Annonce
Ugeavisen Øboen

104 gik tur på Sydlangeland

Endnu engang var der stor tilslutning til Langelands Stivenners tur, der i søndags gik til Gulstav og Dovns Klint og havde 102 deltagere. Foto: Jesper Ansbæk.
Annonce

Deltagerne i Langelands Stivenners ture er ikke blevet afskrækket af det store mylder af deltagere - søndag den 2. februar deltog 102 vandrere i turen på Gulstav og Dovns Klint. På nytårsturen 29. december til Skovsgård deltog 107.

Landskabet og de vilde heste tiltrak, og det gjorde guiden på turen måske også. Skovrider Jakob Harrekilde Jensen fra Naturstyrelsen Fyn fortalte om naturpleje, vilde heste, pleje af stævningsskovene, og driften af de nye skove, som styrelsen havde plantet.

Søndagens tur var på 11 km, men der var flere muligheder for at hoppe af undervejs. Stivennernes næste tur går til Nordlangeland, hvor udgangspunktet er Lohals Nordstrand, og ambitionen er at komme hele vejen rundt om nordspidsen af øen. Der gåes prøvetur den 19. februar, og selve turen er den 23. februar. /gikj

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce