Annonce
Ugeavisen Øboen

En af Langelands største sønner og glemt – Carl fra Jesbjerg og det Amerikanske eventyr

Iføle Ole Steen var E. W. Merrill, der har taget billedet, en kendt fotograf i Alaska, og billedet her er sandsynligvis fra omkring 1900, hvor Carl Christian Jørgensen er omkring 50 år gammel. Privatfoto.
Trods en svær start på livet, nåede langelænderen både til Sverige, Tokyo og USA, hvor han - blandt meget andet - blev professor, lagde grundstenene for landbruget i Alaska og fik besøg af præsidenten.

Ole Steen har skrevet følgende historiske gennemgang af den indtil nu ukendte dansker og langelænder Carl Christian Jørgensen, hvis fortælling kan overraske enhver.

Grevskabet Langeland og Lensgreve Christian J. F. Ahlefeldt-Laurvig ”Excellensen” i Tranekær ejede to fæstegårde ved Tvedskov i Bammeskov - heriblandt ”Jesbjerggaard” øst for Tvedskov - hvor Jørgine Hansdatter blev født 31. juli 1821.

Moderen døede i barselssengen 11. jan. 1829, og Jørgine blev konfirmeret 1. søndag efter påske 1836 i Tranekær Kirke. I 1840 er Jørgine hos faderen, 63 årige fæster Hans Rasmussen, og stedmoderen 42 årige Karen Kaysdatter (3. kone), tre søskende, der arbejder på gården og to plejebørn. Jørgine rejser 1844 til Fyn og arbejder bl. a. som mejerske, mejeriarbejder og tjener på flere gårde og godser på Nord-/Sydfyn.

Annonce

Omkring oktober 1850 bliver Jørgine gravid, men faderen dør 18. januar 1851. Gravide Jørgine kom 12. maj hjem til Jesbjerggaard, og må bo hos stedmoderen, der stadigvæk bor i den lille stråtækte aftægtsbolig da fæster Jens Rasmussen, Helsned 12. juni får fæstebrev til Jesbjerggaard.

Jørgine føder 26. juni en uægte søn, der 27. juli 1851 døbes Carl Christian Jørgensen i Tranekær Kirke. Jørgine bliver husholderske hos Godtfred Madsen/Anne Hansen og medbringer Carl til nabogården ”Jyttenborg” ved gravhøjen syd/vest for Tvedskov. På ”Jyttenborg” ankommer omkring 1855 karlen Hans Nielsen, født 2. nov. 1827 i Pederstrup af Maren Larsdatter. 37 årige Jørgine Hansdatter og 30 årige hjulmager Hans Nielsen bliver gift 18. sept. 1858 i Snøde Kirke, og flytter 1. nov. til Tressebølle. Carl starter herefter i den kundskabsmæssigt tilbagestående Snøde Degneskole syd for kirkegården, hvor førstelærer/kirkesanger Rasmus M. Thomsen var sløv, langsom og havde manglede talent for regning, mens andenlærer Peder Jensen ikke var bedre.

Mikkelsdag 1865 (29.sept.) konfirmeres Carl i Snøde Kirke, med karakter MG i kundskab og opførsel. 25. nov. 1865 flytter han til Tranekær og bliver tjenestedreng. Moderen Jørgine dør 16. februar 1866 i Tressebølle, 44 år, og begraves på Snøde Kirkegård.

1. maj 1867 bliver Carl tjenestedreng på godset Steensgaard, Stoense hos godsejer Vincent Carlsen Steensen Leth, hvor han får kendskab til planter/afgrøder i landbrug/have/park og bliver havekarl. Steensgaard havde relationer til godset Glorup, Sydøstfyn. 1. maj 1870 bliver Carl tjenestetyende hos godsejer Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt, gift med Russiske fyrstinde Elisabeth Razumowsky. På Glorup ombyggede man slottet, udvidede den romantiske Engelsk have og anlagde Fransk Parterrehave til en af Danmarks flotteste godshaver ved landskabsarkitekt Henrik Flint og gartner Ditlev Eltzholtz.

