Annonce
Ugeavisen Øboen

Øboen mener: Ugen, der gik - og en spand koldt vand i hovedet

Catrine Madelaire

Lad os begynde med det nyeste, der er sket på Langeland. Mandag meldte Indenrigsministeriet, at Langeland Kommune vil modtage 37 millioner kroner i særtilskud til næste år. Det lyder af meget, men i betragtning af, at kommunen havde søgt om 69 millioner kroner for at få de kommunale økonomiske ender til at mødes, er meldingen en spand koldt vand i hovedet for politikerne og de ledende embedsmænd i kommunen. - Jeg er tæt på at være chokret. Målløs, siger borgmester Tonni Hansen (SF), der mandag eftermiddag skulle samle sig oven på meldingen.

Som en lille trøst får Langeland Kommune sammen med to andre kommuner mulighed for at indgå et partnerskab, hvor der aftales særtilskud over flere år. På den måde undgår kommunen at skulle stå med hatten i hånden hvert år og får bedre mulighed for at lægge et langsigtet budget. Spørgsmålet er nu, hvad et særtilskud på 32 millioner kroner mindre end det ønskede kommer til at betyde for langelænderne. - Vi kan umuligt finde de penge, lyder det fra borgmesteren, der samtidig nægter at lukke skoler og plejehjem i nord, syd og på Strynø. Han skal nu tale med de øvrige politikere og embedsværket, før han kan sige mere om, hvad det kommer til at betyde.

Så bevæger vi os over i noget langt mere muntert. I søndag blev Året Ildsjæl 2021 nemlig kåret, og det blev Kamilla Kjeldsen fra Tranekær Tullebølle Idrætsforening, der løb med æren, diplomet og de 10.000 kroner, der følger med prisen. Hun vandt for hendes indsats som formand og fodboldtræner i foreningen. - De frivillige er næsten lige så vigtige som politikerne, dristede formanden for Folkeoplysningsudvalget, Jytte Kjær Frederiksen, sig til at sige med et smil. For godt nok kan det ikke sammenlignes, men der er noget om snakken, mener hun, for de frivillige på Langeland og Strynø yder en fænomenal indsats, og derfor skal Ildsjæleprisen også ses som en hyldest til alle frivillige, understreger hun. Du kan læse mere om Ildsjæleprisen længere inde i avisen.

Annonce

Der er sket meget i ugen, der er gået, og til at skylle det hele ned med, kan man se frem til øllen "One night in Bagenkop", der har vundet konkurrencen om at blive årets officielle Shores Øl.

Ud fra spidsen af Sydlangeland kunne Søværnet sammen med et hold amerikanske forskere og Langelands Museum konstatere, at der med stor sandsynlighed er omkomne i det bombefly, der kolliderede med et andet bombefly tilbage i 1944 og landede på havets bund. Amerikanerne holdt i den anledning en mindehøjtidelighed, og de kommer måske tilbage for at få rester af de omkomne med til amerikansk jord. Samtidig var både Søværnet og marinarkæolog Christian Thomsen, Langelands Museum, ude med en kraftig opfordring til sportsdykkere, der har et ry for at plyndre vrag. - Der er erfaring med, at vragene simpelthen bliver destrueret af nogle folk i sportsdykkerkredse, sagde han, mens Søværnets Snorre Gudnason med løftet pegefinger understregede: - Hvis man dykker på de her vrag, så skal man gøre det med respekt for de faldne. Det er en grav. Hvis man stjæler fra dem, er det som at stjæle fra en grav eller gå ud på en kirkegård og grave folk op.

I Venstre er reden også forstyrret, for de kendte Venstre-veteraner blev ved partiets opstillingsmøde sendt ned på valglisten. Mest opsigtsvækkende var det, at Jan Ole Jacobsen og Ulrik Kølle røg ned som nummer 7 og 8 på listen blandt Venstres 12 kandidater. - Jeg havde ønsket at stå nummer et, og nu er jeg nummer otte, så selvfølgelig er jeg skuffet, lød det fra Ulrik Kølle. Spidskandidat Peder Hansen ser resultatet af opstillingsmødet som et ønske fra medlemmerne om fornyelse. Karina Jørgensen landede som nummer 2 på listen. Venstre har imidlertid - og ligesom stort set alle andre partier - en sideordnet opstilling, så det er de personlige stemmetal, der afgør, hvem der får plads i kommunalbestyrelsen og ikke placeringen på listen.

Der er sket meget i ugen, der er gået, og til at skylle det hele ned med, kan man se frem til øllen "One night in Bagenkop", der har vundet konkurrencen om at blive årets officielle Shores Øl 2021 på Langeland. Bag øllen står trioen Rasmus Kold, Jeppe Falck og Anders Olesen fra Svendborg.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Økologisk vinsmagning og cafémenu på Skovsgaard

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Debat: Det er usandsynligt godt arbejdet af den nuværende kommunalbestyrelse, for den den gamle lokalplan var lavet totalt tåbeligt

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Mere affaldssortering på Langeland: Glas, metal og malerbøtter skal sorteres efter nytår

Ugeavisen Øboen

Jan Tvernø dykker ned i historien

Ugeavisen Øboen

Foredrag om "Pigen fra det store hvide skib"

Ugeavisen Øboen

Øboen mener: Flertals ja til at udvide bymidten deler stadig vandene

Ugeavisen Øboen

Debat: Det ligner utilsløret hævntørst

Ugeavisen Øboen

Debat: Jeg tillader jeg mig at korrigere din vildfarelse

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester 26. september

Ugeavisen Øboen

Frivillig Fredag: Politisk debat om visioner for langelandsk frivillighedspolitik og prisuddeling

Ugeavisen Øboen

Indsamling satte rekord: 210.000 kroner til kampen mod kræft fra Bagenkop

Ugeavisen Øboen

Formand i Røde Kors er nomineret til frivilligpris: Det er et kæmpe skulderklap

Ugeavisen Øboen

Brætspilscaféen Det Muntre Hjørne har plads til mange flere

Ugeavisen Øboen

Bodil hjælper personer uden sikker daglig kontakt: Nu er hun nomineret til frivilligpris

Ugeavisen Øboen

Debat: Holdbare løsninger i Langeland Kommune er politikernes ansvar - ikke administrationens

Ugeavisen Øboen

Irene er årets bagenkopper: Kåret for mange-årig frivillig indsats og for at dyrke sammenholdet

Ugeavisen Øboen

Debat: Det handler ikke om Rema - og dog alligevel...

Ugeavisen Øboen

Fællessang bliver hyldet: Korleder Knud er nomineret til eftertragtet frivilligpris

Ugeavisen Øboen

Debattør svarer på kritik: Hatten af for de mennesker, som stiller op til kommunalvalget under disse forhold

Ugeavisen Øboen

"Havets rugbrød" skal i højsædet, mener Langelands dykkere: Vi skal spise flere skrubber - Restaurant Resumes ejer bakker op

Ugeavisen Øboen

Debat: Kan vi fortsætte som selvstændig kommune? Naturligvis kan vi det

Ugeavisen Øboen

Debat: Alt for mange svin på Langeland, og nu kommer der flere. Hvor skal vi hen, du?

Ugeavisen Øboen

Debat: Hvor skal vi flytte hen, hvem vil have os, hvem vil købe vores huse?

Annonce