Annonce
Ugeavisen Odense

Værtshus har fået ny forpagter

Anne Kjeller har åbnet Kjellers Bar & Vinstue i Næsby. Foto: Hasse Frimodt
Anne Kjeller har åbnet Kjellers Bar & Vinstue i Næsby, hvor hun holder åbningsreception lørdag den 1. februar
Annonce

Anne Kjeller har 15. december 2019 overtaget værtshuset Perronen på Banevænget 1 B, 5270 Odense N, som også tidligere har været kendt under navnet Quick Bodega. I forbindelse med overtagelsen har værtshuset fået nyt navn, så det i fremtiden hedder Kjellers Bar & Vinstue.

Anne er ikke ny i værtshusbranchen. Hun har været i den lige siden 2007, hvor hun var forpagter af Bondestuen på Sdr. Boulevard i halvandet år. Herefter overtog hun dengang sammen med sin daværende mand Højmehus i Odense SV.

- For knap tre år siden blev jeg skilt og stoppede derfor også i Højmehus. Men livet som selvstændig værtshusholder er lige mig, så jeg har holdt mig opdateret omkring ledige odenseanske værtshuse og faldt fuldstændig for de store, dejlige lokaler her på Banevænget. Jeg var ude og besigtige de ledige lokaler, og jeg blev positivt overrasket, så der gik ikke længe før jeg havde lavet en forpagter aftale med ejeren af bygningen, siger Anne Kjeller, som for ikke så længe siden var igennem en knæoperation.

En operation der gik godt og betyder, at Anne igen er fuldstændig klar til livet som værtshusejer.

Kjellers Bar & Vinstue er på omkring 100 kvadratmeter, som er indrettet som et brunt værtshus med bar, billiardbord, tre spilleautomater og en jukebox. Alle ugens dage i tidsrummet mellem kl. 12 og 16, kan man for kun 30 kr. købe to øl.

- Jeg holder åbningsreception lørdag den 1. februar kl. 14-17. Her glæder jeg mig til at vise Kjellers Bar & Vinstue frem. I forbindelse med receptionen vil der være livemusik med duoen Dupont & Dupont, siger Anne Kjeller.

Kjellers Bar & Vinstue

Kjellers Bar & Vinstue

Banevænget 1B, 5270 Odense N

Indehaver: Anne Kjeller

Åbningstider: Mandag-tirsdag og onsdag kl. 12-20, torsdag og lørdag kl. 12-22, fredag kl. 12-24 samt søndag kl. 12-18.

Alle tider er vejledende, da Anne meget gerne holder længere åbent, hvis der er behov for det.

Klar til nyt eventyr i værtshusbranchen. Foto: Hasse Frimodt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce