Annonce
Ugeavisen Odense

Ved du, hvem gerningsmanden er?: Fyns Politi offentliggør billede fra røveri mod urmager

Gerningsmanden bag tirsdagens røveri mod Zinglersen i Nørregade efterlyses nu af politiet med dette overvågningsbillede. Har du oplysninger om manden, kan du kontakte Fyns Politi på telefon 114. Foto: Fyns Politi
Fyns Politi har nu offentliggjort et overvågningsbillede af den mand, der tirsdag eftermiddag røvede urmagerforretningen Zinglersen. Politiet efterlyser vidner og viden om gerningsmanden.
Annonce

Som Fyens.dk fortalte tirsdag har Fyns Politi overvågningsbilleder af gerningsmanden bag et røveri mod urmagerforretningen Zinglersen i Nørregade.

Politiet har onsdag formiddag offentliggjort et billede, hvor man kan se røveren cykle fra stedet med en blå Ikea-pose.

Håbet er, at billedet kan hjælpe med at skaffe vidner, der har set gerningsmanden før eller efter røveriet, som skete omkring klokken 17. Politiet hører desuden gerne fra personer, der har informationer om manden.

Han beskrives som 185-190 centimeter høj, almindelig af kropsbygning og med brunt hår. Han talte dansk og var maskeret med et sort tørklæde.

Desuden var han iført en sort hættetrøje, sorte handsker, sorte træningsbukser med rødt mønster på den nederste del af bukserne. Han cyklede fra stedet på en mountainbike med en blå Ikea-pose i hånden.

Et vidne har fortalt, at personen kunne være fra misbrugsmiljøet.

Har du set noget eller har du oplysninger om gerningsmanden, kan du kontakte Fyns Politi på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Midtbyen får ny bottleshop

Annonce