Annonce
Ugeavisen Øboen

Ørtings brevkasse

Sexologen Joan Ørting giver gode råd til Øboens læsere. Arkivfoto: Anna Stærbo
Sexolog Joan Ørting svarer på læsernes spørgmål om sex og samliv
Annonce
Annonce

Jeg tænder på en ældre kvinde

Hej Joan

Jeg er en fyr i midten af tyverne, der er begyndt at være bolleven med en kvinde i starten af halvtresserne. Vi mødes, hygger og har masser af sex sammen. Jeg synes, at en ældre kvinde er fræk, men hvad tror du, der får hende til at synes, at det er lækkert at mødes med en fyr på min alder?

Hilsen fyr og flamme

Kære fyr og flamme

Der er mange grunde til at en moden kvinde vælger at have erotik med en yngre fyr. For det første ønsker hun sikkert at være fri og single, og bruge det meste af sin tid på sit virke, sig selv, sin omgangskreds og interesser. At du så kommer forbi hendes seng en gang imellem, med din energi og åbenhed, er lige præcis som hun vil have det. Du kræver ikke noget af hende. Med dig kan hun nyde øjeblikket og lege, og være sig selv. Unge mænd er ofte glade for at kysse, og kysse længe, og de er nysgerrige og åbne for nye og stormfulde oplevelser. Når hun er sammen med dig, behøver hun ikke interessere sig for dine venner, eller dit arbejde, dit liv, din politiske holdning, din økonomi eller din bolig. Jeres fælles omdrejningspunkt er sex og sanselighed, og I ved begge to udmærket, at der kommer en dag, hvor en af jer må sige, ”Farvel og tusinde tak. Sikke en vidunderlig tid vi har haft. Tak for det hele, jeg vil altid huske dig”

Når den dag kommer, er det også helt okay. Jeres spontane og erotiske oplevelse, vil blive en smuk og berigende perle i livets perlekæde.

Mange klem fra Joan

Annonce

Jeg vil bare modtage

Hej Joan

Jeg er 33 og gift på 9 år. Dengang min mand og jeg mødtes, var det helt klart mig, der var den udfarende og initiativrige på det seksuelle område. Jeg overrumlede ham på den gode måde. Her 9 år efter er det godt nok noget andet. Han vil bla. gerne have, at jeg rider ham. Jeg gør det for at glæde ham, men det føles helt forkert og bliver for mig et turn off. Jeg ved det handler om, at han føler sig begæret! Men jeg har forandret mig meget på de 9 år. Det tænder mig ikke længere at tage ham, fordi jeg har en travl hverdag med check på det meste. Derfor vil jeg være den, der bliver taget. Hvordan kommer jeg ud af denne rolle, så jeg af oprigtig lyst kan give det, som min mand længes efter? For mig er det skrækkelig at opdage, at jeg kun vil modtage.

Hilsen mor, hustru og elskerinde

Kære mor, hustru og elskerinde

Du skriver, at du forførte din mand til at starte med, og så har det været sådan siden. Det er meget almindeligt at sexmønstret bliver lagt fast de første gange, man er sammen. Var det manden der var den mest initiativrige til sex første gang, vil kvinden ubevidst forvente, at det er ham, der tager initiativet hver gang. I jeres parforhold var det dig, der var den mest initiativrige, og din mand den afventende. Det kan være svært at bryde rollemønstret, men det kan være meget udviklende for jer, hvis I kan begge dele, både være aktiv og passiv. Så er der dynamik, og det giver energi og nye muligheder.

Jeg tror på, at du stadig kan tænde på, at være hende der forfører. Dog med den twist, at han tager over, så snart du har åbnet ballet. Det betyder at du er igangsætteren, og forføreren, men så snart du har ”danset parringsdansen”, så får han, i et snuptag, lagt dig ned, og så er det ham, der har lederskabet.

I de sidste 9 år har han troet, at du elskede at ride ham, - siden du gjorde det hver gang. Han vidste ikke, at det alene var for hans skyld. Måske foretrækker han selv at være ovenpå? At have kontrollen, og give dig mulighed for at ligge og nyde alt det skønne, han har at give dig. Man bliver ikke en mester på en dag, men tag en ærlig snak om alt det her snart. Spørg ind til hinanden. Spørg ind til hans sexfantasier. Er hans rolle i fantasien at blive taget, eller selv at tage? Det er jo vigtig information. Fortæl ham også hvilke lyster du har, og hvordan du længes efter, at han sætter kursen og styrer skibet direkte mod stjernerne. Bare det at tale ærligt om jeres erotiske udfordringer, gør en positiv forskel for hele parforholdet.

Mange klem fra Joan

PS. Der er ikke noget forkert i at du har brug for at modtage, det er dig så velfortjent. Det hjælper også din mand til at øve sig i at være kaptajn på det erotiske hav.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Fine skud af isfugle

Ugeavisen Øboen

Ørtings brevkasse

Annonce