Annonce
Ugeavisen Odense

- Vi har spanskrøret klar: Børn kan gå i skole som i gamle dage

Frøken Ida forklarer reglerne for Tyren fra Det Røde Hav. Foto: Kristian Isaksen
Børn kan i sommerferien prøve at gå i skole som i gamle dage. Der var fuldt booket på første hold, men der er stadig mulighed for at deltage i de kommende uger.
Annonce

Den Fynske Landsby: Et spanskrør, en tamp og et ris.

Tre redskaber, der tilbage i 1800-tallet fik de fleste børn til at ryste af skræk ved deres blotte tilstedeværelse.

Nutidens danskere ved knap nok, hvad disse traumatiserende instrumenters lod har været. Hvor mange skrig og hvor megen smerte, de har forvoldt.

Det gør den Fynske Landsby op med i denne sommer, hvor børn af post-revselsesrettens æra  kan prøve kræfter med deres tip-tip-tip-tip-tip oldeforældres hverdag.

- De skal gå i skole som i gamle dage. Klædes i datidens gevandter, undervises og lege, som man gjorde dengang, fortæller Lise Gerda Knudsen, der er overinspektør i landsbyen.

Men bare imellem dig og mig - og læserne - så er det vel primært, fordi I gerne vil have en undskyldning for at slå børnene?

- Ja, det kunne man godt foranledes til at tro, men nej. Vi gør dagen så autentisk, som det kan lade sig gøre ud fra, hvad vi ved. Vi har spanskrøret klar i klassen, men vi må nok hellere lade det blive i ro. Det kan også blive for autentisk, griner inspektøren.

Der bliver griflet på tavlerne. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Katekismus

I et lille lokale i en ægte 1800-tals skole flyttet fra Tåsinge sidder 15 børn og grifler på en tavle. De skal lære alfabetet og skrive, som bogstaverne nu så ud på den tid.

Pigerne er iført særk og tørklæde. Drengene har hvide skjorter og hat - sidstnævnte kunne snildt gå hen og blive mode igen, hvis David Beckham valgte at pryde sit hoved med den.

Frøken Ida - lærerinden - er skrap. Men hun er nok alligevel noget sødere end den gængse 1800-tals lærer, der med loven i hånden kunne svinge et af sine tre voldsapparater ved det mindste pip.


Vi gør dagen så autentisk, som det kan lade sig gøre ud fra, hvad vi ved. Vi har spanskrøret klar i klassen, men vi må nok hellere lade det blive i ro. Det kan også blive for autentisk

Lise Gerda Knudsen


- Inden vi holder frikvarter, skal vi lige repetere Luthers Katekismus.

Katekismus. Et ord, der lyder sjovere, end den opgave, det bærer med sig.

De kører den igennem et par gange og lover lærerinden, at de nok skal kunne hele remsen til punkt og prikke, når de vender tilbage fra pausen.

- Hvor lang tid må vi være ude, spørger én af eleverne, og læreren mærker efter ned langs lårene.

Hovsa. Der er ingen telefon og intet ur, der kan fortælle, hvordan tidsplanen ser ud.

- Øhmm. 20 minutter, svarer frøken Ida.

Stylter er sjove og svære at gå på. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Stylter og hestesko

Da journalisten gik i skole var det som et mindre rave af eufori hver gang klokken lød og indikerede en længe ventet pauses komme. Vi væltede ud af klassen med en energi og hensynsløshed, der næsten krævede sikkerhedsvagter ved døren.

I 1800-tallet skulle eleverne stå snorlige på rad og række og gå roligt udenfor.

Der var orden. Og det er der også her.

Udenfor kaster pigerne sig straks over stylterne. Det er sværere end man skulle tro at gøre sig fortrolig med balancen.

Drengene finder -selvfølgelig - noget kasteskyts. En håndfuld hestesko, der skal kurves om lodretstrittende pinde. En variant af det spil har de fleste vel prøvet til en havefest også i nutidens verden.

- Hvad er det, de laver, spørger tre drenge, der på afstand er vidner til den 200 år gamle tidslomme, der udspiller sig.

De går i skole i gamle dage - så gamle dage, at der hverken er toilet eller elektricitet på skolen. Så gamle dage, at man måtte slå børnene. Men det gør de - vist - ikke her.

- Nej, det er kun i Tyskland, man må slå børn.

Okay. Ja, det vidste jeg ikke.

Annonce

Tyren fra Det Røde Hav

Frøken Ida kalder børnene til sig. Hun står med et tov. Mon det er nu, at børnene skal have bank?

- Vi skal lege en leg. Tyren fra Det Røde Hav.

En fantastisk titel. Hvis det var en film, ville jeg se den, om så Pilou Asbæk spillede hovedrollen.

Tyren er inde i midten og skal forsøge at fange og bytte plads med dem uden for tovet. Der er ingen, der skal mishandles.

Revselsesretten

Christian den Femtes Danske Lov fra 1683 indeholder i 6. bogs 5. kapitel bestemmelser, der fastslår omfanget af revselsesretten. Den centrale bestemmelse er 6-5-5, hvori fastslås:

Husbond maa refse sine Børn og Tyende med Kæp, eller Vond, og ej med Vaaben; Men giør hand dem Saar med Aad, eller Eg, eller slaar dem Lemmer sønder, eller skader dem paa deris Helbred, da straffis hand saa som hand een fremmet hafde gjort Skade.

Husbonden havde derimod ikke eksplicit ret til at slå sin hustru medmindre, hun havde slået først.

I 1951 blev legemlig afstraffelse ophævet i de københavnske kommuneskoler, men først i 1967 afskaffede man med en bekendtgørelse, kaldet Spanskrørscirkulæret, læreres ret til overhovedet at slå elever. 

Samme år forbød en tilsvarende bekendtgørelse at slå klienterne i døgninstitutioner for børn og unge. Forældrenes ret til at revse egne børn forblev dog uantastet.

I 1979 blev revselsesretten afskaffet i Sverige og i Danmark indførte i 1985 en bestemmelse i Myndighedsloven, der lød:

Forældremyndigheden medfører pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling.

Formuleringen blev dog opfattet som tvetydig, fordi der kunne rejses tvivl om, hvorvidt den enkelte forælder også havde pligt til ikke at forvolde sit eget barn skade. I 1997 ændrede man formuleringen og afskaffede den sidste rest af revselsesretten med denne sætning:

Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.

Der bliver grinet og hvinet.

Tænk, at underholdning fra svundne tider kan skabe morskab i den digitale tidsalder.

- Så skal vi ind igen, siger frøken Ida.

To lektioner mere og så kan børnene kravle ud af tidsmaskinen - måske med lidt mere respekt for, hvad andre har måttet gå igennem og hvad de i dag selv har fået.

Man kan da håbe.

Tampen, spanskrøret og riset ligger klar på lærerindens bord. Foto: Kristian Isaksen
Drengene kaster til måls med hestesko. Foto: Kristian Isaksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Midtbyen får ny bottleshop

Annonce