Annonce
Ugeavisen Odense

Tressermusikken er tilbage på Dexter

Les Mann har gennem 20 år deltaget ved musikforeningen 'Rock med Rynker's koncerter og består i dag af Sune Krintel, Alf Jørgensen, Bjørn Langkilde, Torben Johansen, Ole ”Bøf” Knudsen og Ebbe Nielsen. Foto: Allan Milé
Efter en ufrivillig coronapause på et halvt år er Rock med Rynker tilbage med en søndagskoncert på Dexter.
Annonce

Vindegade: Tre forskellige bands med rødder i tressermusikken er klar til at indtage scenen søndag 16. august, når Musikforeningen Rock med Rynker genoptager deres B. Rockman koncertserie på Musikhuset Dexter.

Night Riders, der blev startet i 1963, lægger for med et repertoire, der blandt andet består af numre af Chuck Berry, Rolling Stones, CCR, Manfred Man, The Shadows og Kinks.

We Are On er næste hold på scenen. De lover at sætte gang i festen med et bredt udvalg af det, som de betragter som det bedste musik fra 60’erne med en række af rockklassikere, som publikum kan synge med på.

Som rosinen i pølseenden slutter Les Mann koncerten af med deres uforfalskede udgave af Rock’n Roll, som de har praktiseret, siden de startede i 1963. De er et af de ældste fynske bands, der stadig eksisterer, og de ældste blandt publikummet vil måske kunne huske, da Les Mann blev Fynsmestre i Popmusik i 1966.

Annonce

Begrænset antal billetter

Der er lagt op til en længe ventet koncertoplevelse, og Rock med Rynker vil i samarbejde med spillestedet sørge for, at sikkerheden er i top.

På Dexter vil alle forholdsregler í forhold til corona-reglerne således blive fulgt, og ifølge RMR-bestyrelsesmedlem, Leif Esbensen, er der styr på sagerne.

- Nu kender vi betingelserne, og dem følger vi til punkt og prikke, siger han og forklarer, at det ikke er muligt at forudbestille billetter til koncerten.

- Det er først-til-mølle-princippet, der gælder. Vi må i alt være 102 personer på Dexter, og når personale og musikere er regnet fra, er der plads til cirka 80 gæster, som vi kan lukke ind, siger Leif Esbensen.

Musikken spiller fra kl. 14.00 – 17.30, og dørene åbnes kl. 13.00.

Billetter købes ved indgangen og koster 150 kr. For medlemmer af RMR er prisen 100 kr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

5+1 til weekenden

Ugeavisen Odense

Café Kosmos

Annonce