Carl lærte Engelsk, blev forelsket og forlovet med en pige, hvilket hendes forældre modsatte sig. Første maj 1872 rejser havekarlen Carl til Sverige og starter 2. maj nyt arbejde på godset Qvesarum, Södra Rörum, Skåne. Godset ejes af romersk fødte godsejer Wladimir Moltke-Huitfeldt.

21 år gammel beslutter Carl at udvandre til Amerika. Sidste arbejdsdag i Skåne 2. maj 1873. Carl rejser 10. maj fra Sverige til Danmark. På grund af datoer er han sandsynligvis rejst videre med tog til Hamburg eller Bremen i Tyskland, videre med skib til Hull, England, derfra til Liverpool, en normal rejserute til først i 1880erne. Carl og en fra Randersegnen rejser ca. 20. maj 1873 fra Liverpool på billigste billetter, med ankomst i New York 4. juni efter en tur over Atlanten med tomastede sejl og dampskib - SS Samaria – med plads til i alt ca. 930 passagerer. I skibsregisteret er Carl anført som Tysker under navnet Carl Cher Joergenson.

Efter ankomst og uden penge får Carl arbejde som gartner, efter ca. 1 år starter han på USA's første landbrugscollege - Michigan Agricultural College - et sted med nyeste undervisningsmetoder og udstyr, ca. 100 km. vest for Detroit. Omkring det tidspunkt skifter Carl navn til Charles Christian Georgeson - og efter 4 år afslutter han i 1878 med 1. karakter.

I ferierne underviste Charles hovedsagelig Danske og Norske bosættere i kolonien Gowen, Montcalm County ca. 125 km. mod nordvest. Fra 1878 – 1880 er Charles medredaktør på ugemagasinet Rural New Yorker med ca. 500.000 læsere. Charles bliver Amerikansk Statsborger 6. august 1880, og starter som professor i praktisk og videnskabeligt landbrug og havebrug ved Texas Agricultural College, College Station, Brazos, statens første offentlige institution for højere uddannelse. Uenigheder med ledelsen bevirker at han efter ca. 3 år rejser og køber en farm i Texas, den sælges efter nogle år, og efteråret 1885 købes et større gartneri.


Charles havde et stort ønske, da han startede i Alaska - jordbær med fløde - og af egen avl. Det fik han mange gange, og USA's præsident kom for at se og smage på Charles jordbær


Den 2. jan. 1882 bliver Charles gift med lærerinde Margaret Thompson Lovett, Little Silver, New Jersey - af en prominent præst på Manhattan, New York, dette vidner en kendt forretningsmand og en pioner indenfor USA plantevidenskab. Margaret og familie fra Lucas og Lovett familierne var kvækere, i 1700 tallet nogen af de ”originale” Engelske, Penn Land indvandrerfamilier, der havde fået garanteret frihed til deres religiøse bevægelse og humanitære tilgang til livet, hvis de indvandrede i Amerika. De slog sig ned i Fallsington, et betydningsfuldt og religiøst, socialt center for omkringliggende fællesskab, et sted for bedrestillede, bl. a. Margarets forældre. Margaret var på Penn Manor. Datter Dagmar Georgeson fødes 12. dec. 1882 i College Station. Datter Rosemary Georgeson fødes jan. 1886 i Texas. Søn Valdemar Lovett Georgeson fødes 22. feb.1888 i Tokyo. 1. verdenskrig var Valdemar i det amerikanske forsvar og sendt til Bretagne i Frankrig.

Det nyindkøbte gartneri må hurtigt sælges. Charles bliver tilbudt job af Japans regering, tiltræder vinteren 1886 som professor i landøkonomi på Tokyo Imperial Universitet, landets første kejserlige forskningsuniversitet, og et af Japans mest prestigefyldte etableret 1877, perioden hvor Japan var i fuld gang med at gå fra feudalisme til et demokratisk, reformvenligt industrialiseret samfund. Det var et fantastisk ophold i ca. 4 år, og en helt anderledes verden og kultur. Charles underviste, udførte beskrivelser, var rundt i landet for at planlægge landøkonomiske forsøgsstationer, samt studere Japanske nytteplanter, hans arbejde blev flittigt beskrevet af Japanerne. Han var første amerikaner der indførte den Japanske sojabønne YELLOW SOY BEAN til USA, de første planter ankom til Kansas i april 1890. USA er i dag verdens største producent af Sojabønner.

Charles bliver 1890 udnævnt til overprofessor på Agricultural College, Kansas State Universitet i Manhattan, det andet universitet i USA's historie som underviste både mænd og kvinder. Charles udfoldede her en omfattende forsøgs- og publikationsvirksomhed. I 1892 sender den Amerikanske regering ham til Danmark, for at studere Dansk mejeribrug, dengang et af verdens førende lande. Han rejser 7. jan. 1893, og ankommer 27. jan. til København, hvor han møder højtstående personer i Dansk landbrug. Her besøger han mange små/store landbrug/mejerier i Østdanmark og Langeland – blandt andet Faarevejle gods, en af Langelands bedst drevne gårde, hvis smør var meget efterspurgt og populært blandt smørhandlere i London - P. Nielsen, Torpe - Chr. Rasmussen, Bruungården, Klausebølle - Brdr. Andersen "Brødrenes Gård”/"Kathrinegård", Lejbølle - Rasmus Andersen, Møllebjerggård, Tressebølle samt nybyggede Snøde-Stoense Mejeri blandt mange flere.


I Snøde var skolen fjernet. Et besøg hos stedfaderen, til ”Jesbjerg” og ”Jyttenborg” hvor det var næsten umuligt at genkende noget - vejen til Jesbjerg gik før rundt om Tvedskov, nu gennem skoven, firelængede Jyttenborg var fjernet omkring 1885, et besøg hos barndomsvennen Rasmus Jensen, Bremholm i Tullebølle. Det var Carls eneste besøg i hjemlandet efter emigrationen. Hjemrejse via London, fra Liverpool 6. marts, med skibet Adriatic og egen kabine, dengang Atlanterhavets hurtigste ”færge” med plads til 2825 passagerer.

Charles har 2. sept. 1893 skrevet bogen ”Dairy Industri of Denmark” færdig, 135 sider – analyse, tal, beskrivelse, om hvert besøgt sted og dansk mælkeindustri – udgives af Landbrugsministeriet trykt på regeringens trykkeri. Charles er en af USA's bedst betalte landbrugseksperter og forsker. Ansættes 1897 i landbrugsministeriet, Washington D. C., og bor i Takoma Park, Department of Agriculture.

Foråret 1898 sendes Charles som specialagent med ansvar til Territory of Alaska, ca. 40 gange større end Danmark, for at undersøge muligheder for landbrugsdrift og fødevareforsyning til fremtidige indbyggere. Alaska var tidligere Russisk område, beboet af inuitter, pels jægere, indianere, få indvandrere. På toppen af Castle Hill i Sitka på Baranof Island havde mange hundrede år ligget et fæstningsværk for lokale den Tlingit-befolkning, fra 1804 til 1867 russisk fort og hovedkvarter for Russisk-Amerikansk Company.

April 1867 overtager USA Alaska ved en stor ceremoni på stedet. Sitka bliver Alaskas første hovedstad, bygninger bliver guvernørens bolig indtil branden 7. marts 1894. 12. maj 1898 ankom Charles første gang til Alaska, til en ”hvid sneørken” bortset fra sommermåneder, hvor der af eneste rejsemulighed og søvejen, kom tusindvis af tilrejsende guldgravere til de tilgængelige optøede steder. Efter få dage i Sitka ”annekterede” Charles Castle Hill, og det Amerikanske Landbrugsministerium bygger bolig og kontor på toppen af Castle Hill. 1899/1900 bor familien til leje i Seattle, og oktober 1900 flytter resten af familien til det kolde Alaska, hvor de bosætter sig i en halvfærdig bolig uden varme. Charles beskriver det som "en kold vinter, men vi havde en fantastisk udsigt fra historiske Castle Hill - hvide bjerge, øer, Alaskabugten ved Nordlige Stillehav". Området er Alaskas sydligste, tæt på British Columbia i Canada. Castle Hill er i dag Alaskas mest historiske sted og - National Historical Landmark - i USA.

Sommeren 1898 gik Charles i gang med den enorme opgave i Alaskas ødemark, og det lykkedes at få bevillinger til drift af 7 forsøgsstationer, i Alaskas forskellige klimazoner, bemandet med assistent og personale. Ikke alle ville bevilge hvad Charles skulle bruge, hvorefter han rejser de ca. 6000 km. til Landbrugsministeriet i Washington og ”bankede i bordet”. Charles og personale arbejdede side om side med de mange tusinde guldgravere der kom til Alaska, hvor de og mange lokale grinede af ”Alaskas første hvide farmer”, der opstartede forsøg, ryddede beplantninger, drænede og påbegyndte dyrkning af jorden.

Charles blev den sidste med smil om munden. Efter mange tusinde forsøg, over 12.000 krydsninger, og næsten 30 års arbejde som chef i Alaska, lykkedes det at frembringe hårdføre planter, afgrøder, og grøntsager til både mennesker og dyr, nye dyrearter til området, bl. a. en kvægrace der kunne tåle klimaet, og meget andet, til stor gavn for staten og fremtiden. Noget af det første var dyrkning af en bestemt kartoffelsort og tang som gødning, hvilket blev stor succes (sikkert en ”opskrift” fra Langeland, ukendt for Amerikanerne), et andet eks. – kornsorten byg, her blev bl. a. brugt en sort fra ca. 3.500 meters højde i Himalaya Bjergene, krydset med anden sort, kunne der få måneder af året dyrkes byg med stort udbytte. 1905 udviklede han det berømte ”SITKA Hybrid jordbær”.

Charles gik for at være en af verdens dygtigste til at forædle, krydse bær og andet. Allerede i 1900 fik han højeste lønning af forsøgslederne i USA's stater med landbrugsforsøg. I starten af det 1900 århundrede kaldte man Sitka ”Alaskas originale haveby”. I det barske klima blev kornavl, havebrug, kvægavl muligt i lavtliggende arealer, nybyggerfamilier og andre kunne klare sig selv, på højere liggende arealer kunne man have kvæg- og fåreavl. 1912 blev en station ødelagt ved århundredets største vulkanudbrud. Første europæer der opdagede Alaska med de mange vulkaner ved polarcirklen var Danske Vitus Bering fra Horsens, der fik Bering Strædet opkaldt efter sig. Ca. 160 år senere startede Carl fra Tranekær opdyrkning af Alaska og fik senere hædersnavnet ”Alaska – landbrugets Far”. Alaska Central Railroad begyndte 1903 at anlægge jernbane i staten. Charles tildeles i 1916 doktorgrad ved Michigan State College. Mens familien bor I Sitka blev to af børnene standsmæssig gift, ca. 1500 km. fra hjembyen, i Trinity Parish Church (i dag historisk) i Seattle, hvor vielserne blev foretaget af Alaskas tilrejsende biskop.

Charles Georgeson/Carl Christian Jørgensen i en frugtplantage. Ifølge Ole Steen er billede sandsynligvis fra omkring 1925. Privatfoto.

Stedfaderen hjulmand Hans Nielsen, Hougaarde ved Fæbæk, døde 10. sept. 1903 og blev begravet på Snøde Kirkegård. 1922 kontakter Charles konsulatet og via pastor Fonager, Snøde, rejses en obelisk på Jørgine og Hans gravsted på Snøde Kirkegård med teksten – ”Dette minde er rejst i taknemmelig erindring, deres søn”.

Alaska fik sit første præsidentbesøg i juli 1923. Den Amerikanske præsident Warren Harding var stærkt optaget af landets udvikling, bl. a. landbruget, og foretog rejsen ”Voyage of Understanding”, hvilket bevirkede to besøg på Charles forsøgsstationer, 15. juli i Fairbank hvor præsidenten så grønne kornmarker, andre afgrøder, mange blomster. Den 22. juli i Sitka, ca. 1000 km. sydligere, hvor præsidenten var meget interesseret i Charles jordbær. Præsidenten ankom til Sitka ombord på det store troppetransportskib og flådefartøj USS Henderson. Ved afskedsreceptionen bliver der bl. a. spist skaldyr fanget af lokale fiskere og anden mad fra bl. a. forsøgsstationen. Efterfølgende sejles videre med præsidenten, der næste morgen er syg. Efter et par dages sejlads ankommer skibet til planlagt besøg i Vancouver, Canada, landets første besøg af en Amerikansk præsident, her hjælpes præsidenten i land af konen, og samme dag sejles videre mod San Francisco, ankomst 1. august. Præsidenten dør 2. august, officielt af hjertetilfælde, da han tidligere havde haft hjerteproblemer men dødsårsag kendes ikke, da man undlod obduktion.

Charles gik for at være en af verdens dygtigste til at forædle, krydse bær og andet. I starten af det 1900 århundrede kaldte man Sitka ”Alaskas originale haveby”.

Ifølge reglerne skulle Charles være aftrådt som 70 årig i 1921, men måtte fortsætte, eftersom en afløser med rigtige kvalifikationer var svær at finde. Charles' kontrakt blev forlænget hele seks gange, inden han stoppede.

Familien flyttede 1928 til pensionistboligen, Belmont Avenue 1712, Capitol Hill, King County i Seattle. En ”pensionistbolig” på ca. 450 m2 - Victoriansk byggestil, indgangsparti med 4 betonsøjler i ca. 6 mtr. højde - på en højderyg med udsigt over by og hav i ”de riges enklave”/ ”millionærernes paradis”, i et meget natur skønt område, der i dag er det mest populære i staten Washington og et af USAs populære områder. Charles venner i byen var bl. a. “den lille Fynbo” - Hans Pederson - (født i Stenstrup), der var startet på Gold Rush i Alaska, men opgav, og blev i starten af 1900 tallet en af Seattles største og mest prominente bygmestre.

Efter et fantastisk livsforløb døde Charles Christian Georgeson den 1. april 1931 næsten 80 år gammel. Margaret flytter til 13th Avenue 1541. Charles og Margaret blev begge begravet på Oak Lake Cemetery - Evergreen - Washelli Memorial Park, Seattle, hvilket blev det sidste hvilested for historiske og bemærkelsesværdige personer

I 1932 flytter Det Amerikanske Landbrugsministerium fra Alaska. Den uægte dreng Carl Christian Jørgensen fra Jesbjerg ved Tranekær blev en af USAs store landøkonomiske skikkelser. Han var med i opbygningen af det amerikanske landbrug til lokalbefolkningen og mange millioner af indvandrere. Han underviste i Japan. Han skrev omkring et halvt hundrede bøger/hæfter om landbrugsudvikling, grøntsagsdyrkning, dyreopdræt, o. m. a.. Ved Alaska Fairbanks University er der anlagt ca. 4 tønder land med botanisk have som center for viden/forskning /læring/information om blomster og grønsager for både erhverv og private i Alaskas barske klima, bl. a. et område hvor folk kan lære at dyrke f. eks. blomster og grøntsager under ekstreme forhold. Haven er en stor turistattraktion - og havens navn fra 1991 - CHARLES GEORGESON BOTANICAL GARDEN - er til ære for Charles. Ligeledes er en af de højest beliggende villaveje i Sitka med fantastiske udsigter over området navngivet GEORGESON LOOP.

