Annonce
Ugeavisen Øboen

Byggeskik og brug: En udfordring selv for øvede linedansere

Gadebelægning fra Ramsherred i Rudkøbing. Foto Peter Dragsbo
Gadebelægninger er vigtige og skal spille sammen med det øvrige byrum

Indretter man en stue, er gulvet eller gulvtæppet vigtige som samlende effekt. Det samme gælder gadebelægningerne, som i en gammel by som Rudkøbing har stor betydning i samspillet med de gamle huse og facader.

I Rudkøbing er den nye belægning af Østergade et godt eksempel på, hvordan man på en gang kan samle gaden som et ”væg-til-væg”-gulv og understrege gadens forløb. Og et smukt eksempel fra sidegaderne er Smedegade, hvor en smuk brolægning samler gadebilledet, suppleret af to rækker stenfliser (bordursten) til barnevogne og kørestole.

Opgaven med vore gaders belægning er jo netop at forene nutidens krav med bevaring af købstadens unikke stemning.

Annonce

Jammer

Men i alt for mange af byens gader er belægningen stadig en jammer at se på. Se for eksempel byens måske mest stemningsfulde gade, Ramsherred, med dens lappeløsninger med asfalt oven på brolægning.

Fuld af tillokkende vandpytter, dybe og spændende – hvis man ellers var et barn. At Strandgade efter vejarbejderne igen blev asfalteret, stemmer heller ikke med de mange politiske erklæringer om det bevaringsværdige gamle købstadmiljø ... Måske skete det af hensyn til skraldevognene til den kommende affaldssortering?

Smedegade er et eksempel på en smuk løsning, påpeger bevaringsforeningen. Foto Peter Dragsbo
Annonce

Smertensbarn

Et særligt smertensbarn er Brogade og Gåsetorvet. Hele dette strøg, byens ældste og fornemste gamle gade, skulle jo invitere os selv og turisterne til at vandre fra Torvet til havnen og tilbage igen. Men hvad har vi? En ucharmerende asfalteret kørebane, kantet af fortove, der er en udfordring, selv for øvede linedansere. Og belagt med klinker, som er kønne nok ved P-pladserne i ”Det nye Bystræde”, men som i en gammel gade giver et forvirrende gadebillede, fordi fliserne slører linjen langs husenes sokler.

Når passage kræver balanceakt. Og er det her et torv, spørger bevaringsforeningen? Foto Peter Dragsbo

I en bygade passer mursten bedre lodret, i murværk, end vandret, på gaden. Ikke mindst Gåsetorvet trænger til en gevaldig omgang, som kunne genskabe fornemmelsen af en plads i byen, indbydende og med frirum omkring den fornemme trappe til det gamle apotek (en lignende var der tidligere foran ”Hotel Skandinavien”).

Man må håbe, at byen og Realdania om ikke så længe satser på Brogade – den vigtigste forbindelse mellem havn og by.

En eksempel på en smuk løsning, fremhæver bevaringsforeningen: Skt. Nikolaj Gade i Ribe. Foto Bodil Grue Sørensen

Om byggeskik og brug

Øboen har spurgt Bevaringsforeningen Langeland og Strynøs bestyrelse, om den vil dele ud af sin viden. Det har bestyrelsen sagt ja til - og det er blevet til en serien "Byggeskik og brug", som vi løbende vil bringe i Øboen.

Indlæggende vil være skrevet af Bevaringsforeningens bestyrelse - nogle gange af en fra bestyrelsen, andre gange vil der have været flere om det.

Bestyrelsen består af: formand Peter Dragsbo, kasserer Ole Davidsen, Michael Martin Jensen, Connie Schleimann-Jensen, Elna Krogsmose, Palle Aagaard, Till Thomsen.

I Ribe har man gennem de senere år gennemført en meget smuk brolægning af gaderne. De er lagt forskelligt, alt efter gadens karakter – nogle steder i sildebensmønster, andre på tværs og langs. Mange gader er så smalle, at der ikke er fortov; i andre gader med fortov har man også lagt glattere bordursten, blandt andet til glæde for cyklister, der kører bedre på dem end på de humplede brosten, hvor man ikke skal have æg eller jordbær i cykelkurven.

Sådan kan man lave en pæn løsning: Sønderportsgade i Ribe. Foto Bodil Grue Sørensen

Og i hovedgaden er de ved at kante med store bordursten af hensyn til dårligt gående. I Ribe sker brolægningerne også af hensyn til regnvandet, som skal sive ned i jorden. Også i Middelfart har man gennemført en spændende løsning med brolægning og regnvandsafløb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce