Annonce
Ugeavisen Odense

Vikingernes jól - en anderledes juleoplevelse for hele familien

Jólmad. Foto: Odins Odense
Annonce

Næsby: Den hedenske jólefest blev aldrig den dydige ”kristmesse”, præsterne havde håbet på, da kristendommen blev indført i Danmark i 900-tallet.

Jól i vikingetiden var en rituel begivenhed, hvor solens genkomst efter vintersolhverv blev markeret som et af årets skæringspunkter. Her drak, spiste og ofrede man til Guderne for et nyt og frugtbart år. Siden blev der blandet engle, julemænd og kirke ind i det hele og den jul vi fejrer i dag er en stor blandet landhandel af oldnordiske traditioner, overtro og tanker fra Mellemøsten.

Til "Vikingernes Jól" i Jernalderlandsbyen Odins Odense forsøger man at finde tilbage til den oprindelige tanke bag vores nutidige juletraditioner tilsat kreativ syssel og mundgodt. Vær med i skumringen når vikingerne går til søen og tænder lys i mørket, hjælp med at smage mjøden til, gør Brageskål og skjaldevers og måske lader fremtiden sig spå om.

Der er aktiviteter og kreative værksteder for store og små, fortælling om julens nordiske oprindelse og baggrunden for vores traditioner.

I kan kreere hedensk jólepynt, støbe et lys i mørket, flette en Thors buk og fordybe jer i andre kreative sysler i Verners Værksted.

I Balders Bodega kan man nyde Iduns varme skiver og lune drikke.

Du kan pakke madkurven eller selv stege dig til en lækker lammepølse fra vores fårehold.

Hele dagen er der skiftende program i Brages Hjørne, hvor man kan opleve ”Disernes Jóleshow”, få taget varsler for det nye år, høre fortællingen om Julemandens oprindelse og meget mere.

Kl. 15.00. tager vi børnene med, når vi lægger neg til Sleipner for en fredfyldt jól og æbler til Freja for et frugtbart år.

Det sker 14. og 15. december i Jernalderlandsbyen Odins Odense.

Alle aktiviteter og underholdning gratis når entréen på 60 kroner er betalt.

Gratis for medlemmer af foreningen Odins Odense.

Mjøden skal smages til og skjalden underholder.

Jólritual - noget er blevet ofret. Foto: Odins Odense
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce