Annonce
Ugeavisen Odense

Verdenspremiere på Byens Ø

Et sanseligt, hæsblæsende, poetisk og til tider provokerende univers - sådan beskrives værket, som er til skue på Byens Ø fredag d. 14. august. Foto: Cosmin Cristea
Fredag den 14. august blænder Dynamo op for det store lærred i den gamle fabrikshal på havnen og holder verdenspremiere på filmen ’Protest’.
Annonce

Byens Ø: Odense Havn vil på fredag helt usædvanligt danne rammen om en filmpremiere. Filmen er skabt af nycirkuskompagniet Svalbard (SE, UK, ES, GR, DE), der i 2019 leverede et storslået afslutningsshow til Dynamo Circus Festival. Artisteri, koncert og videokunst smeltede under forestillingen sammen til en interaktiv totaloplevelse, som blev skabt i samarbejde med lokale artister og partnere og foregik på forskellige lokationer på hele Byens Ø i Odense.

’Protest’ tager netop udgangspunkt i denne forestilling, men er et selvstændigt værk, hvor elementer fra forestillingen og dagene op til udgør et sanseligt, hæsblæsende, poetisk og til tider provokerende univers. Filmen ruller i en scenografi, der trækker tråde til den oprindelige forestilling.

Annonce

Magasin-release

Samme aften er der release på Dynamos første trykte magasin ‘Dynamo Magazine - A Contemporary Circus Publication’.

Gennem interview med artister, artikler, essays og digte tages pulsen på samtidens cirkusscene, og der leveres et lille glimt af den overflod af talent, kreativitet og diversitet, der findes derude, når lyset dæmpes, og tæppet går fra.

Magasinet er redigeret af kulturskribent og redaktør Elena Stanciu, der sammen med cirkusdirektørerne Gry Lambertsen og Rune Vadstrøm Andersen vil fortælle lidt om tilblivelsen og tankerne bag.

Så kom ned og få tryksværte på fingrene og lad dig forføre af Svalbards univers, når Dynamo slår dørene op for dette kombi-event. Baren er åben hele aftenen, og man er naturligvis også velkommen til blot at deltage i en del af arrangementet.

Releasen løber fra kl. 17-19, og filmen begynder kl. 20. Til filmvisningen er der en billetpris på 50 kroner og gratis entré med Dynamokort. Arrangementet slutter kl. 24.

Adresse: Finlandkaj 6, 5000 Odense C

Arrangementet er støttet af Odense Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

5+1 til weekenden

Ugeavisen Odense

Café Kosmos

Annonce