Villestofte: Det ser hyggeligt ud med de store træer på Vesterløkken i det nordvestlige Odense, men når stormen får dem til at svaje, er der et 50 år gammelt grandis-træ, også kendt som en kæmpegran, der skaber frygt hos de nærmeste naboer.
- Første gang, der var en storm, følte vi det som en trussel, siger Ronni Basu, der gennem 10 år har boet med sin kone og tre børn som nabo til det 20 meter høje træ.
- I starten, da vi var flyttet ind, tænkte vi, at vi kunne finde en mindelig løsning med vores nabo omkring at få holdt træerne i en højde, så de ikke var til fare for vores hus, siger han og signalerer med et kedeligt skuldertræk, at det ikke var muligt.
- Jeg var ovre ved naboen og banke på og bød dem på kaffe og kage, og så fik vi en snak, men der var ikke den store forståelse. De sagde, at der er et rigt dyreliv i træerne, som de ikke vil undvære, men jeg mener, vi burde kunne finde en god balance, hvor der både er rig natur samtidig med, at det også balancerer op imod vores behov, fortæller familiefaren.
- Jeg prøvede at tale om, at det var et spørgsmål om tryghed, men hun afviste, at det skulle kunne komme på tale at fælde nogen træer.
Ingen hjælp fra kommunen
Efter en storm i 2015, bestilte Ronni Basu et hegnssyn fra kommunen for at få gjort noget ved problemet, men her blev der vurderet, at der ikke var tale om et hegn.
- Det er enkeltstående træer, så det var ikke inden for deres resortområde at vurdere, om træerne var til fare for nabohusene, siger Ronni Basu, der efterhånden følte sig magtesløs i forhold til at få gjort noget ved problemet.
Og det blev ikke bedre, da stormen Malik rasede over Danmark i starten af det nye år.
- Under stormen følte vi os meget usikre, og vi nåede at aflyse et middagsarrangement, fordi vi ikke syntes, det var sikkert at have gæster i huset. Vores spisestue vender ud mod træerne, og vores soveafdeling er i den anden ende af huset, og det er så også dér, vi opholder os, når det blæser, siger han og fortsætter.
- Mine børn er jo også begyndt at spørge, hvorfor vi skal leve med den her utryghed. ”Hvorfor kan du ikke gøre noget ved det, far?”, siger de, og jeg tænker jo, at jeg som en ordentlig far skal sørge for min families sikkerhed, siger Ronni Basu.
Står ikke alene
Og det er han ikke alene om. Hans nabo Kent Helding Madsen har samme oplevelse, når stormen rusker i træerne.
- Mine børn har soveværelser i den ende af huset, der er nærmest træet, og når det blæser meget, må vi rykke dem ind i vores soveværelse, siger han og gengiver oplevelsen fra den seneste storm.
- Under stormen Malik valgte min kone og datter at sove ude i vores campingvogn, mens jeg sov i vores soveværelset med min søn. Men jeg lukkede ikke et øje i frygt for, at træet skulle gå igennem taget. Umiddelbart mener vores genbo, at træet er stabilt, men jeg synes ikke, at det ser sundt ud længere, og det bekymrer mig, siger han og udtrykker en mangel på det gode naboskab.
- Det skal siges, at sidste år havde hun lejet en lift, så jeg kunne komme ind og beskære nogle af de grene, som faktisk ramte mit hus dengang. Det var jo storsindet, men med træet er vi jo oppe i en dimension, hvor vi leger med nogle tons, som tagkonstruktionen ikke kan bære, hvis det skulle gå galt, siger han og fortæller, at de flere gange har forsøgt med en dialog.
- Vi har haft kaffemøde og forsøgt en samtale, men hun var mere interesseret i sit fugleliv. Vi er ikke interesseret i nabostridigheder, og vi har forsøgt at række ud flere gange, men der har ikke været mulighed for at få en dialog lyder det fra Kent Helding Madsen.
Ingen plads til følelser
Avisen har været i kontakt med genboen, Conny Pedersen, som har fået forelagt naboernes bekymringer, men hun har et andet syn på sagen.
- Jamen træerne har stået der i umindelige tider, også før naboen købte hus, men jeg er da med på, at hvis der er nogen fare, så må vi gøre noget ved det, siger hun og fortæller, at der har været et hegnssyn nogle år tidligere.
- På det tidspunkt var der ikke noget i vejen. Jeg kan sagtens se, at det ikke er så godt, hvis de er utrygge, men jeg synes ikke umiddelbart, at man skal tage en beslutning om at fælde træer på grund af følelser. Så har vi måske andre naboer, der føler sig utrygge ved, at den mand, vi har forpagtet noget jord ud til, kommer for tæt på med sine maskiner, eller at vores brombærkrat kommer for tæt på deres haver. Hvor sætter vi så grænsen henne, spørger hun retorisk.
- Der er ikke fordi, jeg vil være modsat, men jeg savner et bevis for, at de har noget at have deres utryghed i omkring de træer, siger Conny Pedersen.
Håber på lovændring
Nu overvejer Ronni Basu, hvad der skal til for at ændre på situationen. Rent juridisk er der ikke hjælp at hente, for der er ikke nogen regel, der bestemmer, hvor højt et træ må være, så længe det ikke vurderes at være til fare for sine omgivelser, og derfor håber han, at den lovgivende myndighed vil se på problemet med nye øjne.
- Der er noget retsligt, der ikke er udpenslet godt nok, for man regner med, at folk kan finde mindelige løsninger, men hvis det ikke kan lade sig gøre, er man noget prisgivet, lyder det fra Ronni Basu.
Conny Pedersen, træets ejerJeg kan sagtens se, at det ikke er så godt, hvis de er utrygge, men jeg synes ikke umiddelbart, at man skal tage en beslutning om at fælde træer på grund af følelser.