Annonce
Ugeavisen Øboen

Debat: En sommerhilsen til Langeland - en livslang kærlighed

- I år håber jeg, at vi med en grøn borgmester lader grøftekanterne stå og først slår dem til efteråret. Det er fine biotoper, skriver Kirsten Lee i en sommerhilsen til Langeland. Foto: Kirsten Lee.

Debat: En smuk oktoberdag for mere end 40 år siden mødte jeg Langeland for første gang. Det var kærlighed ved første blik, og kærligheden er blevet livslang. Min mand og jeg rejer aldrig udenlands om sommeren. Langeland trækker altid mest.

Jeg kommer her året rundt. I vinterens kulde og buldermørke, forår og efterår, og gerne tre måneder eller mere om sommeren.

Når jeg åbner min halvdør om morgenen og kigger ned over strandenge mod Langelandsbæltet, ser jeg fredeligt græssende vildt. Deres familie lander ofte, til mine gæsters udelte begejstring, på deres tallerken. Sidste år så jeg seks viber, ingen i år. Lærken har jeg heller ikke set. Men sidste sommer fik jeg fornemt besøg, idet et tranepar landede udenfor mine vinduer. Fantastisk syn. Havørnen ser jeg, når jeg ror min kajak. Jeg har roet hele vejen rundt om Langeland i kajakken. Det er som at ro langs det ene guldaldermaleri efter det andet. En forrygende smuk oplevelse.

Annonce

Mangt og meget er sket i årenes løb. Der er for mange tomme butikker i Rudkøbing. Forstår egentlig ikke, hvorfor øens dygtige keramikere ikke lejer en butik i turistsæsonen, hvor de udstiller og sælger deres fine ting. Mange turister er købesyge, men drager ikke nødvendigvis nord- eller sydpå og opdager værkstederne.

For et par år siden fik jeg en griber af mit barnebarn i julegave. De første par gange jeg samlede skrald fyldte jeg to store plastposer. 14 dage senere var der kun ganske lidt. Sidste år samlede jeg en papkop op på stranden, siden intet. Der, hvor der ikke ligger skrald, smider man ikke skrald.

I år håber jeg, at vi med en grøn borgmester lader grøftekanterne stå og først slår dem til efteråret. Det er fine biotoper. Der er ingen grund til at slå dem, og langelandske veje frister alligevel ikke til vanvidskørsel.


Jeg har roet hele vejen rundt om Langeland i kajakken. Det er som at ro langs det ene guldaldermaleri efter det andet.


På min egen grund har jeg ladt ca 100 kvadratmeter stå urørt. Jeg har plantet sommerfuglebuske. og min nabo har givet mig ’lammeører’, som tiltrækker bier. Har samlet "kvasbunker" i håb om, at et boligsøgende pindsvin ville søge ind. Intet held endnu. En god ven har snedkereret fire fuglekasser. En enkelt fugl er der med en ejendomsmægler. Den gad ikke flytte ind.

I Sdr. Longelse står to af Poul Cadovius’s ikoniske læskure. De er frønnede og trænger til en kærlig hånd. Gad vide, om nogle af vore gode langelandske kunstnere kunne dekorere dem i festlige farver á la Paladsbiografen i København. De kunne opstilles som ventepladser i Rudkøbing. Hvor ville det være flot - og en turistattraktion.

Tænker også tit på, om de skønne små, røde huse på havnekanten ikke kunne blive caféer eller restauranter. Det ville være herligt.

Nu håber jeg, at Langeland snart kommer op på beatet og udvider affaldssorteringen. På Frederiksberg er blandt andet plast blevet frasorteret de sidste 5-6 år. Volumenmæssigt udgør plast væsentlig del af mit affald. Kom så Langeland. Bliv en endnu grønnere Ø.

Rigtig god sommer til jer alle.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Noget for både børn og voksne i Bio Langeland

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Brænd krudt af: Fem motionslege for hele familien

Ugeavisen Øboen

Øboen mener: Smagen af Langeland på kasser

Ugeavisen Øboen

Langelandsfortet bliver mere og mere populært: Slår en lang række store museer i besøgstal

Ugeavisen Øboen

Strynø Købmandsforening vil bygge ny, bæredygtig købmandsbutik: Nu skal pengene findes

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester på Langeland og Strynø: Se listen for den 25. juli

Ugeavisen Øboen

Sådan skal du forholde dig til et flåtbid

Ugeavisen Øboen

Dansk premierefilm i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Mindeord: Liva var en rigtig Bagenkopper

Ugeavisen Øboen

Regnbuelejren i Humble siger tak

Ugeavisen Øboen

Læserbrev: Rema bør etableres, hvor biblioteket i Rudkøbing ligger

Ugeavisen Øboen

Klumme: Vild med vilje - eller efter behov

Ugeavisen Øboen

Bananbåd, Waterbalz, SUP med mere: Langelands Ungdomsskole afholder gratis vandsportsarrangement

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

Gule cyklister på Langeland: 'Kølle' har hevet færingerne med hjem

Ugeavisen Øboen

Kræmmerne i Kædeby har altid sommergæster: Mange danskere i år - og de køber noget

Ugeavisen Øboen

Debat: En sommerhilsen til Langeland - en livslang kærlighed

Ugeavisen Øboen

Ung kvinde fra Rudkøbing hædret: Vinder pris fra fagforening for at sætte positivt præg på undervisning

Søsiden

Levede seks uger på stenet strandbred: Nu er nødstedt sejler forsvundet

Ugeavisen Øboen

Udvalg belønner foreningers engagement: Får samme tilskud efter hårdt år

Ugeavisen Øboen

Langelandske billeder til lands og vands: 12 fotojournalist-studerende udsender bog med 10 historier

Ugeavisen Øboen

En af Langelands største sønner og glemt – Carl fra Jesbjerg og det Amerikanske eventyr

Annonce