Annonce
Ugeavisen Odense

Vokseværk skal fejres: Holy Fridge holder babyshower

Holy Fridge slog første gang dørene op i den fysiske butik på Vesterbro i Odense i august 2020. Pr-foto
Den lokale Craftbeer & Bottleshop har fået vokseværk og fejrer begivenheden med forskellige tilbud

Vesterbro: Siden august 2020 har Holy Fridge leveret, hvad de kalder moderne øl og spiritus i alle stilarter fra ind- og udland med både fysisk og online salg fra forretningen på Vesterbro i Odense.

I midten af maj åbner Holy Fridge “en lille ny” butik i midten af København, og det skal fejres med en babyshower for de odenseanske kunder.

- Vi skal huske på at det er takket være den store opbakning vi har fået i Odense, at vi nu tør at tage springet åbne en ny forretning i KBH. De har givet os troen på vores koncept og modet til at tage det næste skridt, siger butiksbestyrer, Nicolaj Pasfall, der følte sig blæst bagud af den støtte forretningen fik fra starten af.

Annonce

- Det er super hyggeligt og fedt altid at kunne hjælpe folk med at finde nye spændende og gode øl, og det er en ekstra fed fornemmelse, når man kan huske de forskellige kunders præferencer og smag. Det giver os et helt lille community og en glæde, som smitter af på hele butikken, siger Nicolaj Pasfall.

Derfor har Holy Fridge valgt at fejre ”den lille nye” med nogle specielle tilbud.

- Køb for 500 kr. og få 10 procent rabat resten af året. Til fejringen vil der, foruden gratis fadøl fra Ebeltoft Gårdbryggeri til de hurtige, være mulighed for at erhverve sig et medlemskab til det hellige køleskab, som giver fast 10 procent rabat på alle ikke nedsatte varer resten af året, lyder det fra butiksbestyreren, der har indkøbt balloner og pynt for at give butikken en rigtig fornemmelse af babyshower-feeling.

Holy Fridge’s babyshower finder sted i forretningen på Vesterbro 3 st.th, Odense fredag d. 7 maj kl. 12-20, og lørdag d. 8 maj kl. 10-17

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce