Annonce
Ugeavisen Øboen

13 haveejere byder inspiration: Få inspiration fra åbne haver på Langeland

Der er mange forskellige haver, og i år har 13 meldt sig til. Privatfoto
Igen i år er der åbne haver på Langeland med mulighed for at hente inspiration
Annonce

LANGELAND: Enhver have er enestående, og der er ikke to ens. Sådan er filosofien hos arrangørerne af "Langelands Unikke Haver", som igen i år står på plakaten. Interesserede får mulighed for at nyde og hente inspiration 13 forskellige steder, jævnt fordelt over hele øen.

Åbne haver

Der er to muligheder for at opleve haverne, lørdag den 27. juni og lørdag den 22. august, begge gange kl. 10-17. Enkelte har dog kun givet tilsagn om at åbne den ene gang.

Navne og adresser:

Lise Munk og Søren, Banevænget 12, Nordenbro, kun juni.

Ragnar og Teresa Bogstad Biørn, Vestergårdsvej 10, Kædeby.

Ulla & Knud Pedersen, Dæmningen 1, Bagenkop.

Birgit og Peter Petersen, Skovsbovej 22, Sdr. Longelse.

Bodil Kjærgaard, Løkkebyvej 1, Tullebølle, indtil videre kun juni.

Hanne og Jan Hurup Hansen, Kassebøllevej 9, Kassebølle.

Erling og Karin Heerwagen, Houvej 52, Lohals.

Ulla & Kurt Rahbek, Ourevej 2, Tryggelev, kun juni.

Hannu Sarenström, Kædebyvej 65, Vester Kædeby.

Birthe og Tage Christiansen, Poppelvej 4, Humble, indtil videre kun juni.

Marianne og Arne Olsen, Møllevænget 9, Helsned, kun juni.

Medicinhaverne, Botofte Strandvej 2 A, Tranekær.

Helle Ravn og Peter Dragsbo, Gyden 2, Sdr. Longelse.

Det er den svenske haveguru Hannu Sarenström, der nu bor på Langeland, og havehistoriker Helle Ravn, som for andet år er gået sammen med turist- og erhvervschef Anne Mette Wandsøe om at stå for åbning af nogle af Langelands unikke haver. Hannu Sarenström har tidligere været med til noget lignende i Sverige, og med tiden blev det en stor succes, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Før i tiden var Langeland kendt for sine pyntelige haver, men i mange år har der desværre slet ikke været fokus på de langelandske haver, og det er synd, for nutidens langelandske haver bygger på den gamle viden og interesse, tilføjes det.

Fra et af sidste års mange besøg. Privatfoto

Mange dejlige haver er forsvundet, men kravene og ønskerne til en have har ændret sig med tiden, så der i dag både er gamle og nye haver, som er værd at besøge rundt på Langeland, fastslår Hannu Sarenström, Helle Ravn og Anne Mette Wandsøe.

Annonce

Kan nå flere på én gang

Arrangementets titel hentyder til, at alle haver i virkeligheden er unikke, hvad enten de er arkitekttegnede, nye haver, historiske haver, ekstensivt holdte haver, køkkenhaver – eller noget helt syvende, for haverne er jo netop tilpasset til ejernes normer og ønsker for en have.

Nogen kan bedst lide snorlige græskanter, andre vil have bløde linjer med kantplanter og nogen vil have vilde planter. Selv hvis to haver i princippet er anlagt ens, bliver de i praksis forskellige.

Det er tanken, at besøgende kan køre rundt til en eller flere haver på samme måde, som det foregår, når de langelandske kunstnere holder åbne døre i påsken.

Det er helt op til den enkelte haveejer, om man vil tage entré, og nogle steder er der også salg af planter. I 2020 er der kommet fire nye haver med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Genbrugsmarked kommer igen

Annonce