Annonce
Ugeavisen Øboen

47 kæmper om 15 stole på Langeland: Slut med "kaniner op af hatten": Kandidater klar til at slås for mandater

Snart går det løs igen. Der skal stemmes 15 personer ind i den nye kommunalbestyrelse. Her en situation fra 2009. Arkivfoto: Roland Petersen
Feltet er klar til kommunalvalg - tre valgforbund er indgået

LANGELAND: Det er slut med at "hive kaniner op af hatten", når det gælder kandidater til kommunalvalget. Fristen for at stille op er udløbet, og tilbage står otte partier med et samlet felt på 47 kvinder og mænd, der nu skal i gang med slutspurten i kampen om de 15 stole i rådhussalen i Rudkøbing. Der er ingen borger- eller lokallister med denne gang.

Flest kandidater stiller Venstre med. Der er 12 på partiets liste, mens SF har næstflest med ni kandidater.

Socialdemokratiet har otte, radikale og konservative begge fem, DF fire, mens Ny Borgerlige og Enhedslisten begge har to på listen. Som omtalt andetsteds er den ene på Ny Borgerliges liste smidt ud af partiet.

Annonce

Sådan forleder de sig

De nuværende kommunalbestyrelse rummer fem partier.

Størst er SF med seks mandater. Partiet har med Tonni Hansen borgmesterposten.

Venstre følger efter med fire medlemmer.

Socialdemokratiet har tre mandater.

Konservative og DF har hver ét medlem af kommunalbestyrelsen.

Partierne har løbende præsenteret deres lister, nogle samlet, nogle drypvis.

Fra den nuværende kommunalbestyrelse ligger det fast, at Knud Gether og Bjarne Nielsen (begge V) ikke søger genvalg. Bjarne Nielsen prøver dog lykken til valget til regionsrådet i Region Syddanmark i stedet.

Gert Schmidt fra SF vil heller ikke forsøge at opnå fire år mere i kommunalbestyrelsen på Langeland, mens alle de øvrige 12 medlemmer af kommunalbestyrelsen prøver at få vælgernes gunst til fire år mere.

Brevstemmer i fuld gang

Og ved fristens udløb var der anmeldt tre valgforbund. Bag denne tekniske betegnelse gemmer sig, at stemmer afgivet på disse partier forbliver inden for valgforbundet. Derfor kan et parti i valgforbundet måske hjælpe makkeren til et mandat - eller et mandet mere.

Venstre og konservative er i valgforbud, det samme er Socialdemokratiet og radikale, mens SF og Enhedslisten har indgået en sådan aftale.

Så er der spørgsmålet om, hvor mange stemmer der skal til for at blive valgt. Det er ikke så  ligetil at gøre op, der er en masse matematik i det. Men chancen er selvfølgelig større, hvis man er med i et valgforbund.

Muligheden afhænger naturligvis også af, hvor mange stemmer, der samlet afgives. Får et parti mindst 500 stemmer på Langeland, ser det fornuftigt ud, selv om der ingen garanti er for, at det resulterer i en plads i kommunalbestyrelsen.

Man kan få et fingerpeg ved at dykke ned i tallene fra seneste kommunalvalg.

I 2017 fik DF i alt 570 stemmer og et enkelt mandat.

Til gengæld var der ingen repræsentation til hverken Alternativet (320 stemmer), Radikale (251), Enhedslisten (222) eller Lokallisten Langeland (191). Nogle lister med færre stemmer var endnu længere væk.

Socialdemokratiet og Konservative havde valgforbund i 2017. Socialdemokratiet fik tre mandater for 1108 stemmer, de konservative måtte nøjes med et enkelt for 724 stemmer. I øvrigt var det ikke de konservative, som havde fået et ekstra mandat uden dette valgforbund.

I så fald havde SF opnået syv mandater for 2589 stemmer. Nu måtte folkesocialisterne i stedet glæde sig over at være gået fra nul til seks mandater i ét hug.

Annonce

"Stemmesluger" trækker andre med

Når det gælder personlige stemmetal, kan der være stor forskel, og meget få stemmer kan vise sig at være nok, hvis en "stemmesluger" selv henter nok til adskillige mandater.

Borgmester Tonni Hansens (SF) kanonvalg med 2189 personlige stemmer i 2017 trak partifællerne Tonny Gjersen, Erik Hye Jørgensen og Gert Schmidt med ind i kommunalbestyrelsen med henholdsvis 25, 23 og 22 personlige stemmer.

Omvendt kunne Ida Friis, Alternativet, ikke veksle sine 208 personlige stemmer til et mandat.



















Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Er VUC på vej tilbage til Langeland?: - Idéen er virkelig god

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Ny bog viser alt om Langeland: Sådan bor vi, her er vores arbejde og her dyrker vi idræt og går i biffen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Debat: Skal Rema afgøre dit kryds 16. november?

Ugeavisen Øboen

Elever lærte at passe på lastbiler

Ugeavisen Øboen

Masser af spændende badminton: Stort stævne på Langeland

Ugeavisen Øboen

Ny frisør kører rundt på Langeland: Annemette tager ud med saks og shampo

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester 24. oktober: Sådan kan du komme i kirke på Langeland og Strynø

Ugeavisen Øboen

En ordentlig mavepuster til Langeland: Torskekvoten næsten barberet helt væk

Ugeavisen Øboen

Skiftedag på kendt restaurant på Nordlangeland: Kroejer fra Tullebølle overtager Jans café og Spisehus

Ugeavisen Øboen

Langelændere inviteres til debat

Ugeavisen Øboen

Skål i Bagenkop-bryg: Årets vinderøl fra Shoreskonkurrencen er klar til at blive hældt i glassene

Ugeavisen Øboen

Vandretur fra Lindelse Nor til Rudkøbing

Ugeavisen Øboen

Formand svarer på kritik: - Det handler om det principielle

Ugeavisen Øboen

Ombudsmanden kræver svar i sag om udrejsecenter: - Det er fandeme klar tale

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester 17. oktober

Ugeavisen Øboen

Hun siger sin mening uden omsvøb: Mød sosu-hjælper fra Langeland, der er talerør for 400 kolleger

Ugeavisen Øboen

Hvorfor forsvinder gamle præstegårde?

Ugeavisen Øboen

Bag Danmarks mest populære dansktopband: Se filmen i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Fire legender på Langeland: Har Gud haft en kæreste?

Ugeavisen Øboen

Håndboldstjerne tog Langeland med storm: Verdensmester på besøg hos nyt klubsamarbejde

Ugeavisen Øboen

Debat: - Retorik og sprogbrug tager overhånd: Annonce om Rema i Øboen skævvrider tingene

Ugeavisen Øboen

Debat: Venstre går ind for en aktiv bymidte og konkurrence på lige vilkår

Ugeavisen Øboen

HipSomHap og Karla fra MGP: Dobbelt børnekoncert

Annonce