Annonce
Ugeavisen Øboen

Byggeskik og brug: Bliv klogere på tag og smag

Strandgården i Rudkøbing. Nyt tag med matblå "engoberede" tagsten, næsten som de originale fra 1852. Foto: Peter Dragsbo.
Annonce

Har du et godt tag på dit hus? Skal du have et nyt? Så husk, at der er tegl og farver, der passer til dansk tradition – og nogle, der ikke passer.

Eternittagenes tid er forbi på grund af asbesten. De passede ikke til vores byhuse – mens det grå eternittag, som ofte afløste stråtagene på landet, næsten har vundet hævd som typisk dansk tag. Men ikke mindst i byerne har vi i de senere år set en form for tegl, der sjældent passer til husene: De blanke blå glaserede tegl.

Blå tegl kendes allerede fra 1700-tallet, specielt til herregårde og landsteder – og derfor var der nogle fine villaer omkring København, der fik samme slags tag omkring 1. Verdenskrig.

To tage som ikke hører særligt hjemme i et gammelt villakvarter. det ene med gammel bølgeeternit, det andet med nýe blanke blåglaserede tegl. Foto: Peter Dragsbo.

Det har så fået husejere til at synes, at det er fint ”patriciervilla”-agtigt med hvid puds og blanke glaserede tegl. Men det er ikke fint – det er bare forkert og skærer som regel i øjet. Men er man til blå tegl – enten fordi der fra gammel tid har været blå tegl på huset, eller fordi man faktisk har en nybarok villa fra omkring 1910 – er der to gode løsninger:

Den dyreste løsning er at købe blådæmpede tegl, det vil sige tegl, der er blevet blå ved at blive brændt en ekstra gang ved minimal ilttilførsel. En billigere løsning er at købe blå engoberede tegl, det vil sige tegl, der er efter første brænding er blevet overhældt med ”engobe”, opslemmet ler blandet med mineralsk farve. En sådan løsning kan man se på ”Strandgårdens” hovedbygning (Brogade 25), som for nogle år siden fik nyt tag i samme blå farve som det gamle fra 1852.


I dag kan man få masser af ”falstagsten”, men de er alle sammen flade og forkerte.


Den sikre klassiker i Rudkøbings indre by er naturligvis røde vingetegl. Vingeteglene blev opfundet i 1500-tallet på Skt. Peters teglværk i Lübeck og bredte sig til hele Nordeuropa – mens man i Centraleuropa især brugte de små flade ”bæverhale”-tegl.

Omkring 1890-1900 blev det i Frankrig, Belgien og Tyskland moderne med falstagsten; flade sten med to kehler (render). De ses også på danske villaer fra tiden omkring 1900. I dag kan man få masser af ”falstagsten”, men de er alle sammen flade og forkerte. Skal man have de originale falstagsten, må man bestille de tyske ”Laumans Mulden” via Randers Teglværk. De er ikke billige – men korrekte.

Et fint, nyt tegltag på hjørnet af Nørregade og Nørrebro, Rudkøbing. Foto: Peter Dragsbo.

I bygninger ude på landet, som har eller har haft stråtag, kan det gamle tagværk ofte ikke bære tegl. Her er det vigtigt, at man så vidt muligt bevarer det gamle tagværk, inklusive det ”svaj” (opskalkning), som er typisk for ældre huse. Så kan man lægge pandeplader, profilplader eller let eternit i mat farve på, hvis man ikke har råd til stråtag.

Byggeskig- og brug

Øboen har spurgt Bevaringsforeningen Langeland og Strynøs bestyrelse, om den vil dele ud af sin viden. Det har bestyrelsen sagt ja til - og det er blevet til en serie om byggeskik og brug, som vi løbende vil bringe i Øboen.

Indlæggende vil være skrevet af Bevaringsforeningens bestyrelse - nogle gange af en fra bestyrelsen, andre gange vil der have været flere om det.

Bestyrelsen består af:

formand Peter Dragsbo

kasserer Ole Davidsen

Michael Martin Jensen

Connie Schleimann-Jensen

Elna Krogsmose

Palle Aagaard

Till Thomsen.

Så kan der altid komme strå på en anden gang. Men ødelæg ikke fremtidsmulighederne med et nyt stift tagværk og stort tagudhæng - og i hvert fald ikke helgavl, hvis huset er født med valmgavl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Juleudstilling i Nowhuset

Ugeavisen Øboen

7 years of Lukas Graham

Ugeavisen Øboen

Vi skændes så det brager

Ugeavisen Øboen

Min mand er blevet en hus-tyran

Ugeavisen Øboen

Følelser og fornuft

Annonce