Annonce
Ugeavisen Øboen

Øboen mener: Et skridt tættere på Rema 1000 i Rudkøbing

Catrine Madelaire
Annonce

Et spinkelt flertal satte mandag gang i en proces, der kan bane vejen for, at Rema 1000 slår sig ned på Nørrebro i Rudkøbing.

På kommunalbestyrelsesmødet skulle politikerne nemlig som det sidste punkt stemme om, hvorvidt det afgrænsede område i Rudkøbing, hvor der må være detailhandel, skal udvides.

Debatten tog tid og viste nogle splittede partier i netop det spørgsmål: Blandt SF stemte fire ja, mens to var i mod, og Socialdemokratiet var også splittet med to ja-sigere og én nej-siger. Samme splittelse var der i Venstre, hvor der var både ja- og nej-sigere samt en, der stemte blankt.

DF stemte for, mens de Konservative stemte imod.

Resultatet blev, at otte politikere stemte ja til udvidelsen, mens seks stemte nej og en sidste blankt.

Det betyder, at der nu skal sættes gang i en uvildig redegørelse, der skal beskrive fordele og ulemper ved en Rema 1000 på Nørrebro i Rudkøbing.

Frygten er som bekendt, at en ny dagligvarebutik lidt væk fra den øvrige detailhandel vil trække kunder væk fra bymidten og skade alle de butikker, der ligger helt inde i centrum af Rudkøbing.


Politikernes ja er derimod ikke et ja til Rema, men det er et skridt i den retning - dog med lange udsigter.


Frygten er også, at en Rema 1000 vil skade øens øvrige supermarkeder. Brugserne i Hou, Snøde, Tullebølle, Humble, Bagenkop samt Spar i Humble er gået sammen om et bekymringsbrev til politikerne, der blandt andet opfordrer politikerne til at tænke på lokalbefolkningen.

For med endnu et supermarked mener de, at deres omsætning og eksistens er i fare - og at eksempelvis service som vareudbringning til svage i eget hjem kan være i fare.

De seks supermarkeder slår også på, at de bidrager til det lokale foreningsliv og til sammenholdet i lokalområderne, og at de sammen med skoler, kulturelle fyrtårne og idrætsforeninger er en livsnerve i lokalsamfundet, der risikerer at blive truet med en Rema i Rudkøbing.

Ja-sigerne argumenterer på deres side med, at Rema 1000 kan være med til at styrke Rudkøbing og hele Langeland, fordi supermarkedet vil kunne tiltrække kunder og måske også vil kunne tiltrække nye butikker til området på Nørrebro, så centrum bliver udvidet og styrket.

Det spinkle ja betyder som sagt, at der skal sættes gang i en redegørelse, som skal belyse fordele og ulemper ved at udvide grænsen for detailhandel i Rudkøbing. Politikernes ja er derimod ikke et ja til Rema, men det er et skridt i den retning - dog med lange udsigter. For hvis grænsen for detailhandel skal ændres, skal der udarbejdes en ny lokalplan og et tillæg til kommuneplanen, og det vil kræve op til et års arbejde, hvor der er indlagt høringsfaser undervejs.

Spørgsmålet er vanskeligt, og med en kommunalbestyrelse og partier, der er så splittet på kryds og tværs, bliver det helt givet et centralt tema i valgkampen op til kommunevalget 16. november i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Dødsfald på Langeland

Ugeavisen Øboen

Dødsfald på Langeland

Ugeavisen Øboen

Skoleleder på Langeland og kolleger gør klar til små elever: Få sammen og ingen undervisning på tværs af klasser

Annonce