Annonce
Ugeavisen Øboen

Carstens og Anna Maríns fristed skal også blive langelændernes: Drømmen om at åbne deres eget er nu virkelighed

For Carsten Holm og Anna Marin Schram er det en stor drøm, der går i opfyldelse med Gaardhaven i Rudkøbing, der slår dørene op torsdag. Foto: Catrine Madelaire.
Carsten Holm og Anna Marin Marín Schram drøm om at åbne sit eget går nu i opfyldelse med Gaardhaven i Rudkøbing i den daværende Øens Bodega på Nørregade i Rudkøbing. Siden årsskiftet har de knoklet for at få stedet gjort klar, og nu slår de dørene op.

Rudkøbing: De har tyvstartet med en reception for lokale håndværkere og andre, der har hjulpet dem med at realisere drømmen om at åbne deres eget sted. Men torsdag går det for alvor løs, når parret Carsten Holm og Anna Marín Schram officielt åbner deres nye sted på Nørregade 7 i Rudkøbing.

Siden årsskiftet har de knoklet for at renovere den tidligere Øens Bodega og den tilhørende lejlighed ovenpå. Og det er en drøm, der nu går i opfyldelse med åbningen, fortæller Carsten Holm, der er kendt som tv- og radiovært.

- Vi har haft tanker om det her meget længe. Vi har tænkt på at åbne en vinbar i Århus, en bed and breakfast i Italien eller på Cuba. Vi er rigtig gode til at sidde på den anden side og drikke vin eller kaffe og spise mad - vi har aldrig prøvet at være på den anden side. Men jeg er sikker på, at vi kan, siger han.

Annonce
Normalt står den på produktion af tv og radio for Carsten Holm. Men siden årsskiftet har han sammen med sin kæreste arbejdet intenst på at gøre Gaardhaven i Rudkøbing klar til gæster. Foto: Catrine Madelaire.

Carsten Holm sidder i stedets gårdhave og fortæller, mens kæresten Anna Marín Schram går indenfor og tørrer stole af for at gøre klar til åbningen. Håndværkere går rundt og forsøger at finde hoved og hale i de mange og gamle el-installationer, der er i den gamle bygning, og den nytilflyttede tjener, Marie Aktor, pudser vinduer.

- Vi har hevet rigtig mange ting ud og erstattet det med nyt, vi har malet og sat i stand hele vejen igennem. Forsiden af bygningen er sund og god nu, og så kommer de øvrige ting, siger Carsten Holm, der lægger vægt på, at enkelte ting fra den gamle bodega og bageri, som bygningen har huset tidligere, er bevaret.

Marie Aktor skal være tjener i caféen. Hun er flyttet fra Amager i København til Rudkøbing i lejligheden oven på Gaardhaven. I første omgang for sommeren. Hun har i mange år tænkt på at flytte væk fra København for mere natur omkring sig. Foto: Catrine Madelaire.

En del af hverdagen

Drømmen er - udover at skabe et behageligt sted med højt til loftet og plads til at grine hovedet af, som Carsten Holm formulerer det - at Gaardhaven, som det nye sted hedder, bliver en del af hverdagen for særligt de mennesker, der bor i Rudkøbing.

- Nummer ét er, at vi kommer tæt på dem, der bor her. Det er det vigtigste. Vi vil gerne være en del af det lokale miljø i Rudkøbing - en del af hverdagslivet her, så folk kommer og får en morgenkaffe og en croissant og i det hele taget jævnligt bruger stedet som et fristed eller et åndehul, forklarer Carsten Holm.

I første omgang vil parret holde sæsonåbent, men håbet er, at langelænderne tager stedet så meget til sig, at Gaardhaven kan være åben hele året.

- Men det kommer meget an på den lokale opbakning, siger Carsten Holm, der håber, at hans og Anna Maríns oplevelse af stedet som et frirum vil smitte af på gæsterne. I det hele taget ligger det begge meget på sinde at være gode værter, skabe en rar stemning.

- Vi har rejst meget, og det er fedt at komme ind et sted, hvor der er en eller anden form for personlighed, hvor det ikke bare er en kæde-café eller restaurant, siger Carsten Holm.

Annonce

Eksotiske Langeland

Parret vil også give langelænderne og andre gæster nogle lidt andre smage end normalt. Menukortet vil derfor emme af et spansk uformelt spisested.

- Det afspejler det, vi godt kan lide med at rejse og sidde et uformelt sted som på en tapas-bar i Spanien. Du må meget gerne tale højt, bare være og hygge dig med dine venner eller med os for den sags skyld.

På sigt er ønsket at kunne præsentere "alle lokale råvarer, som Carsten Holm udtrykker det, men her i begyndelsen vil menukortet være sammensat af noget, som også rent logistisk giver mening og er til at overskue for det nye hold, der skal få tingene til at fungere i Gaardhaven.

Carsten Holm og Anna Marin Schram har sammen med Shores og Visit Langeland fået udarbjedet en malebog til børnene. I bogen findes 16 billeder af langelandske seværdigheder, som er oplagte at besøge med børn. Foto: Catrine Madelaire
Det er kunstneren Silje Bruun Hansen fra Rudkøbing, der står for tegningerne i malebogen. Foto: Catrine Madelaire.

Hvis det lyder eksotisk med et spansk-inspireret spisested og café i Rudkøbing, så er det ikke helt skævt - i hvert tilfælde ikke for Carsten Holm og Anna Marín Schram. For de har seriøst overvejet at åbne i Århus, men Langeland har ifølge dem noget langt mere eksotisk over sig.

- Det er meget mere eksotisk her. Vi synes også, at vi kan fornemme, at regionen er i opblomstring, som Bornholm, Thy med Klitmøller og Hanstholm-området, hvor der er iværksættere, der gør noget. Og hvor folk er stolte af at komme fra. Det ville ikke være det samme i Århus, siger Carsten Holm, der også ser Gaardhaven som familiens fristed.

Anna Marín Schram har tidligere lagt vægt på alle de ting, der skyder op på Langeland.

- Der sker en masse på Langeland – der er Shores, permakultur, ny bager i Humble og ny gastronomi i Lohals. Selvfølgelig har corona været med til, at der er øget fokus på Danmark fra danskerne. Og vi håber bare, det bliver ved.

Bopælen forbliver i Århus, hvor parrets tre børn har rødder, men familiens nye fristed bliver Gaardhaven og Langeland, som parret gennem mange år har haft et nært forhold til via Anna Marín Schrams forældres hus i Tranekær, hvor familien har opholdt sig meget.

Annonce

Et kendt ansigt

For musikinteresserede vil Carsten Holm muligvis være et kendt navn og ansigt.

Carsten Holm har arbejdet på DR som radiovært siden 1993. I dag er han vært på P4 og P6. Yderligere er han konferencier, ordstyrer, skribent, lejlighedsvis DJ og meget mere i forbindelse med festivaler og andre musikalske arrangementer.

- Jeg har ikke lavet noget andet før nu, smiler han.

I hjørnet af caféen står også en pladespiller og en kasse med vinylplader. Med tiden skal den udvides og være med til at skabe den stemning, som parret håber på at kunne give gæsterne.

Pladespilleren og vinylpladerne står klar - og med tiden vil der komme flere til. Foto: Catrine Madelaire.

Anna Marín Schram er fotograf, men har med vilje droslet ned for opgaverne for at kunne bruger kræfterne på Gaardhaven. Begge er meget fleksible med deres arbejde, og derfor satser de også på at kunne tilbringe meget at tiden i deres nye café.

- Vi håber på at blive nogle gode værter. Her skal ikke være så højtideligt, siger Carsten Holm og peger ned mod enden af gårdhaven, som han sidder i.

- Måske kan vi lave en lille scene der, siger han og nævner også gildesalen som en mulighed for at lave arrangementer med små koncerter, musikquiz, vinsmagning eller foredrag.

Parret har fået lavet en langelands-plakat med Gaardhavens koordinater. Foto: Catrine Madelaire.

Logistisk har parret lidt udfordringer med både at være i Rudkøbing og i Århus, hvor børnene er. Men de får det til at fungere, og med tiden håber de, at de kan skrue op for åbningstiderne, som til en start er torsdag til søndag.

- Vores job er meget fleksibele, og der er selvfølgelig nogle dage, hvor jeg skal sende mine radioprogrammer. Det handler også om, at vi ikke slår et for stort brød op, som vi ikke kan magte. Vi vil bare gerne tilbyde noget, som vi kan stå inde for og følge med i 100 procent, siger han.

Caféen er sæt på at være klar til åbning. Stolene bliver tørret af og vinduerne pudset. Foto: Catrine Madelaire.
Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Gudstjenester på Langeland og Strynø: Se listen for den 25. juli

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Dansk premierefilm i Bio Langeland

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Gule cyklister på Langeland: 'Kølle' har hevet færingerne med hjem

Ugeavisen Øboen

Mindeord: Liva var en rigtig Bagenkopper

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

Debat: En sommerhilsen til Langeland - en livslang kærlighed

Ugeavisen Øboen

Klumme: Vild med vilje - eller efter behov

Ugeavisen Øboen

En af Langelands største sønner og glemt – Carl fra Jesbjerg og det Amerikanske eventyr

Ugeavisen Øboen

Kræmmerne i Kædeby har altid sommergæster: Mange danskere i år - og de køber noget

Ugeavisen Øboen

Ung kvinde fra Rudkøbing hædret: Vinder pris fra fagforening for at sætte positivt præg på undervisning

Ugeavisen Øboen

Udvalg belønner foreningers engagement: Får samme tilskud efter hårdt år

Ugeavisen Øboen

Langelandske billeder til lands og vands: 12 fotojournalist-studerende udsender bog med 10 historier

Ugeavisen Øboen

Natteravne gør klar til fuld genåbning: Vil gerne være flere på Langeland

Ugeavisen Øboen

Klumme: For meget fodbold - eller en helt usædvanlig situation

Ugeavisen Øboen

Gule cyklister på Langeland: 'Kølle' har hevet færingerne med hjem

Ugeavisen Øboen

Med kniv og gaffel: Lokal spiseguide for Lohals

Ugeavisen Øboen

Flotte skibe på Torvet i Rudkøbing: Børn i gang med sav, hammer og pensel

Ugeavisen Øboen

85 år

Ugeavisen Øboen

Tag en tur til Humble: Workshop om grafisk tryk for børn

Ugeavisen Øboen

Langelands herligheder: Hun sælger seværdigheder på en ny måde til turisterne

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

85 år

Ugeavisen Øboen

Fra 1970 til i dag: To langelandske fotografer udstiller billeder i Bagenkop

Annonce