Annonce
Ugeavisen Øboen

Dageløkke Havns forpagter er stoppet: - Når coronaen stadig har fat i os, er jeg faktisk glad for det

Jan Rudbæk Larsen blev ny forpagter på Dageløkke Havn i sommer, og han havde store planer for området. Men corona har sat en stopper for mange af drømmene, og nu er han tilfreds med at være ude af foretagenet. Arkivfoto: Søren Tideman Lassen
Dageløkke Havn er solgt til sjællandsk erhvervsmand, og i samme ombæring mister havnen, med det omtumlede liv, endnu en forpagter. Jan Rudbæk Larsen, der tiltrådte i sommer, har nemlig valgt at stoppe.

Dageløkke: Planerne var store, da Jan Rudbæk Larsen i sommer blev ny forpagter på Dageløkke Havn. Nu skulle skuden vendes, som han formulerede det.

Men coronaen har som bekendt langt fra sluppet sit tag i verden, og det kan også mærkes i Dageløkke, hvor restriktionerne spændte ben for Jan Rudbæk Larsens drømme.

Derfor er han godt tilfreds med, at han pr. 8. december er stoppet som forpagter på havnen. Valget var hans eget.

Annonce

- Jeg har det sgu fint nok med det. Jeg synes ikke rigtigt, jeg var var kommet så langt i mine planer, så jeg får noget efterslæb indvendigt af det. Det har jeg faktisk ikke, siger han.

Jan Rudbæk Larsen stopper i forbindelse med, at Dageløkke Havn per 6. december er solgt til til den sjællandske erhvervsmand Kim Bach Loudrup Jensen, der har adresse i Klampenborg.

Fakta

Maj 2016: Brødrene Uffe, Torben og Dan Jeppesen fra Svendborg køber Dageløkke Havn.

April 2017: Liselotte Dyhr Sørensen bliver forpagter.

December 2019: Liselotte Dyhr Sørensen opsiger forpagtningsaftalen.

Februar 2020: EM-Service overtager forpagtningen af havnen med henblik på senere at købe Dageløkke Havn. Hans Buk Daugaard bliver ny forpagter.

April 2020: Hans Buk Daugaard får afslag fra kommunen på ansøgningen om at bruge friarealer syd for havnen til at opstille fire shelters, indrette otte pladser til autocampere samt opstille tre hytter til overnatning.

Maj 2020: Hans Buk Daugaard stopper som forpagter. Jannik Thomsen træder til i stedet sammen med sin bror Mads og mor Dorthe Jepsen.

I sommerren 2021 Jan Rudbæk Larsen ny forpagter af havnen. Han stoppede 8. december 2021.

Det er selskabet Jeppesen Havn Dageløkke ApS, der har solgt, efter at have ejet havnen siden maj 2016. Salget er med blandende følelser, fortæller svendborgenseren Uffe Jeppesen, der sammen med sine to brødre ejede havnen.

- Personligt er jeg rigtig ærgerlig over det, for jeg ville gerne have været en del af at gøre Dageløkke Havn til et hit. Men min tid har ikke været til at få bragt det på fode, så når der er én, der vil lægge mange kræfter i det, så er det jo fantastisk, siger han med henvisning til den nye ejer.

Uffe Jeppesen fortæller, at det har været en stor mundfuld at få havnen på fode, og at han ikke har haft en oplevelse af, at beboerne i området har været medspillere i forhold til at få samarbejdet om havnen til at glide.

Underskudsforretning

Det var i forbindelse med ejerskifte, at forpagter Jan Rudbæk Larsen blev spurgt af de daværende ejere, om han ønskede at fortsætte, fortæller han. Og han er glad for at stoppe som forpagter.

- Jeg vil sige, at når coronaen stadig har fat i os, så er jeg faktisk glad. Men det er grundet coronaen. Jeg har ikke overtaget sådan en havn for ikke at tro på egne evner til at drive den, men når vi bliver ved med at lukke ned, og der ikke er nogen, der ved, hvornår det ender, så så jeg muligheden for at komme på sikker grund, siger den nu tidligere forpagter, der i øvrigt ikke giver meget for statens hjælpepakker og kompensation.

- Det kan godt være, at der er kompensation, men det er ren underskudsforretning for os, konkluderer Jan Rudbæk Larsen, der har tømt havnen for sine ejendele.

Jan Rudbæk Larsen har ikke været i kontakt med havnens nye ejer.

- Jeg kender ham ikke. Jeg blev spurgt (af de tidligere ejere, red.), hvordan jeg ville forhold mig, hvis havnen blev solgt. Om jeg ville trække mig. Der sagde jeg ja med det samme, siger han.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Ung mand dømt for vold og brandstiftelse efter smøgtrang: Satte ild i gardin på sit eget værelse to gange

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Risbjerg El & Køleteknik snupper Tåsinge-virksomhed: - Nu skulle det være

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Se videoen: Sådan skal du sortere mere af dit affald på Langeland

Ugeavisen Øboen

Øboen mener: Ubehagelige indhug i velfærden på vej

Ugeavisen Øboen

Flere tager turen mellem Langeland og Lolland: Færgerute tæt på at slå sejlivet passagerrekord

Ugeavisen Øboen

Eks-minister skal give råd til Koldkrigsmuseum Langelandsfort: - Sagt lige ud, er det noget af et scoop

Ugeavisen Øboen

Debat: Regeringen svigter Langeland, når Holmegaard fortsat skal bruges til migranter og flygtninge

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

Debat: Det kan ikke være rigtigt, at landbruget får hele skylden for forurening af grundvandet

Ugeavisen Øboen

Uger med den uendelige mandag: Kalenderen taler sandt, man kan lyve i overført betydning

Ugeavisen Øboen

Vaccinationscenter indsnævrer åbningstider: - Det giver ikke mening at have personale stående til ikke at lave noget

Ugeavisen Øboen

Det blev til 300 cykler og 97.200 kroner: Bettina fra Skrøbelev gav en hånd mod kræften, men stopper nu

Ugeavisen Øboen

De prædiker i højtiden: Find din julegudstjeneste på Langeland og Strynø

Ugeavisen Øboen

70 år

Ugeavisen Øboen

Den hårde tid efter henrettelser: Film om barske begivenheder i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Lone klæder langelændere på: Hun har haft styr på livvidder og tøjsmag igennem 35 år

Ugeavisen Øboen

Debat: En sølle juleglæde

Ugeavisen Øboen

Indskrivning på det kommende skoleår: Leder af langelandsk  friskole anbefaler at gøre det i rigtig god tid

Ugeavisen Øboen

Debat: Lokalpolitikerne skal sætte det sidste punktum

Ugeavisen Øboen

Sjældent syn på Langelands sydspids: Ung stork risikerer iskold død

Ugeavisen Øboen

Brandenborg svarer i debat: Regeringen har foreslået en model for lån i hele landet

Ugeavisen Øboen

Debat: Træerne vokser ikke op i himlen

Ugeavisen Øboen

Efter svær start på voksenlivet og forkerte kammerater: Nu er Nicolai fra Langeland næsten færdig med chaufføruddannelse

Annonce