Annonce
Ugeavisen Øboen

Få styr på det righoldige foreningsliv

Nina Andersen fra Frivilligcenter Langeland og Jytte Frederiksen, formand for Folkeoplysningsudvalget med et papireksemplar af vejviseren. Pr-foto
Foreningsvejviser er opdateret og lagt på internettet - men man kan stadig få en eksemplar i papir.

LANGELAND: En grundigt opdateret version af Foreningsvejviser for Langeland, Strynø og Siø er fra tirsdag den 20. april gjort offentlig tilgængelig online på adressen Frivilligcenter Langeland.dk og langelandkommune.dk/kultur og fritid.

Det er også muligt at få vejviseren i papir. Man kan hente et eksemplar gratis i frivilligcenteret på Fredensvej 1 i Rudkøbing. Centeret er dog lukket frem til 21. maj, så der skal træffes aftale med en medarbejder forud for afhentning.

Den opdaterede foreningsvejviser rummer information om 122 foreninger og frivillige fællesskaber, som er aktive inden for kommunens grænser. Dermed er der kommet knap 30 nye foreninger i vejviseren, som ikke var med før, fremgår det af en pressemeddelelse.

Annonce

Lederen af Frivilligcenter Langeland, Nina Andersen, fremhæver, at Langeland har et mangfoldigt foreningsliv både inden for det folkeoplysende, idrættens, det kulturelle og sociale område.

Synliggør foreningsliv

- De mange foreninger betyder, at der tilbydes borgere på Langeland en lang række muligheder. Foreningsvejviseren er med til at synliggøre og oplyse om det frivillige foreningsliv på Langeland til gavn for både den enkelte og det samlede foreningsliv, siger hun i pressemeddelelsen.

Formanden for kommunens folkeoplysningsudvalg, Jytte Frederiksen, mener, at timingen er rigtig god i forhold til at opdatere vejviseren og samtidig gøre borgere på Langeland, Strynø og Siø opmærksomme på, at der findes dette tilbud.

- I over et år har coronaen skabt begrænsninger for foreningslivet og for at være sammen socialt. Nu er genåbningen så småt i gang, og mange mennesker trænger til at komme ud og genoptage fællesskabet eller blive en del af et nyt. Med vejviseren får man masser af muligheder for inspiration og viden om, hvordan man kommer i kontakt med foreningerne. siger hun.

Annonce

Gives altid til nytilflyttere

Foreningslivet er med til at skabe fællesskab og trivsel og gøre Langeland til et godt sted at bo, og derfor uddeles foreningsvejviseren altid til de borgere, som deltager i kommunens møde for nytilflyttere, så de kan se hvad der sker - og få mulighed for at engagere sig i deres nye lokalområde, fortæller Nina Andersen.

Hvis man nu sidder derude som forening og ærgrer sig over ikke at være kommet med i foreningsvejviseren, er det aldrig for sent.

- Da bestyrelser løbende skiftes ud, foreninger nedlægges, og nye opstår, vil vejviseren også blive opdateret løbende, så man altid kan finde den nyeste version online, nævner Jytte Frederiksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce