Annonce
Ugeavisen Odense

Total Bodyzone: Susanne vil hjælpe kvinder i overgangsalderen

Susanne Jensen er indehaver af Total Bodyzone som er beliggende i Pakhusgården 14, Odense. Foto: Hasse Frimodt
Susanne Jensen har skrevet bogen ”Få drømmevægten for evigt”. Hun fandt en kurs, der gjorde, at hun igen fik sin drømmevægt, figur og liv tilbage.
Annonce

Susanne Jensen har 20 års erfaring som kropsterapeut og 30 år som personlig træner. Hun havde gennem 15 år drevet selvstændig virksomhed, men for syv år siden gik det galt for Susanne i hendes liv. Hun var ved at gå konkurs på grund af stress.

- Jeg havde fire ansatte i virksomheden. Jeg var så hårdt ramt af stress, at jeg kun for at overleve fik kæmpet mig ud af sengen hver morgen, gik på arbejde og kom kun lige igennem dagen, for så at gå hjem og sove lige så snart jeg havde fri. Det stod på sådan i omkring halvandet år, det var ren overlevelse fra dag til dag, siger Susanne Jensen.

Susanne Jensen følte sig som en gæst i sin egen krop, inden hun selv fandt den rette kurs. Pressefoto

Efter halvandet år kunne Susanne ikke længere holde til det liv. Hun solgte halvdelen af sin virksomhed til en af de ansatte og fik på den måde skabt lidt luft til sit eget liv.


Nu er det at være i overgangsalderen blevet vendt til noget positivt i mit liv, og det vil jeg gerne hjælpe andre kvinder til at opnå også

Susanne Jensen, Total Bodyzone


- Nogle år senere fandt jeg så ud af, at jeg ville back to basic, tilbage til det udgangspunkt, der var dengang, jeg startede som selvstændig. Så jeg gik ud af virksomheden og startede op helt for mig selv, siger Susanne Jensen.

Som selvstændig og ene mand i virksomheden kunne Susanne have fuldstændig focus på sin passion, som var at hjælpe kvinder med vægttab. Det var det, det hele startede med for 30 år siden, hvor Susanne tilbød mor/baby hold.

Og så skulle man tro, at nu var Susanne tilbage på rette hylde. At hun nu kunne nyde livet uden bekymringer og stress, men ak nej. For pludselig blev Susanne ramt af det som rammer alle kvinder: ”overgangsalderen".

Susanne troede først, hun igen var ramt af stress. For symptomerne på overgangsalderen føltes meget lig det at være ramt af stress.

- Jeg følte mig som en gæst i min egen krop. Jeg var træt, oppustet mave, havde uregelmæssig menstruation, og humørsvingninger blev en del af mig, en del, jeg bestemt ikke syntes om. Jeg havde altid været i super form, kunne løbe langt uden at blive træt og var aldrig utilfreds med min kropsvægt. Men bang. Med et tog jeg på, mest på barm og mave, jeg manglede energi i dagligdagen. Og mange tror, at overgangsalderen handler om nattesved, men nej, der følger en masse trælse ting med når man rammes af den, siger Susanne Jensen.

- En af de ting mange kvinder undrer sig mest over, når de bliver ældre er: Hvis jeg spiser rigtigt og træner, hvorfor er det så så svært at tabe sig? Man gør måske de samme ting, man altid har gjort. Men pludselig er det ikke nok at holde sig i form og spise fornuftigt. Og måske tænker du som de fleste, at det ikke kan være de hormonelle udsving, som giver dig vægtforøgelse. Men her kan jeg fortælle dig, at hormonændringerne netop er årsagen til vægtforøgelsen, og at fedtet flytter sig til maveregionen, siger Susanne Jensen.

Susanne har nu valgt, at hun gennem sin virksomhed Total Bodyzone udelukkende vil hjælpe kvinder i overgangsalderen.

- Jeg fandt en kurs, der gjorde, at jeg igen fik min drømmevægt, min figur og mit liv tilbage. Det lykkedes for mig, og nu er det at være i overgangsalderen blevet vendt til noget positivt i mit liv, og det vil jeg gerne hjælpe andre kvinder til at opnå også, siger Susanne Jensen.

Susanne udgav i 2019 bogen ”Få drømmevægten for evigt”

Susanne Jensen har skrevet bogen”Få drømmevægten for evigt”. Pressefoto

- Det er en bog, som fortæller dig sandheden om overgangsalderen. Din bibel til et bedre liv i overgangsalderen, siger Susanne Jensen.

Udover bogen tilbyder Susanne Jensen hjælp til kvinder, som ønsker vægttab og et sundere, mere energifyldt liv i overgangsalderen.

- Min mission og passion er at vise dig, at du kan få en slank talje og lækker krop, du elsker, selvom du er landet i overgangsalderen. Overgangsalderen kan blive den bedste periode i dit liv. Få plads til mere nydelse, og lad dig selv blomstre af energi og overskud. Lær min slankemetode “RESET”, som viser dig vejen til at slippe din overvægt trin for trin, siger Susanne Jensen.

Total Bodyzone er beliggende i Pakhusgården 14.

Susanne Jensen har en mission. Hun vil vise kvinder i overgangsalderen at de kan få slank talje og lækker krop. Foto: Hasse Frimodt
Susanne Jensen har fået livet tilbage igen, og vil nu hjælper kvinder i overgangsalderen til et bedre liv. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Hadet har det alt for let

Annonce