Debat: Vores borgmester er tilsyneladende ved at planlægge sit otium. Man kunne i hvert fald læse om hans store tanker om et nyt, stort plejehjem i Rudkøbing. Disse tanker nedstammer åbenbart fra de nuværende besparelsesplaner.
Jeg kan så sandelig kun bakke op om, at hans otium nærmer sig, jo før jo bedre, men at det skal gå ud over de kommende generationer af plejehjemsbrugere, begræder jeg.
Fordelen ved de små plejehjem er jo netop trygheden, og at den enkelte borger ikke forsvinder i mængden.
Jeg har selv arbejdet på mellemstore og mindre plejehjem og har set forskellen i den nærhed, et mindre plejehjem kan tilbyde. Jeg er dog samtidig bevidst om den økonomiske situation, Langeland befinder sig i, men derfra og så til, at det er de ældre, der skal betale prisen, er mildest talt grotesk.
Fordelen ved de små plejehjem er jo netop trygheden, og at den enkelte borger ikke forsvinder i mængden.
Jeg håber inderligt både for Langeland og egentlig også for vor borgmester, at tankerne om et nyt stort plejehjem bliver ved tankerne. Alternativt kan vor borgmester jo passende booke en plads på stue 356 på sit nye "super-plejehjem".