Annonce
Ugeavisen Odense

Gigantisk kunstværk skal få borgerne til at drømme: Galaksestien er rykket ind i grønt område i Odense

Galaksestien som den ser ud oppefra. Foto: Odense Kommune

Vollsmose: Der er blevet lidt mere at kigge på for de borgere, som bevæger sig i det grønne område imellem Egeparken og Odinskolen.

En ny sti snor sig nemlig med den eksisterende sti og har fået navnet Galaksestien. Værket er et 210 meter langt forløb med runde granitfliser og farverige mosaikcirkler.

Odense Kommune og Statens Kunstfond står bag etableringen af Galaksestien, og værket er skabt af kunstneren Jens Settergren med motiver fra historien og kulturen, som spænder fra oldtidens illustrationer af himmelfænomener til NASA's visualisering af et sort hul.

Annonce

- Siden maj har mosaikcirklerne prydet området foran Brandts og har fået mange beundrende blikke fra forbigående og fra folk, som har valgt at indtage frokosten i smukt selskab med mosaikkerne. Nu kommer mosaikkerne på plads i Vollsmose, hvor Galaksestien sammen med skolestien bliver den perfekte forbindelse til Odinskolen og på fornem vis kombinerer historie, billedkunst og fysik, siger by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V).

Borgere i dommerpanel

Galaksestien blev valgt efter en proces, hvor seks kunstnere blev indbudt til at aflevere et koncept. Herefter blev fire af koncepterne udpeget til fortsat udvikling. Vinderen blev fundet af et dommerpanel bestående af personer fra blandt andet Statens Kunstfond, Odense Kommune, Kunstmuseum Brandts, borgere og boligforeninger fra Vollsmose. Værket bliver en del af af områdets transformation.

- Vollsmose blev bygget som en ultramoderne bydel i 1960'erne og har siden sin fødsel fået et helt andet liv, end man drømte om. Vollsmose forvandler sig helt grundlæggende nu, og intet kan være mere symbolsk end en galaksesti - en drømmesti, som bringer skønhed til Vollsmose gennem smukke mosaikker, som alle folkeslag har kendt i deres historie. Jeg håber, at hele byen vil besøge Odenses galaksesti, siger Susanne Crawley Larsen, rådkvinde for Børn- og Ungeforvaltningen (R).

Det samlede arbejde med udvælgelse og realisering af vinderprojektet koster 1,8 millioner kroner. Statens Kunstfond bidrager med 1 million kroner, og Odense Kommune bidrager med 800.000 kroner via 1%-ordningen. Ordningen blev indført i Odense Kommune i 2011 og betyder, at 1 procent af anlægsudgiften til et projekt bliver afsat til kunstnerisk udsmykning.

Annonce

Afsæt for indre og ydre rejser

Anlæggelsen af Galaksestien er sket i samspil med de øvrige forandringer i Vollsmose, og projektet flugter med ambitionerne hos Statens Kunstfond om at lade nye kunstværker indgå i en helhed.

- I Statens Kunstfond har vi et erklæret mål om at støtte ambitiøs og original kunst, der har fokus på at skabe nye forbindelser og fællesskaber, der retter sig mod den enkelte, mod samfundet og mod vores tilgang til den jord, vi bor på. Det mål synes jeg i den grad, det nye kunstværk i Vollsmose opfylder. Vi håber, at beboere i området vil tage godt imod kunsten, og at den kan sætte nye samtaler i gang i og uden for Vollsmose, siger udvalgsleder i Statens Kunstfond, Jeannette Ehlers.

Kunstneren bag værket glæder sig til at indvie resultatet af måneders arbejde med mosaikker og motiver til inspiration for både voksne og de børn, som bruger den som sti til skole.

- Jeg er utroligt glad for og stolt over at kunne indvie Galaksestien i Vollsmose, som er mit hidtil mest ambitiøse og omfattende kunstprojekt i det offentlige rum. Jeg er meget beæret over tilliden fra Odense Kommune og Statens Kunstfond, og jeg håber, at Galaksestien vil gøre skolestien til et spændende sted at færdes og være et afsæt for indre og ydre rejser i mange år fremover, siger Jens Settergren.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Led af spiseforstyrrelse: Sarahs tunge fortid er blevet hendes drivkraft

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Redaktionen tester: Her får du byens bedste varm kakao

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordvest

- Der er åbenbart en pladeforretning i Berlin, hvor der er en mand, der er pissesur. Sådan er jeg også ved at blive

Ugeavisen Odense

Atypisk venskab endte i tårer: Sandie var stærkt tilknyttet Heikel - men så ramte ulykken

Ugeavisen Odense

Langstrakt fjernvarmearbejde: Mere kø i vente på i forvejen trafikeret vej midt i Odense

Ugeavisen Odense

Rekordhøjt antal børnefamilier søger julehjælp i Odense: Dansk Folkehjælp mangler en million kroner

Ugeavisen Odense

Legendarisk Odense-kor genopstår:  Filharmonisk Kor Fyn får premiere i Domkirken

Skibhus Avisen

Teater i forstaden: Seden har fået en kulturoase

Ugeavisen Odense

Landsby vil genoplive forladt købmand: Lokale folk har givet over en kvart million kroner

Dalum Hjallese Avis

Dennis ramte plet igen: Anden danmarksrekord inden for få uger og nu skal han til EM

Ugeavisen Odense

Folk strømmer i teatret: Juleforestilling er den bedst sælgende i flere år

Ugeavisen Odense

Hanne rykker sin butik ind i nyt, centralt Odense-kvarter: - Det er en stor beslutning og meget grænseoverskridende

Ugeavisen Odense

Hanne rykker sin butik ind i nyt, centralt Odense-kvarter: - Det er en stor beslutning og meget grænseoverskridende

Ugeavisen Odense

Juleglæde: Malerfirma forærer overskydende mad fra julefrokost til herberg i Odense

Lokalavisen Nordvest

Mogens er Rex: Skulle have sunget for paven, men så blev paven skudt

Ugeavisen Odense

Vind Elvis billetter: Henrik Busborg & The Devils spiller på Dexter, vind billetter til koncerten

Ugeavisen Odense

Blomsterbutik: Kærlighed til blomster i Nørregade

Skibhus Avisen

Baggårdsbutikken hjælper mennesker og sælger brændt ler: - Vi er meget mere end vores diagnose

Ugeavisen Odense

VM oplevelse: Mads Elholm har med stor succes skiftet tennisketsjer ud med padelbat

Skibhus Avisen

55-årige Susanne har været hundefrisør siden hun var 14 år: En kunde kommer helt fra Gilleleje med sin hund

Ugeavisen Odense

Forkæl din hund: Læderprodukter til hunde, jagt og heste, og et godt samarbejde med indiske kvinder

Ugeavisen Odense

Populært special- og mikrobageri lukker: - Det er tid til at prøve kræfter med noget nyt

Ugeavisen Odense

Populært special- og mikrobageri lukker: - Det er tid til at prøve kræfter med noget nyt

Annonce