Annonce
Ugeavisen Øboen

Debat: Det skal statsministerens åbningstale betyde for de ældre i Langeland Kommune

Regionsformand i Kost- og Ernæringsforbundet i Region Syddanmark Jytte Lybech opfordrer politikerne på Langeland til at gribe den mulighed, som statsministeren gav ved at udpege Langeland som forsøgskommune. Pr-foto.
Annonce

Debat: Da statsminister Mette Frederiksen tirsdag åbnede for, at den offentlige velfærd i syv kommuner kan blive fri for mest mulig indblanding fra staten, så gav hun de ældre i Langeland kommune en kæmpe chance for øget livskvalitet og en større chance for at undgå underernæring i forbindelse med sygdomsforløb. Og hun gav kommunalbestyrelsen mulighed for at skabe mere trivsel og minimere udgifter.

Hvert år ender tusindvis af ældre på hospitaler unødigt, fordi deres ernæringstilstand ikke har haft tilstrækkeligt fokus. Dette er en unik mulighed for at vende den udvikling.

For sætter kommunalbestyrelsen fokus på mad og måltider til kommunens ældre borgere, så vil I gøre en masse godt for borgerne.

Mad kan nemlig meget mere end at mætte. Det ved de ernæringsprofessionelle ansat i plejesektoren alt om. Derfor tror jeg også på, at personalet omkring de ældre kan træffe de nødvendige beslutninger, der skal til.


Brug statsministerens gave til kommunen til at investere tiden og ressourcerne i et værdigt liv for de ældre i Langeland Kommune. Det fortjener de.


De ernæringsprofessionelles viden er livsvigtig. Deres arbejde med at forebygge og behandle underernæring er den nødvendige hjælp, som de ældre behøver for ikke hvert år at blive en af de tusindvis af ældre, der indlægges afkræftede og svækkede på hospitalet. Indlæggelser, der kan undgås, når ernæring er en integreret del af indsatsen alle steder, og når fagligheden er helt tæt på borgeren.

Der findes en masse relevante forsøg i andre kommuner, som viser, hvordan madglæden hos borgerne på plejehjem er steget sammen med indtaget af mad, når retterne har bragt minder fra barndommen frem. Det er blandt andet sket med Mad og Minder i Odense Kommune, hvor madbilleder og samtaler har gjort underværker for borgere på plejehjem.

Samtidig skal denne øvelse ikke betyde, at vi smider alle de gode regler ud med badevandet. Regler, der beskytter de ældre. Det kan f.eks. være fødevarehygiejneregler, som vi aldrig må gå på kompromis med eller, at kosten, som en selvfølgelighed, skal overholde anbefalinger for ernæring.

Så kære kommunalbestyrelse; brug statsministerens gave til kommunen til at investere tiden og ressourcerne i et værdigt liv for de ældre i Langeland Kommune. Det fortjener de.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Juleudstilling i Nowhuset

Ugeavisen Øboen

7 years of Lukas Graham

Ugeavisen Øboen

Vi skændes så det brager

Ugeavisen Øboen

Min mand er blevet en hus-tyran

Ugeavisen Øboen

Følelser og fornuft

Annonce