Annonce
Ugeavisen Øboen

Apparater skal måle Langelandsbroens bevægelser

Mange har undret sig over, hvad apparaturerne skal gøre godt for.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen

LANGELAND: Er det politiets nyeste våben mod fartsyndere? Er det noget, som Danmarks Meterologiske Institut (DMI) skal bruge til sine vejrudsigter? Skal det anvendes til at skaffe bedre telekommunikation på Langeland? Eller noget helt fjerde?

Det har vakt en del opsigt, og der har været mange bud på, hvad nogle anordninger, som er blevet placeret på Langelandsbroen, egentlig er for noget. Redaktionen har også undret sig, og sagen er blevet undersøgt hos broens ejer, Vejdirektoratet.

Svaret herfra er, at det hverken er ordensmagten, meteorologer eller teleselskaber, der er på spil. Det er Vejdirektoratet selv, der har fået opsat disse apparater som led i den fortsatte renovering af Langelandsbroen, som er bygget i 1962.

Annonce

For ikke at blive for teknisk, så forenkler avisen forklaringen. Det handler om, at man for tiden er ved at opspænde broen og i den forbindelse skal kunne måle dens bevægelser, oplyser Vejdirektoratet.

Apparaturerne måler Langelandsbroens bevægelser. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Apparaterne er en midlertid foranstaltning, og de vil blive taget ned igen, når denne arbejdsproces er færdig, oplyser Vejdirektoratet uden at kunne sætte dato på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce