, men også i sushiens hjemland, Japan, hvor man i Seven Eleven for eksempel kan købe sushiwraps og trekantede tangpakker med ris og fisk i – som vi kender de trekantede sandwiches af toastbrød. Bag Seaweed står det herboende Melbourne-par Jordana Pila og Ron Chenzion.

Adresse: Brandts Passage 36

Pludselig blev sushi noget, som meget let kan indtages i bevægelse. PR-foto
Annonce

Soup Stone Café

Efteråret trænger sig på. Kulden tager til. Og vinden får efterårsbladene til at danse over asfalten. Det er højsæson for supper til at lune sig på. I Odense har vi et lille – overset – suppested, hvor der røres i gryderne med kærlighed af den canadiske ejer, Stephen Dean Paul. Hos Soup Stone Café får du alt, hvad et suppehjerte kan begære; chicken noodle soup, ramen, kartoffel-porresuppe og tomatsuppe – for bare at nævne nogle. Udover supper, laver Stephen Dean Paul også varme retter, sandwiches og salater.

Adresse: Store Gråbrødrestræde 11

Efterår går hånd i hånd med supper og varme retter. Det kan du få hos Soup Stone Café. Arkivfoto: Kim Rune
Annonce

Becco Kaffe & Sandwich Bar

Du er sikkert gået forbi den mange gange. Den ligger lige i begyndelsen af Vintapperstræde, når du kommer fra Slotsgade, og stedet er lidt a’la et sandwich-drive-in – bare for gående. Men der er ingen, der siger, at du skal hurtigt ud af flækken igen, for Becco har sørget for lidt borde og stole, så du kan slå dig ned, inden du skal videre. Rygtet siger, at deres sandwiches er et besøg værd. Det bakkes op af køen, som ofte snor sig langs det lille ”hus”, hvor Becco holder til. Og så er det ikke mindst sandwiches til en pris, som de fleste kan betale. - Det er vigtigt for os ikke at have for høje priser. Alle skal have råd til sandwich, lød det fra ejer, Pejman Rashed, da Ugeavisen Odense i 2016 besøgte Becco.

Adresse: Vintapperstræde 18

Ved frokosttid kan køen blive lang foran Becco i Vintapperstræde. Arkivfoto: Miriam Kjer
Annonce

Elii’s Deli

Først lå Elii’s Deli i Vestergade, så flyttede den til Læssøegade, og nu er den så igen tilbage i midtbyen – mere præcist Vesterbro 3. Og dermed bliver Elii’s Deli nabo til byens nye bottleshop, Holy Fridge. Hos Elii’s Deli kan du spise, som man gør ved Middelhavet. Stedet slår sig blandt andet på de græske- og italienske salater, og hvis du ikke har tid til at sidde og dyppe brød i humus og fetasalat, kan du hoppe på en panini, som er en italiensk sandwich med for eksempel parmaskinke og bresaola. Paninier er flade, og det gør dem altså lidt ekstra lette at indtage på farten. Særligt, hvis man tilhører typen, der altid formår at spilde halvdelen af sandwichfyldet.

Adresse: Vesterbro 3, st. tv.

Hvis du har tid til at sidde ned og indtage din frokost, kan du også vælge en af Elii’s Delis signatur-sandwiches: Tortellini-sandwichen, som er fladbrød med auberginesalat, fetasalat, salsa, taco shells, cheddarost og grønt. Foto: Hasse Frimodt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Vind to vagtmænd

Annonce