Annonce
Ugeavisen Øboen

Et svært dilemma: Skal man altid vælge det lokale tilbud, blot fordi det er lokalt, eller har man ret til at tage noget andet?

Michael Lorenzen

Det var en tankevækkende artikel, min kollega Ole Grube skrev i Fyns Amts Avis forleden om et forældrepar, Rikke og Alexander Stæhr, i Lejbølle på Nordlangeland, som har valgt pasningsordningen på Kassebølle Friskole til deres datter Elna i stedet for den mulighed, der ligger i Nordstjernen i tilknytning til Nordskolen i Snøde. Hermed bliver det nok også Kassebølle Friskole, som får Elna som elev til sin tid.

Forældrenes argument er, at det ikke er et fravalg. Man har besluttet sig for det tilbud, man mener er det bedste for barnet. Og det er det, som Kassebølle Friskole stiller til rådighed, vurderer forældreparret. Rikke Stæhr siger også til Fyns Amts Avis, at hun savner en vision for, hvad Langeland Kommune vil med Nordstjernen og Nordskolen, men betragter i udgangspunktet altså det mere som et tilvalg af Kassebølle.

Hermed rammer spørgsmålet lige ned i et klassisk dilemma, som gælder for alle lokalsamfund og i alle sammenhænge: Skal man bruge den lokale skole, hvis der er en i området, selv om man måske synes, at der er en anden, som er bedre?

Annonce

Skal man handle hos den lokale købmand eller brugs, selv om man finder varerne mere interessante eller billigere andre steder?

Og skal man bruge den lokale idrætsforening, hvis nabolandsbyen har bedre baner og øvrige faciliteter, eller naboforeningen har dygtigere trænere/instruktører? Måske gør begge dele sig gældende.

Svarene er ikke ligetil, og enhver beslutning rummer naturligvis konsekvenser. Et lokalsamfund kan både komme ind i en opadgående og nedadgående spiral. Udviklingen har så at sige en selvforstærkende effekt.

Det ser man overalt i landet, og inden for den samme kommune kan to landsbyer på samme størrelse bevæge sig i hver sin retning. Den ene med gode tilbud og dermed tiltrækningskraft på de eftertragtede børnefamilier, den anden med lukning af flere og flere vitale dele.

Hermed rammer spørgsmålet lige ned i et klassisk dilemma, som gælder for alle lokalsamfund og i alle sammenhænge: Skal man bruge den lokale skole, hvis der er en i området, selv om man måske synes, at der er en anden, som er bedre?

Som tidligere nævnt på denne plads er der mindst to ting, som et lokalsamfund har brug for for at være levedygtigt mange år fremover. En skole og en dagligvarebutik. Hvis der ydermere er (ordentlig) kollektiv trafik, er chancerne for at holde liv i landsbyen større.

Ofte, når der er den nedadgående spiral, er vi ude i flosklen om, hvad der kom først: Hønen eller ægget? Blev tilbuddet forringet, fordi for få havde gjort brug af det, eller var tilbuddet efterhånden blevet så skrabet, at flere og flere valgte det fra.

Det kan man ikke sige noget entydigt om, når det handler om Nordskolen og Nordstjernen, men det er klart, at det ikke har gavnet nogen, at man måtte aflyse debatten om en skolestruktur på grund af en alvorlig fejl i forvaltningen, lige som det heller ikke tæller på plussiden, at Nordskolen har stået uden leder siden 1. december.

Hele folkeskolesystemet står lige nu i en svær situation på Langeland med en masse ubesatte stillinger, herunder de tre skoleledere på Ørstedskolen, Humble Skole og altså Nordskolen.

Samtidig ligger et ubønhørligt sparekrav, som kommunalbestyrelsen skal forholde sig til. Når der skal skæres 35 millioner kroner oveni flere tidligere års besparelser, kommer det til at gøre ondt.

Vi har aldrig rigtigt i det danske samfund fået taget den grundlæggende debat om centralisering/decentralisering. Jo, der har naturligvis i de senere år været lidt diskussion, om man havde satset for meget på de store byer, og om al udvikling nødvendigvis skal ligge i hovedstadsområdet samt Aarhus og andre større østjyske havnebyer samt Odense og Aalborg. Eller om man burde give landdistrikterne mere råderum og flere faciliteter.

Men diskussionen har netop ikke været omfattende. Der er altid kommet noget andet i vejen, der har snuppet toppen af dagsordenen eller næsten det hele, senest Ukrainekrigen og før denne coronapandemien.

Når man så samtidig nu ser resultatet af forskydningerne i befolkningens sammensætning for alvor slå igennem, så er det, at mange landdistrikter må frygte for, hvad den nærmeste fremtid vil bringe.

Annonce
Ugeavisen Øboen

Jernbryllup

Annonce
Ugeavisen Øboen

Turister på Langeland undgår forvirring til sommer: Der bliver kun ét sted at hente cykelkort og fiskekort

Annonce
Ugeavisen Øboen

Langelands stednavne

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Børn og voksne på safari på Langeland: "Dagplejens dag" markeret med optog, udstilling og lidt mundgodt

Ugeavisen Øboen

Sølvbryllup

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Ugeavisen Øboen

Forårskoncert i Skrøbelev Kirke med Gospelkoret Salos

Ugeavisen Øboen

Ledigheden falder igen: 121 færre arbejdsløse på Langeland end for et år siden

Ugeavisen Øboen

Hæsblæsende action med Doktor Strange in the Multiverse of Madness: Danmarkspremiere i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Debat: Langelandske borgere gidsler i politisk spil på Christiansborg

Annonce