Annonce
Ugeavisen Odense

Tyv tømte lommerne på mand med rollator

En lommetyv i centrum var forlængst forsvundet, da offeret opdagede tyveriet. Genrefoto: Michael Bager

Centrum: En mand med rollator blev mandag eftermiddag kort før klokken 16.00 udsat for et frækt tyveri, da han gik gennem byen. Fra Flakhaven gik manden ned mod Eventyrhaven, og da han nåede til trappen, tilbød en ukendt mand sin hjælp.

Den ukendte mand gik på siden af sit dårligt gående offer, og da de nåede til bunden af den første trappe ned til parken, forsvandt vedkommende meget hurtigt.

Det undrede manden med rollatoren sig over, men først da han 15-20 minutter senere ville finde sin pung frem for at betale for en vare i en butik, gik sandheden op for ham.

Den venlige mand var en lommetyv, der havde set sit snit til at stjæle den sorte tegnebog fra den højre frakkelomme. Til politiet har manden beskrevet tyven således: Mand 40-50 år og 170-175 cm høj. Kraftig af kropsbygning, hvid i huden og med sort kort tilbagestrøget hår, der var tyndt i toppen. Manden var lavstammet og en smule korpulent. Han var iført mørkt tøj og talte dansk./oms

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce