Annonce
Ugeavisen Odense

Vegansk chokolade: Morten har skabt en vegansk chokolade-kollektion

Morten Aagaard har produceret håndlavet chokolade i sin butik i Kongensgade siden marts 2019. Pr-foto
Flere og flere efterspørger et vegansk alternativ til kendte fødevarer, og som et nyt initiativ har Mortens Chokolade skabt en vegansk chokolade-kollektion
Annonce

Kongensgade: Det plantebaserede står i høj kurs - også når den søde sult skal stilles. Men det kan være svært at finde gode alternativer til fyldt chokolade, når man har valgt den veganske livsstil. Derfor har chokolademager Morten Aagaard brugt den seneste tid på at udvikle tre chokolader med vegansk fyld.

- Som udgangspunkt er den mørke chokolade vegansk, da chokolade jo er en bønne der kommer fra et træ. Men oftere og oftere oplever jeg kunder der har lyst til mere end den rene chokolade, måske med nødder eller mandler. Derfor begyndte jeg at arbejde med ideen om veganske udgaver af mine fyldte chokolader, som ellers ofte indeholder fløde, siger Morten Aagaard, der er indehaver af Mortens Chokolade i Kongensgade.

Ingen kopier

Da han gik i chokoladeværkstedet med visionen om at skabe god vegansk chokolade, var ønsket ikke at skabe kopier af butikkens øvrige sortiment.

- Helt fra starten vidste jeg, at jeg ikke ville lave chokolader baseret på alternativer. Jeg ville ikke bare finde en erstatning for fløde og arbejde med den. Jeg ville tage udgangspunkt i det plantebaserede og se, hvilke veje det kunne tage chokoladens smag uden at skele til, hvordan jeg ellers laver min chokolade, siger Morten Aagaard.

Chokoladerne skulle også være smage, som man ellers ikke finder i chokoladebutikkens sortiment, og de råvarer, som fandt vej til chokoladeværkstedet, var blandt andet kirsebær og kokosmælk.

- Jeg har jeg længe gerne villet arbejde med kirsebær, og der findes mange forskellige plantebaserede mælkeerstatninger som havre, ris og mandelmælk. Men jeg havde lyst til at bruge en råvare, som ikke var en erstatning. Ved at bruge kokosmælk får man, udover mælkens cremede egenskaber, også en spændende smagsoplevelse. Samtidig gav det mening at arbejde videre med de smage, som man kender fra de asiatiske køkkener, hvor kokosmælk naturligt indgår, siger Morten Aagaard.

Fransk inspiration

Der er også blevet fundet inspiration i det franske chokoladekøkken.

- I Frankrig laver man en mørk chokoladeganache på vand. Det giver en helt anderledes ren og intens smag af chokoladen, siger han.

I alt består den veganske chokolade-kollektion af tre varianter, og udover de specielt udviklede chokolader har Mortens Chokolade også chokolade med pebermynte og marcipan, der ligeledes er vegansk. Men chokolademageren har flere ideer, som bliver prøvet af i værkstedet.

- Dette her er kun starten, lyder det fra Morten Aagaard.

Jeg ville tage udgangspunkt i det plantebaserede og se, hvilke veje det kunne tage chokoladens smag uden at skele til, hvordan jeg ellers laver min chokolade

Morten Aagaard.

Indtil videre har chokolademageren tre veganske varianter på chokoladehylderne. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce