Annonce
Ugeavisen Odense

Trods økonomiske trænglser: Hvis røg i jernalderlandsby

De to makreller var til overs fra fredagens tilberedning af fisk over bål i jernalderlandsbyen, og derfor opstod ideen om at bygge en røgovn og ryge dem, fortæller Kim Adamsen. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Foreningen, der driver Jernalderlandsbyen Odins Odense, arbejder ihærdigt på at økonomien til at løbe rundt. Blandt andet i vinterferien, hvor der er liv i husene.
Annonce

- Ej, hvor er det godt det her.

Kim Adamsen rejser sig, går et par skridt tilbage og kigger med tilfredshed den lille tunnel i jorden, og de fire plankestykker træ, der er samlet til en firkant omkring tunnelens ene udgang.

På en noget fugtig og kold lørdag skal der ikke altid så meget til at begejstre.

Slet ikke når den røgovn, man er i gang med at bygge, så der kan serveres røget makrel om nogle timer, for alvor tager form.

Og de gør den.

Det er sådan, det er at være frivillig i Jernalderlandsbyen Odins Odense. Hvis man har brug for en røgovn, må man lave den på den måde, man byggede en i jernalderen. Det gælder også de mange huse, der er i landsbyen, og de mange håndværk, som de frivillige kaster sig over.

Kim Adamsen kommer ud fra et hus med en skovfuld glødende træ, som han lægger ned i hullet. Sekunder efter stiger lys røg op fra skorstenen.

- Fantastisk, lyder hans umiddelbare vurdering.

Kim Adamsen, der er frivillig i Jernalderlandsbyen Odins Odense, puster til gløderne for at få gang i den røg, som kort efter skal tilberede to makreller i den ovn, han netop har bygget. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce

Færre indtægter

Denne lørdag er det småt med gæster i jernalderlandsbyen. Sådan har det været i flere perioder i vinterferien, der ikke alle dage har budt på vejr, der lokkede til udendørsaktiviteter.

- I betragtning af vejret har vi haft okay med gæster. Den dag, vi havde færrest gæster, havde vi fem. Det var den dag med storm. Og torsdag havde vi 44, og så har vi ellers haft alt derimellem, fortæller daglig leder i jernalderlandsbyen Annette Bøge Huulvej og oplyser, at besøgstallet alligevel er bedre end i sidste års vinter ferie.

Jernalderlandsbyen var kommunal indtil maj 2017, hvor Foreningen Odins Odense overtog stedet, da politikerne af sparehensyn ellers ville lukke det kulturhistoriske formidlingscenter.

I de to første år var der 320.000 kommunale kroner til foreningen at drive landsbyen for, men sidste år, i år og næste år er der kun 200.000 årligt at gøre godt med. Derfor gælder det om at skaffe flere indtægter, og det er ikke så nemt som at bygge en velfungerende røgovn.

- Vi går ud af 2019 med et underskud. Vi har lige præcis 120.000 kroner mindre i indtægter, så man kan sige, at resten har vi gjort på nøjagtig samme måde, men vores udgifter er steget, så derfor kommer vi op på et underskud, der er noget højere end de 120.000, siger Annette Bøge Huulvej, der ikke vil komme beløbet nærmere, før medlemmerne er informeret.

Annonce

Høste af indsats

Det er dog ikke kun sorte skyer, der lurer i horisonten for jernalderlandsbyen.

Besøgstallet er som nævnt stigende, og så har foreningen gang i forskellige aktiviteter.

- Vi har nogle spændende events, vi har bygget op stille og roligt over de seneste år, og de stiger alle sammen. Men man ved jo godt, at et nyt event ikke giver overskud de første tre-fire år. Der håber vi, at vi efterhånden kan begynde at høste af den indsats, vi har gjort, siger Annette Bøge Huulvej og nævner blandt andet vikingemarked, håndværkerdage og ikke mindst Skjaldefestivalen, der har fokus på musik og fortællinger.

- Rigtig mange gæster tror, at livet var superhårdt i jernalderen, og man kun knoklede, ikke fik nok at spise, og at det var synd for dem. Derfor vil vi gerne vise, at de faktisk også havde det sjovt. Man har fundet fund af, at de spillede spil, spillede musik og haft fester, siger hun om festivalen, som til juli forhåbentligt lægger 100 flere oven i de 400, der deltog sidste år.

Da garnet for 24 timer siden blev lagt i vand, var det hvidt. Men takket være egebark i vandet og krukkens placering tæt på bålet, er garnet nu lys nøddebrun. Og inden Anne Marie Hybschmann er færdig med det, er det blevet til en halsedisse. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Knud Ballesgaard har været frivillig i jernalderlandsbyen i snart en menneskealder. Hans speciale er pileflet, og han har gennem årene lavet mange kruve og som her brændekurve. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Jernalderlandsbyen var tidligere ejet af Odense Kommune, men i 2017 overtog en forening landsbyen. Foreningen er i gang med at hæve besøgstallet, men det kniber stadig med at få økonomien til at hænge sammen. Foto: Frederik Steen Nordhagen
De tager det seriøst i Odins Odense. Foto: Frederik Steen Nordhagen

Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce