Annonce
Ugeavisen Øboen

Børnene var på højde med Ørsted

Børnene var optagede og spørgelystne, og naturfagsbejstringen sprudlede ved arrangementet på Ørstedskolen. Privatfoto
Naturfagsbegejstringen sprudlede blandt børnene ved et arrangement på Ørstedskolen.
Annonce

RUDKØBING: Sidste tirsdag var alle 0. klasser i Langeland Kommune inviteret til Ørstedskolen, hvor der blevet lavet forskellige forsøg, der på den ene eller anden måde kunne relateres til Ørsted eller hans samtid.

Der blev derudover fortalt historier fra bogen ”Ørsted i Børnehøjde”, som efterfølgende blev delt ud til alle børnehavebørn og alle 0-2 klasser på Langeland, samt de lærere og pædagoger, der arbejder med dem.

- Der var repræsentanter fra både folkeskoler og friskoler. Børnene var optagede og spørgelystne – naturfagsbegejstringen sprudlede, fortæller Søren Laustrup, pædagogisk udviklingskonsulent i Langeland Kommune.

Arrangementet var samtidig også åbningen på kommunens kommende regionale LabSTEM-samarbejde.

En indsats, som også skal ses i sammenhæng med kommunens overordnede Science-strategi, samt fejringen af Ørsted.

I uge 12 skal repræsentanter fra alle kommunale skoler og dagtilbud afsted til Big Bang, som er årets store 2-dags naturfagskonference i Odense Congres Center. Her skal de inspireres til endnu bedre naturfagsundervisning, og i uge 18 afholdes der en fælles naturfagsuge for alle skoler og dagtilbud, som for skolernes vedkommende kulminerer i et stort fælles arrangement den 1 maj på Ørstedskolen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Udveksling på Øboen

Annonce