Annonce
Ugeavisen Øboen

Ældre Sagen Langeland: Foreningen har en række tilbud til seniorer

Jette Benzon Jespersen, Lohals, er formand for Ældre Sagen Langeland. Arkivfoto

Ældre Sagen Langeland har en række tilbud, som alle kan gøre brug af

Annonce

Langeland: Alle uanset alder kan være medlem af Ældre Sagen.

Der er 2.888 medlemmer i Ældre Sagen Langeland, og det er næsten en tredjedel af den langelandske befolkning.

- Og hos Ældre Sagen Langeland har vi cirka hver fjortende dag arrangementer. Det skifter mellem foredrag, sang og et par gange om året spis-sammen for enlige.

Det fortæller formanden Jette Benzon Jespersen.

- Vi tager hvert år på busture både i Danmark og rundt om i Europa. Vi har også en charter-rejse, der sidst gik til Azorerne.

Og hvorfor vælge at rejse med Ældre Sagen? Formanden har svaret:

- Rigtig mange, som vælger, at rejse eller tage på udflugter med os, gør det fordi, de føler sig trygge ved at tage af sted med os, svarer formanden for Ældre Sagen i Langeland Kommune.

Til maj går turen til Prag.-

Og man kan sige, at der er noget for både mænd og kvinder, for der er indlagt besøg på Skoda-museet, Budweiser-bryggeriet, slotsbesøg og byen Krumlov, som er på Unescos liste over verdens bevaringsværdige kulturarv, og vi skal også besøge Prag.

- Ældre Sagen Langeland i arbejder for tiden på at udforme sit efterårs-katalog, og når det er færdigt, deler vi det ud ved alle arrangementer, fortæller Jette Benzon Jespersen.

Ældre Sagen har en del frivillige, som er besøgsven, bisidder eller ledsager.

- Vi er med til at forkæle de familier, der bliver ramt af demens ved, at vi sammen med andre laver mad i frivillighuset i Rudkøbing. Der kommer den nærmeste pårørende og den demens-ramte ind og spiser cirka en gang om måneden.

Ældre Sagen Langeland arbejder gerne sammen med andre, og i 2018 lavede Dansk Røde Kors på Langeland og Ældre Sagen Langeland et formaliseret samarbejde.

- Det giver god mening, når to foreninger, der laver det samme, går sammen. Det styrker fællesskabet, og det bliver nemmere for den frivillige. I mange år har Ældre Sagen kørt med bowling og stavgang, og det holder vi fast i, så længe der er tilslutning.

- Har du lyst til, at være med enten som frivillig eller deltager, så er du hjertelig velkommen, opfordrer formanden for Ældre Sagen Langeland.

Kontakt

Ældre Sagen LangelandFormand: Jette Benzon Jespersen

Telefon 61 66 19 43

Email jbj@jettebenzon.dk

www.ældresagen.dk

Formanden for Ældre Sagen Langeland, Jette Benzon Jespersen, driver sammen med sin mand Kim Nielsen firmaet Spodsbjerg Kutterfisk. Parret bor i Lohals. Arkivfoto: Karl Edvard Hansen

Formanden

Formanden for Ældre Sagen i Langeland Kommune, Jette Benzon Jespersen, bor i Lohals. Hun og hendes mand Kim Nielsen driver sammen Spodsbjerg Kutterfisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce