Annonce
Ugeavisen Øboen

Det italienske flytter fra Vindeby til Rudkøbing

Steen Vedsegaard har selskab af sin kone, Bodil, mens han er ved at gøre klar til åbningen af Il Chiosco på fredag den 3. november. Foto: Karl Edvard Hansen

Steen Vedsegaard åbner op i byen med italienske specialiteter på fredag i Østergade 1B.

Annonce

RUDKØBING: Steen Vedsegaard har selv boet i Italien, og han kan i det hele taget ikke rigtig få nok af den italienske mad og vin. Derfor åbnede han for et par år siden Il Chiosco (kiosk på italiensk) på havnen i Vindeby.

Den forretning har han nu lukket, og han fortæller:

- Jeg havde et lejemål ved Svendborg Kommune, men der har simpelthen været for mange besværligheder til, at vi har kunnet drive forretningen fornuftigt, så nu blev det altså Rudkøbing.

Steen Vedsegaard er i skrivende stund ved at gøre klar til åbningen på fredag, og han har selskab af sin kone, Bodil Vedsegaard, som siger:

- Det er slet ikke tilfældigt, at det blev Rudkøbing, for vi elsker byen - ja, i det hele taget Langeland.

Her i Østergade 1, hvor Lillians Systue tidligere har haft til huse, åbner IlChiosco på fredag. Foto: Karl Edvard Hansen
Annonce

Fik for alvor smag på Italien

Steen Vedsegaard, som er uddannet ingeniør, arbejdede først i 00'erne for Nokia og var her udstationeret i Milano i halvandet år, hvor parret for alvor fik smag for Italien.

- Vi mødte en utrolig hjælpsomhed, venlighed og åbenhed, som gjorde stort indtryk på os. Desuden var klimaet og ikke mindst maden og vinen helt fantastisk. Italienerne har jo det hele, vin, ost, olivenolie, pasta og i det hele taget et meget varieret og spændende køkken, siger Steen Vedsegaard.

Il Chiosco sælger blandt andet vin, olivenolie, oliven, parmesan, lagret ost fra Reggiano, soltørrede tomater, olivenpaté, hjemmelavet pesto og italiensk is.

Desuden kan gæsterne nyde et glas vin, kaffe og lidt italienske specialiteter ved et bord, som er stillet op i forretningen.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at hilse på folk her i byen, og når vi får solgt vores hus på Tåsinge, så er det også her, vi vil bo, siger Steen Vedsegaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Udveksling på Øboen

Annonce