I USA har man bl. a. skrevet: hans navn vil blive holdt i ære, han var banebrydende og med til at gøre landet større. Charles havde et stort ønske, da han startede i Alaska - jordbær med fløde - og af egen avl. Det fik han mange gange, og USA's præsident kom for at se og smage på Charles jordbær.

Utroligt – at opdage drengen Carl Christian Jørgensen - professoren, videnskabsmanden, forfatteren og ”Alaska-Landbrugets far”. Charles Christian Georgeson er født/opvokset ca. 500 meter fra mit barndomshjem. Hundrede år senere gik skolevejen om sommeren tit af grevevejen til Jesbjerggaard, forbi aftægtshuset, igennem den firelængede gård og Tvedskov. Når man på grund af sne om vinteren gik i skole, var det jævnligt tværs over de hvide marker og hegn, over Jyttenborgs tidligere beliggenhed på vestsiden af gravhøjen, af Jyttenborgs gamle vej langs Tvedskov, forbi Jættestuen i Bukkeskov og til Tranekær. Vi har løbet rundt på de samme gamle stier og jordveje i området.

I år ca.1960 kunne der endnu ses bygningsrester i jorden fra den nedrevne, firelængede Jyttenborg. Jeg har været i USA, Alaska og Tokyo og ingen har anelse haft om Carl fra Langeland og min tidligere nabogård. På Langeland og i Danmark er han forblevet ubemærket, trods det, der for længe siden er nævnt, og han er derfor blandt de største personligheder øen nogensinde har opfostret.

Charles havde ikke megen kontakt til Langeland, kun studierejsen og nogle breve til bl.a. Rasmus Jensen, Bremholm, Tullebølle. Charles nævnte på et tidligt tidspunkt følgende: "en udvandrer bør hurtigst muligt udvise sin interesse til det nye fædreland og tjene det med al sin kraft". I USA, specielt Alaska, blev han meget kendt og en der var respekt for. Efterfølgende er han nævnt mange gange, i 2020 blev Charles Christian Georgeson mindet på sin fødselsdag i hele Alaska ved en to-dages fotoopgave til BioBlitz Alaska, indbydelsen var her på Engelsk og Russisk. Alaska Historiske Magazin har Juli/August 2020 skrevet en stor artikel om Charles - men i Danmark og på Langeland er han indtil nu forblevet ukendt.

Skrevet og fortalt af Ole Steen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Mindeord: Erik rejste til USA men kom hjem til Rudkøbing igen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Vild have i Rudkøbing

Ugeavisen Øboen

Spis sammen med Ældresagen

Ugeavisen Øboen

Humoristerne indtager Bagenkop Kunsthal

Ugeavisen Øboen

Noget for både børn og voksne i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

Brænd krudt af: Fem motionslege for hele familien

Ugeavisen Øboen

Øboen mener: Smagen af Langeland på kasser

Ugeavisen Øboen

Langelandsfortet bliver mere og mere populært: Slår en lang række store museer i besøgstal

Ugeavisen Øboen

Strynø Købmandsforening vil bygge ny, bæredygtig købmandsbutik: Nu skal pengene findes

Ugeavisen Øboen

Sådan skal du forholde dig til et flåtbid

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester på Langeland og Strynø: Se listen for den 25. juli

Ugeavisen Øboen

Regnbuelejren i Humble siger tak

Ugeavisen Øboen

Dansk premierefilm i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Læserbrev: Rema bør etableres, hvor biblioteket i Rudkøbing ligger

Ugeavisen Øboen

Mindeord: Liva var en rigtig Bagenkopper

Ugeavisen Øboen

Bananbåd, Waterbalz, SUP med mere: Langelands Ungdomsskole afholder gratis vandsportsarrangement

Ugeavisen Øboen

Klumme: Vild med vilje - eller efter behov

Ugeavisen Øboen

Gule cyklister på Langeland: 'Kølle' har hevet færingerne med hjem

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

Kræmmerne i Kædeby har altid sommergæster: Mange danskere i år - og de køber noget

Ugeavisen Øboen

Debat: En sommerhilsen til Langeland - en livslang kærlighed

Annonce