Annonce
Ugeavisen Øboen

Ørtings brevkasse: Jeg er hemmelig for hans børn og frygt for kvinder

Det meget værd at kende både til sit eget og til andres kærlighedssprog, for det gør en mere lykkelig, siger Joan Ørting, der i denne uge fortæller om de fem kærlighedssprog. Foto: Anna Stærbo.
Sexolog og terapeut Joan Ørting har mange års erfaring som brevkasseredaktør i Ekstra Bladet og BT. Hun har en brevkasse for Øboens læsere, hvor hun svarer på spørgsmål om alt fra ensomhed og selvværd til sex og samliv.

Hej Joan

Jeg er en kvinde, som igennem de sidste to år har været kæreste med jordens dejligste fyr. Problemet er hans to teenagebørn, som jeg efter to år stadig ikke har mødt. De betyder alt for ham, og han er bange for at miste dem, hvis han bekender overfor dem, at han har fundet sig en kæreste.

Især den ældstes reaktion er han bange for.

Da vi lærte hinanden at kende, var han lige blevet separeret, og jeg godtog derfor, at jeg blev "gemt" af vejen, men nu er det blevet for meget af det gode. I to år har jeg levet i tasker og poser, fordi jeg ikke kunne have noget liggende i frygt for at børnene skulle opdage noget.

Han siger, han elsker mig, når jeg spørger, men han synes, at hans liv er et stort rod, og han ved snart ikke, hvad han vil. Vi er nu flyttet hver til sit, så han kan hellige sig sine børn. Han har haft mange chancer for at fortælle sine børn om mig på en god og rolig måde, men han kan simpelthen ikke få sig selv til det.


I to år har jeg levet i tasker og poser, fordi jeg ikke kunne have noget liggende i frygt for at børnene skulle opdage noget


Han vil forsat være kæreste med mig, og han ønsker ikke sin nøgle til huset tilbage. Han kunne dog ikke få mig ud af huset hurtigt nok. Efterfølgende har hans datter været fast inventar. Jeg syntes bare ikke, at jeg kan se nogen fremtid i dette her. Jeg vil så gerne redde mit forhold, men jeg må også erkende at jeg ikke kan gøre det alene. Er der noget håb forude, eller må jeg se i øjnene at slaget er tabt?

Mange hilsner den triste

Annonce

Kære triste

Der er studier, der viser, at for at blive forelsket, skal der være både en krænker-side og en forløser-side i personen. Det lyder lidt mærkeligt, men det betyder, at der både skal være det søde og det sure tilstede, før forelskelsen kan opstå.

Det er ikke nok at være den søde forløser, der pleaser og opfører sig perfekt. Der skal også være noget, som virker farligt, noget som kan trykke på de punkter i os, som vi ikke ønsker, der skal trykkes på.

Parterapeut Jytte Vikkelsø har skrevet en bog, der hedder: ”Du forelsker dig aldrig i den forkerte”, hvor hun forklarer, hvorfor begge sider skal være præsenteret.

Grunden til, at jeg skriver det til dig, og anbefaler dig at læse bogen, er, fordi du måske mangler den farlige side, siden din kæreste opfører sig, som han gør. Du pleaser ham ved at gå på så stort et kompromis, og pleaseri er ikke vejen til et ligeværdigt forhold.

Nu har du muligheden for at bruge din situation til at frigøre dig og se mere til dine venner og veninder og gøre det, der gør dig glad. Din kæreste vil hurtigt opdage, at han skal gøre sig ekstra umage med at få en aftale med dig, og det vil ændre hans indstilling til dig.

Du er ikke længere til rådighed, som du var før. Du går ikke længere og venter på, at han har tid til dig, nej du har allerede fyldt din kalender med spændende aktiviteter.

Jeg ved, at det vil være udfordrende for dig, fordi du vil være nervøs for at miste ham. Ærlig talt så tror jeg, at du mister både dig selv og ham ved at ville ham for meget. Når han en dag opdager, at du ikke længere løber efter ham, så vil han begynde at kæmpe for dig. Viser det sig, at han bare lader stå til og nøjes med at se dig, når du en sjælden gang har mulighed for det, så er der ikke nogen grund til at blive i relationen.

Du kan se det som en test. Du ved i eventyr, der sender prinsessen bejleren ud på tre farlige opgaver. Det er jo ikke tilfældigt, at det altid er sådan. Det er fordi, der er noget sandt i det. Mænd skal ikke bare have deres ”bytte” serveret på en tallerken, de skal selv ud at kæmpe for at nedlægge sit bytte.


Mit råd til dig er at skifte dit fokus fra frøperspektiv til prinsesseperspektiv. Fra nu af tager du dig selv og dit liv alvorligt.


Man kan sige, at prinsessen ”krænker” bejleren ved ikke bare at nøjes med et par brødkrummer fra bagerens gulv. Hun ved, hvad hun er værd, og derfor vil hun også have en mand, der er ligeså storslået, som hun selv er.

Mit råd til dig er at skifte dit fokus fra frøperspektiv til prinsesseperspektiv. Fra nu af tager du dig selv og dit liv alvorligt. Du har ikke tid til at gå og vente på, at han måske en dag bliver den ærlige og sande mand, som du længes efter.

