Annonce
Ugeavisen Øboen

Færge-ansatte

Pia Larsen og hendes mand havde restaurant på Gran Canaria. Siden februar har hun været på færgen Spodsbjerg-Tårs. Foto: Steen Højgaard

Pia Larsen, som er ansat i cafeteriet eller kabyssen på færgerne Spodsbjerg-Tårs, har sammen med sin mand været restauratør på Gran Canaria.

Annonce

Spodsbjerg/Nordenbro: 57-årige Pia Larsen har rutinen, ser man straks.

Hurtigt smører hun overskårne boller, der med rejser og andet godt bliver til sandwich, som sælges i cafeteriet eller kabyssen på Færgen, mens den sejler mellem Langeland og Lolland.

- Og brødet er hjemmebagt. Det er et dejligt job at være her. Jeg elsker kundekontakten. Det er fantastisk. Det med at have travlt er også fint. Og så er der de gode kolleger. Det betyder rigtig meget. Vi har et godt samarbejde. Ja, faktisk et kanon samarbejde.

Pia Larsens holdning har altid været, at hvis man ikke kan lide at arbejde et sted, skal man søge noget andet.

- Men det har jeg ingen grund til, fortæller hun og pakker de nysmurte sandwich ind i gennemsigtig plastik.

Pia Larsen laver mad ombord.

- Vi laver smørrebrød, burgere med fritter og meget andet.

Hun begyndte på Færgen i februar i år.

- Min mand og jeg havde været selvstændig restauratør på Gran Canaria i otte år. Så fik han kræft, og vi ville hjem til det danske sundhedssystem, for på Gran Canaria kunne vi ikke forstå, hvad der blev sagt.

Parret flyttede til Nordenbro ved Bagenkop i januar 2015, og hun arbejdede på Bagenkop Kro i to og et halvt år.

Pia Larsens mand er nu død, og hendes arbejdsdag er nu på Færgen, hvor Anja Pedersen, Odense, og Laura Krøis, Svendborg, også sørgede for vådt og tørt til passagerne denne dag.

De bor i henholdsvis Odense og Svendborg. Begge er rigtige glade for at være erhvervsaktive på Færgen, fortæller de.

Godt job og et godt samarbejde. Sådan beskriver Pia Larsen sin dagligdag på færgen. Foto: Steen Højgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce