Annonce
Ugeavisen Øboen

Biblioteket på Langeland: Åbent for afhentning af bestilte materialer

Biblioteksleder Anni Bagge Jensen.
Annonce

LANGELAND: Langeland Bibliotek inklusive bogbilen er fortsat lukket og minimum frem til 7. februar, men biblioteket tilbyder nu en anden service. Lånerne kan bestille hjemmefra og hente på biblioteket.

I de seneste retningslinjer, der er udsendt fra regeringen, er der åbnet mulighed for, at der kan hentes reserverede materialer og afleveres lånte materialer på biblioteket under særlige vilkår.

Langeland Kommunes kriseberedskab har besluttet at åbne for dette i begrænset omfang og kun i Rudkøbing. Der er åbent fra mandag den 18. januar og herefter mandage klokken 14-18 og fredage klokken 11-16, oplyser biblioteksleder Anni Bagge Jensen, Langeland Bibliotek.

- Der er mange, som har efterspurgt, at de kan låne materialer, blandt andre studerende, så nu indfører vi denne ordning, men man kan ikke gå rundt omkring på biblioteket eller bruge computere, understreger hun.

Der bliver kun givet adgang for én person i selvbetjeningsområdet ad gangen. Reserverede materialer til bogbilen vil også stå på Hovedbiblioteket i Rudkøbing. Man registrerer sine lån ved normal selvbetjening.

Lånerne skal bruge mundbind og håndsprit. Bibliotekets personale vil lukke folk ind og ud og spritte af mellem hver gæst, påpeger Anni Bagge Jensen.

Der vil være tre medarbejdere til stede.

Materialer kan bestilles på nettet via www.langelandbibliotek.dk eller på www.bibliotek.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Dødsfald på Langeland

Ugeavisen Øboen

Skoleleder på Langeland og kolleger gør klar til små elever: Få sammen og ingen undervisning på tværs af klasser

Annonce