Annonce
Ugeavisen Øboen

Den engelske syge har ramt os: Sproget presses

Michael Lorenzen
Naturligvis udvikler sproget sig, men unødvendig leflen for engelsk, når der findes gode danske udtryk

Vi har alle brug for et lille fristed fra corona, både på den måde, pandemien påvirker os i dagligdagen og den massive omtale alle steder. Så når denne klumme handler om engelsk syge, er der ikke tale om den coronavariant, som fagfolk kalder B117. Klummen drejer sig om det pres, som engelske udtryk og vendinger udøver på dansk.

Naturligvis udvikler sproget sig. Hvis man læser gamle bøger eller ser film med mange år på bagen, vil skrift og tale være markant anderledes end i dag. Tiltaleformer ændrer sig, måden at formulere sig på undergår forandringer, og nye ord vinder indpas. Sådan er det. Sådan har det altid været. Og det behøver faktisk ikke altid være pres udefra, som skaber ændringer.

Hvem husker ikke, da daværende minister, nuværende EU-kommissær Margrethe Vestager (R), kom med udtrykket "at vi skal vækste"? Vittige hoveder kalde hende herpå "Vækstager", men øgenavnet hang ikke ved. Det gjorde desværre udtrykket, som snart sagt enhver politiker på alle niveauer, folk i erhvervsliv, fagbevægelse med flere øjeblikkeligt tog til sig.

Selv ledere i amatøridrætsforeninger begyndte at tale om at vækste. De kunne jo også bare sige, hvis det for eksempel handlede om en fodboldklub, at de gerne ville have spillere nok til at kunne stille hold i lidt flere rækker, end de plejede, og også flere, så man ikke var sårbar ved afbud.

Men tilbage til det engelske: Politikere, erhvervsfolk med flere taler i denne tid ikke om, at vi skal åbne samfundet gradvist igen eller lukke det op. Nu hedder det typisk, at "vi skal åbne op igen". Aner man den snigende påvirkning fra det engelske "open op"? Nogle journalister er ikke et hak bedre. Forleden hørte jeg i radioen en kollega tale om at "peake". Hun mente vist, at noget havde nået en top.


Selv Langeland Kommunes it-samarbejdspartner fik smuglet nogle engelske udtryk i i de elektroniske dagsordener på kommunens hjemmeside. Nogle punkter fik ved siden af stiktitlen mærkatet "confidential".


Når politikere ikke vil kommentere - og det hænder jo især på Christianborg, hvor mange gemmer sig bag skriftlige erklæringer, som ingen får muligheden for at stille kritiske, opfølgende spørgsmål til - så lyder det "det vil jeg ikke kommentere på". Igen det engelske "comment on that". Javel, så!

I gamle dage kunne man nøjes med at sige, at "det vil jeg ikke kommentere", eller "jeg har ingen kommentarer". Man kunne måske endda kort og godt sige, "det vil jeg ikke svare på", men det lød måske for simpelt?

Kommentarer var og er vel egentlig også oprindeligt et engelsk udtryk, men efterhånden ret så indarbejdet, ikke mindst da der kom masser af sport i fjernsynet.

Apropos fjernsyn, så havde man i denne indretnings første tid vilje til at finde et dansk udtryk for det engelske tv, der er en forkortelse for television. Fjernsyn og tv anvendes i flæng.

Selv Langeland Kommunes it-samarbejdspartner fik smuglet nogle engelske udtryk i i de elektroniske dagsordener på kommunens hjemmeside. Nogle punkter fik ved siden af stiktitlen mærkatet "confidential".

Inden for alle faggrupper udvikler folk i den øvre del af aldersskalaen sine kæpheste. Midaldrende journalister påtager sig gerne rollen som sprogrøgtere, og enkelte endda i så effektiv en grad, at de kan gøre en levevej ud af det.

Det er ikke målet med denne svada. Derimod at påpege en efter min mening uheldig udvikling, og vi kan med digitaliseringens fortsatte udbredelse nok imødese flere og flere engelske udtryk i hverdagssproget. Beslutningstagerne går begejstret foran.

Man kan også bevidst vælge at gøre det modsatte. Andre lande som for eksempel Island og Norge hæger mere om deres modersmål, og selv om nogle trækker på smilebåndet af det, viser det en vilje til ikke at lade sig overrende sprogligt.

Før tankerne om det totale forfald for dansk sprog breder sig, er det værd at huske, at det ikke er første gang, et fremmedsprog vinder indpas. For nogle hundrede år siden var det fransk, som den danske elite smykkede sig med, men det havde af indlysende grunde sværere ved at nå ud til folket end engelsk i dag, og det franske gik siden af mode igen.

Så måske den engelske syge om ikke forsvinder, så dog dæmpes lidt engang i fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Sølvbryllup

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce