Annonce
Ugeavisen Odense

Velgørenhedsløb er tilbage for fulde omdrejninger: Stafet for Livet har overlevet coronaen

En af de følelsesmæssige højdepunkter under "Stafet for Livet" er en lysceremoni, hvor der sættes nogle lys op i et stort hjerte af lysposer, mens der bliver spillet noget smukt musik og holdt tale. Foto: Kasper Glintborg
Efter to år med coronabenspænd er folkene bag ”Stafet for livet Odense” klar til at give den fuld gas på Dyrskuepladsen.

Broløkkevej: Lørdag 14. maj inviterer ”Stafet for livet” til en 24 timers event på Dyrskuepladsen.

- Der sker noget hele tiden lige fra lørdag kl. 12 til søndag kl. 12. Der vil blandt andet være ponyridning, banko, quizzer og musik samtidig med, at alle de her stafetdeltagere går rundt om Dyrskuepladsen og samler penge ind til Kræftens bekæmpelse, siger Martin Bager Wulff, der de seneste to år har været formand for ”Stafet for livet Odense”.

Sidste år måtte Martin Bager Wulff afvikle "Stafet for Livet" uden publikum på grund af corona-restriktionerne, men ved hjælp af livestreaming lykkedes det at gennemføre arrangementet. Foto: Kasper Glintborg

Der er maratonløbere, der har tilmeldt sig for at løbe 100 km, men det handler ikke om at skulle være hurtig eller atletisk. Det kan lige så godt være folk med en rollator, der går en halv runde.

Martin Bager Wulff

Ildsjæle på plads

Til dette års udgave af det velgørende arrangement har han samlet et hold af ”dygtige folk”, som han selv kalder dem.

- Så vi er en flok ildsjæle, der allesammen plejer at være ret aktive inden for nødhjælp og velgørenhed. De sidste par år har det været coronaramt, så nu vil vi lave en ordentlig stor fest, siger han.

I 2021 blev det på grund af corona-restriktionerne kun til en fest uden publikum.

- Vi var nødt til kun at livestreame den, men det blev alligevel til en fantastisk fest, men i år arrangerer vi Stafet for Livet hvor alle er velkomne til at komme ud og opleve alt muligt. Man kan sige, at vi har haft en generalprøve sidste år, og nu ser vi i år, hvordan det fungerer med publikum på, siger han og forklarer konceptet.

- Der er både noget, der hedder rundesponsorer, hvor firmaer giver penge for hver runde, folk går rundt, og så er der ansigtsmaling og pølsevogn og alt muligt, hvor en del af omsætningen går til det gode formål, og fra vores auktioner og bankoplader og forskellige tiltag går alt sammen ubeskåret til kræftens bekæmpelse, siger han.

Annonce

Stort følelsesregister

Og der er gjort plads til at hylde nogle helt specielle personer.

- Vi har inviteret en masse personer, som vi kalder fightere, som er tidligere kræftpatienter, eller folk, der har kræft, som simpelthen bliver forkælet til den helt store guldmedalje, siger han og fortsætter:

- Vi har fået sponsoreret mad, blomster, jordbær og beautyprodukter og alt muligt. Det er for at fejre livet, og det er også derfor, det hedder stafet for livet, for vi skal alle følelser igennem: Være ked af det sammen, når der er lysceremoni, være glade sammen, når der er musik og være trætte sammen midt om natten, når vi går rundt i den der rundkreds for 5000. gang, lyder det fra formanden, der har store forventninger til arrangementet.

- Jeg tror, vi kommer til at samle et godt beløb ind. Men om ikke andet så vil det vokse de kommende år, for vi satser på, at folk vil komme igen, når de har oplevet al den velgørenhed, siger han og opfordrer folk til at melde sig ind på stafetbanen.

- Der er maratonløbere, der har tilmeldt sig for at løbe 100 km, men det handler ikke om at skulle være hurtig eller atletisk. Det kan lige så godt være folk med en rollator, der går en halv runde. Det bliver en bred vifte af deltagere, siger han og fortæller, at der er gratis adgang til arrangementet.

- Alle må komme og være en del af de ting, der foregår. Vi synes, at de penge, der skal samles ind, skal komme fra aktiviteterne, så alle føler, at de er med til at vælge, hvordan de vil støtte projektet, lyder det fra Martin Bager Wulff.

Du kan læse mere om eventen på www.stafetforlivet.dk/stafet/odense.

Annonce
Ugeavisen Odense

Vask på abonnement: Wash World åbner bilvask ved Bilka

Annonce
Ugeavisen Odense

Et mekka for de mindste: Stort legetøjsmarked på Flakhaven

Annonce
Dalum Hjallese Avis

Line er sprunget ud som bæredygtig blomsterbonde i udkanten af Odense: - Jeg havde egentlig forestillet mig, at folk ville synes, jeg var småtosset

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Chef og ansat bytter rolle efter 25 år: - Jeg har altid holdt virkelig meget af Dorte, ellers kunne vi ikke gøre det her

Ugeavisen Odense

Bobler hos Recordpusher: Champagnefestival varmer op med konkurrencer og vinyl

Dalum Hjallese Avis

En tatovering hjalp Maria til at bearbejde sorgen over sin dødfødte datter: - Lige så snart, jeg kan mærke nålen på min krop, løser det op for noget

Ugeavisen Odense

- De prøver at overdøve hinanden: Naboerne har fået nok af høj musik i Odenses parker - vil tage drastiske metoder i brug

Ugeavisen Odense

- Sådan én har jeg sgu aldrig set før: Vaks zoo-gæst fik øje på noget, der hang fra tigeren - nu er dyrepasserne ham 'evigt taknemlig'

Ugeavisen Odense

- Der er nogen bag døren: Imens mand stod i badet, listede fremmed kvinde sig ind i hans hjem

Ugeavisen Odense

Hans og Martin er de sidste, der er sammen med dem, du har elsket: - Jeg kan stadig få en klump i halsen, når jeg læser hilsenerne på kisten

Ugeavisen Odense

Odenses krematorie er presset til bristepunktet - bedemænd afvist i døren: - Der har ikke været plads til flere døde

Ugeavisen Odense

Vågnede til chokerende syn: Familie sov trygt, da nogen i nattens mulm og mørke var trængt ind i deres hus

Ugeavisen Odense

I Byen Odense: Vi afslører gourmetrestaurants nye lokation og en ny specialbutik i Vestergade

Skibhus Avisen

Mon stjernen Totti ved, at en sandwichbar i Odense er opkaldt efter ham

Annonce