Søndag den 16. august fløjtes der til afgang fra Odense Banegård, og Danmarks Jernbanemuseum bringer publikum tilbage til odenseanernes gamle udflugtsmål Fruens Bøge.
Kør med motorvognen MO 1846 fra banegården og ankom ligesom tusindvis af odenseanere i tidens løb har gjort det til den fine, fredede udflugtsstation i Fruens Bøge. Her vil børn og voksne kunne nyde området ved stationen, skoven, engen og skovsøen, inden turen går retur til banegården.
Veterantog tiderDer er i alt tre afgange denne søndag – kl. 10.30, 12.30 og kl. 14.30
I billetprisen er inkluderet en folder, som fortæller om området og dets traktørsteder.
Engang var Fruens Bøge fyldt med restauranter og dansesteder. Blandt andet Skovlyst, hvor et orkester spillede, mens folk nød kaffe og konditorkage. Røde Hus var derimod et mere folkeligt sted med skydebane og lykkehjul.
Efter 2. verdenskrig var tiden løbet fra stederne, og de fleste lukkede. I dag eksisterer kun CarlsLund.
I 1930’erne besluttede DSB, at damplokomotiverne skulle udfases, da diesellokomotiver var fremtiden. I samarbejde med lokomotivfabrikken Frichs i Århus udviklede DSB et diesellokomotiv, der også havde plads til transport af passagerer. Det er en sådan motorvogn, MO 1846 fra 1954, som bringer togpassagererne til og fra Fruens Bøge.
Der er i alt tre afgange denne søndag – kl. 10.30, 12.30 og kl. 14.30. Hver tur varer ca. 1 time. Billetter til turen købes via Billet.dk