Kærligst Joan

Annonce

Jeg tør ikke kvinder

Hej Joan Ørting

Jeg er en mand på 37 år. Mit problem er, at jeg får intensive positive seksuelle kropssignaler fra kvinder via deres kropsflirt, men jeg har ikke modet til at tage initiativet, da jeg er blevet skuffet tidligere.

Jeg ved godt, det lyder pivet af en på 37 år. Min selvtillid fejler generelt ikke noget med at løse dagligdags-problemer. Men det er kun lige på dette særlige punkt, at det halter. Jeg håber, at du kan give mig et godt råd, da jeg godt kunne bruge et.

Mvh Fyren med en fortid

Annonce

Kære fyr med en fortid

Selvom du har triste erfaringer fra fortiden, så er du kommet over det, og livet er gået videre. Det nytter ikke noget at være så bange for kærligheden, for selvom den nogen gange gør ondt, vil et liv uden kærlighed gøre endnu mere ondt.


Man siger, at folk på dødslejet aldrig fortryder det, de har gjort, men til gengæld fortryder de det, som de ikke gjorde.


Du har en masse at give, det fornemmer kvinderne instinktivt, hvorfor så holde dine gaver tilbage? Og selvom forholdet måske kun varer tre måneder eller et halvt år, hvad så? Hellere tre dejlige måneder end ingenting.

Man siger, at folk på dødslejet aldrig fortryder det, de har gjort, men til gengæld fortryder de det, som de ikke gjorde. Jeg ønsker for dig, at du tager et skridt hen imod en af kvinderne med det positive kropssignal og sig: ”Jeg har lyst til at drikke en drink med dig. Kom, jeg giver.”

Brevkassen

Joan Ørtings brevkasse starter op i begyndelsen af det nye år, men man er velkommen til at sende spørgsmål til Joan Ørting allerede nu.

Skriv til redaktion@oeboen.dk eller som post til Ørstedsgade 18, 5900 Rudkøbing - mærket "Joan Ørtings brevkasse". Det er tilladt at være anonym.

Når man sender sit spørgsmål, anbefaler Joan Ørting, at man sørger for at beskrive konteksten for sit spørgsmål - beskriv eksempelvis gerne en situation samt dine følelser eller tanker omkring det.

Vær nysgerrig. Stil spørgsmål, anerkend hende og slut aftenen af med at bede om hendes telefonnummer. Ring efter et par dage og sig, at du gerne vil gå en tur med hende. Hvis hun siger ja, er alt jo godt, og takker hun nej, spørger du hvorfor, så du ikke behøver at gå og tænke over, hvad grunden mon kunne være.

Du ved, at der er mange der er interesseret i dig, så hvad har du at være nervøs for? At blive svigtet igen? Ja, det forstår jeg. Men så længe vi ikke svigter os selv, så skal vi nok klare de udfordringer, vi får af andre.

Smil til dig fra Joan

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Fin donation til H.C. Ørstedselskabet: Sjældent legat i guld

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Fotoudstilling i galleri: "Efterladt" viser ting, som samfundet har forkastet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

Sommerudstilling i Nowhuset samler 34 Langelandske kunstnere under ét tag

Ugeavisen Øboen

Scenen er sat med 2. Verdenskrig på Langeland: - Vi må aldrig glemme ondskaben, mener Bodil Jørgensen

Ugeavisen Øboen

Carstens og Anna Maríns fristed skal også blive langelændernes: Drømmen om at åbne deres eget er nu virkelighed

Ugeavisen Øboen

Landskamp på torvet er vigtig for Rudkøbings genåbning

Ugeavisen Øboen

Tre søskende i samarbejde: Ny og børnevenlig café i Rudkøbing

Søsiden

Sjældent jubilæum: Aktiv Rudkøbing-sejler i over 60 år

Ugeavisen Øboen

Fra turen til Christiansborg Slotsplads

Ugeavisen Øboen

Første Open By Night for ny handelsstandsformand: -Jeg kan ikke tage rosen som nylig tiltrådt formand

Ugeavisen Øboen

Kran på Bagenkop Havn dyrere end forventet: Havn må selv betale leasing

Ugeavisen Øboen

Den unge Ørsteds vandring ud i livet: Anderledes form for teater på Langeland

Ugeavisen Øboen

Jack giver gerne en hånd med til fest, og når det spidser til

Ugeavisen Øboen

Når et lokalsamfund rejser sig i vrede

Ugeavisen Øboen

Jegind forlod toppolitik i Odense og blev embedsmand på Langeland: Man bliver slidt af 22 år i politik, men det har jeg først opdaget på den anden side

Ugeavisen Øboen

Øboen mener: Langeland bliver slået tilbage med et udrejsecenter

Ugeavisen Øboen

Langelandsk advokat går efter borgmesterposten: - Der er for meget, der er foregået bag lukkede døre

Ugeavisen Øboen

To gode film på plakaten i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Tesfaye blev mødt af 2000 langelændere med et klart budskab: Langeland siger nej

Ugeavisen Øboen

Foredrag med kendt havemand

Ugeavisen Øboen

Så er det tid til en tur på biblioteket på Langeland: Materialer skal afleveres - eller kommer der gebyr på

Ugeavisen Øboen

Udstilling om flygtninge: EU-politiker vil vise, hvordan de har det

Annonce