Annonce
Ugeavisen Øboen

Byggeskik og brug: God kulør på huset

Fordi de gamle huse skal have lyse og dæmpede farver, behøver det ikke at være kedeligt. Foto: Elna Krogmose
At sætte farve på sit bevaringsværdige hus kræver omtanke. Alt for tit ser man forkerte og skrigende farver – men heldigvis holder farver kun en 5-10 år, så skaden er begrænset, lyder det fra holdet bag "Byggeskik og brug", som løbende tager forskellige emner op i Øboen.
Annonce

Ude i de langelandske landsbyer, på gårde og huse af bindingsværk, var det oprindelige, at alt blevet kalket ”over stok og sten” - det vil sige over det hele. Det går man aldrig galt med. Men sort opstreget bindingsværk med hvidkalkede eller helt lyst gule tavl er også okay; det er dog fynsk.

Derimod hører stærke kulører ikke hjemme her. Tavl og tømmer i stærke farver overlevede fra 16-1700-tallets farveglæde i Østjylland i egnen mellem Kolding og Randers. Det øvrige land blev præget af 1800-tallet kalk og diskrete farver.

Ulla Scharling har ved restaureringen af sit hus i Ørstedsgade fundet den oprindelige lyse grønne farve fra husets opførelse i 1850´erne. Foto: Peter Dragsbo.

Det samme gælder byerne. En by som Rudkøbing var i hele 1800-tallet præget af hvidtekalk eller af empirens lyse jordfarver: Med et stænk okker eller lyserødt, lysegrønt eller lyseblåt. Klare, men aldrig stærke farver. Her og der ser man dog en mørkere gul kalkfarve, f.eks. i sprøjtehuset i Grønnegade.

Annonce

Lyse farver

I 1700-tallet brugte Flåden en kraftig jernvitriol-farve, som man bl.a. ser på Nyboder. Herfra bredte farven sig til skipper- og søfartsbyer som Dragør og Skagen, hvor det blev den lidt lysere ”skagengul”. Også i købstæderne fik vi bygninger med okkerkalket murværk. Men i den store byggeperiode fra o. 1840 til 1870, som i høj grad har skabt helhedspræget i de fynske købstæder, brugte man senempirens lyse farver.

En anden ejendom i Ørstedsgade har fået en noget kras syntetisk gul farve. Foto: Peter Dragsbo.

Da man omkring 1920 fik sans for bindingsværket som ”romantisk”, begyndte nogle at male tavlene røde – eller lade dem stå i røde mursten. Og med hensyn til murstenshusene fra slutningen af 1800-tallet, skal man i farverne huske, at de pudsede eller malede detaljer i murværket har skullet ligne sandsten.

Annonce

Svært at ramme rigtigt

Brug derfor enten lys grå eller sandfarve, der er lysere end murværket. Det samme gælder som regel de pudsede og kalkede huse (bortset fra døre og vinduer, der i 1800-tallet først var hvide, senere ofte brune eller ”hollandsk” grønne).

Det kan være svært at finde den rigtige farve. Men heldigvis har Langeland Kommune lavet en udførlig vejledning i gode farver til Rudkøbings gamle bydel. Den hedder ”Rudkøbing i farver” og kan findes som bilag til Lokalplan 77, den bevarende lokalplan for den indre by.

Byggeskik og brug

Øboen har spurgt Bevaringsforeningen Langeland og Strynøs bestyrelse, om den vil dele ud af sin viden. Det har bestyrelsen sagt ja til - og det er blevet til en serien "Byggeskik og brug", som vi løbende vil bringe i Øboen.

Indlæggende vil være skrevet af Bevaringsforeningens bestyrelse - nogle gange af en fra bestyrelsen, andre gange vil der have været flere om det.

Bestyrelsen består af: formand Peter Dragsbo, kasserer Ole Davidsen, Michael Martin Jensen, Connie Schleimann-Jensen, Elna Krogsmose, Palle Aagaard, Till Thomsen.

En anden mulighed er et skaffe sig det ”farvekort”, som Flügger har udgivet i samarbejde med Nationalmuseet og foreningen ”Historiske Huse” (www.flugger.dk/ farver-til-dit-hjem/ farvekort).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Juleudstilling i Nowhuset

Annonce