Annonce
Ugeavisen Odense

Tyveri hos Munkebo Brewery: Vi kan blive nødsaget til at sætte prisen op eller stoppe

Munkebo Brewery har for første gang oplevet, at der er blevet stjålet fra det takeaway-køleskab, som de har sat op foran baren. Arkivfoto: Kristian Isaksen

Lørdag formiddag startede kedeligt hos Small Craft Distillery & Munkebo Brewery, som holder til på Odense Havn.

Synet, der mødte brygmester og direktør Claus Christensen, var et tomt takeaway-køleskab. Tyve havde tømt køleskabet for specialøl uden at efterlade betaling.

I marts sidste år satte den lille virksomhed et takeaway-køleskab op foran deres lukkede bar. Konceptet er selvbetjening og bygger dermed på en stor portion tillid til odenseanerne.

- Vi har fyldt køleskabet op igen og håber inderligt, at det var et enkeltstående tilfælde, da vi som lille virksomhed under lockdown har været rigtig glade for den indkomst, som vi får fra alle de glade gæster, som besøger os, og vi håber at det forsætter, lyder det i et opslag, som Small Craft Distillery & Munkebo Brewery i går lagde op på deres Facebook-side.

Det var dette syn, der mødte brygmester og direktør Claus Christensen, da han i weekenden skulle kigge til takeaway-køleskabet. Foto: Small Craft Distillery & Munkebo Brewery

Her erklærer Small Craft Distillery & Munkebo Brewery også, hvad der er i vente, hvis tyveriepisoden gentager sig.

- Skulle det ske, at det bliver tømt uden betaling igen, er vi nødsaget til at sætte prisen op eller stoppe med at have et køleskab, som rigtig mange lokale nyder.

Køleskabet har snart stået på havnen i et år, og der har ikke været et eneste tilfælde med personer, der har taget af køleskabet uden at lægge betaling. Det er flot, understreger Small Craft Distillery & Munkebo Brewery, som i øvrigt opfordrer til, at man kontakter den lille virksomhed, hvis man hører om personer, der stolt beretter om deres gratis specialøl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Lyt til podcasten 'Mortens Madklub': Turen går til Spanien med figen, gedeost og tør sherry - lær at lave en sommerlig tortilla

Annonce