Annonce
Ugeavisen Øboen

Debat: Lokalpolitikerne skal sætte det sidste punktum

Erik Jørgensen, SF. Foto: Finn Eriksen

Debat: De ellers så gode intentioner med et kommunalt demokratiudvalg suppleret med et dialogbaseret borgerpanel, der skulle fungere som bindeled mellem de langelandske lokalsamfund, Landsbyklyngen, politikere og embedsværk på rådhuset, jamen, det fik aldrig en jordisk chance for at komme gennem borgerinddragelsens snævre nåleøje med gode ideer og forslag til at udvikle et bæredygtigt Langeland.

Udgangspunktet for missionen var FNs verdensmål nummer 11 om "bæredygtige byer og lokalsamfund", fordi det giver god mening og lever op til kommunens bosætningspolitik. Men nej, det satte kommunalvalget en stopper for.  Borgerinddragelsens værktøjskasse kom aldrig til at fungere. Der var ikke flertal for at fortsætte denne form for nærdemokrati. Nu skal det være en del af dagsordenen i de kommunale fagudvalg, og det forpligter i den grad lokalpolitikerne at tænke i borgerinddragelse.

Godt så.

Annonce

Jeg har i hele processen, fra borgerinddragelsesudvalget, hvor vi var på studieture til kommuner i Jylland og på Sjælland, til Lokalt Demokratiudvalg, talt varmt for, at vi skulle huske at forventningsafstemme, hvad vi politisk ville, altså hvor går grænsen for, hvordan borgerne skal tættere på beslutningsprocessen gennem øget demokratisering og medborgerskab.

Intentionen har hele tiden været, at borgerne kunne gøre en forskel. Men i sidste ende er det jo i bund og grund en politisk beslutning, hvor går grænsen for borgerinddragelse?

Har vi været dygtige nok til at forventningsafstemme. Nej, det har vi ikke, og det kan der være mange grunde til. Både politisk og forvaltningsmæssigt. Men vi skal videre.

Jeg er ikke enig med lokalredaktør Catrine Madelaire, når hun i en leder i Fyns Amts Avis søndag 19. december angriber, at ”det er noget, som let får et lille sarkastisk smil og et opgivende træk på skuldrene frem hos helt almindelige folk”, når de hører ordet borgerinddragelse.

Det er for let købt. Der er ingen grund til at gøre grin med borgerinddragelse. Det er alvor. Vi skal videre.

Har vi været dygtige nok til at forventningsafstemme. Nej, det har vi ikke.

Jeg er til gengæld enig med lokalredaktøren i, at vi skal blive meget bedre til at forventningsafstemme, altså sætte ord på, fordi, som hun skriver, når hun citerer videnskabelig assistent Johanne Frøsig Pedersen, Aalborg Universitet, ”at politikerne skal være klar over, hvorfor de vil inddrage borgerne. Og derefter hvor villige politikerne er til at give beslutningsmagten fra sig”.

Må jeg så citere fra et debatindlæg, jeg havde i juli 2018: ”Demokrati er ikke alene en styreform, men også en livsform… Demokrati skal plejes og leves af os alle… Vi har brug for anledninger og rum, hvor vi kan træde ud af vores osteklokker, digitale ekkokamre og organisatoriske siloer for at tale frit med hinanden, udveksle ideer, holdninger og debattere… Der er brug for, at vi tager demokratiet tilbage i hverdagen og skaber nye meningsfulde sammenhænge mellem systemet og borgerne”. Citat: Management partner Johan Galster, i Politiken.

Min holdning er helt klar: Vi skal bruge hele værktøjskassen og inddrage og lytte til borgerne, men det er lokalpolitikernes ansvar og forpligtelse at forventningsafstemme og i sidste ende at træffe de nødvendige beslutninger. Det er det punktum, vi er valgt til at sætte. Punktum.


Annonce
Ugeavisen Øboen

Appel fra læser: Bevar det lille museum for H.C. Ørsted

Annonce
Ugeavisen Øboen

På jagt efter europæiske lækkerier: Nyt marked i Rudkøbing til sommer

Annonce
Ugeavisen Øboen

Tilbud til nybagte mødre: Lær alt om din nye rolle

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Ny præst på Langeland: Hun vil holde gudstjenesterne i et sprog, der er let at forstå, og så er hun naturmenneske om en hals

Ugeavisen Øboen

Debat: Er det ikke ved at være på tide, at Langeland Kommune kaster håndklædet i ringen?

Ugeavisen Øboen

Drama og dyster skilsmisse: Så kommer der endelig gang i lærredet igen hos Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Ny præst på Langeland: Hun vil holde gudstjenesterne i et sprog, der er let at forstå, og så er hun naturmenneske om en hals

Ugeavisen Øboen

Debat: Ægte flygtningeHolmegård? Ja tak!

Ugeavisen Øboen

Debat: Kommunen fattes penge, og S vil bruge penge på et nyt bibliotek

Ugeavisen Øboen

Debat: Vi har ingen hemmeligheder, men derimod en respekt overfor de mennesker, der ejer ejendomme i Rudkøbing by

Ugeavisen Øboen

GudstjenesterLangeland: Her er din prædikant 23. januar

Annonce