Annonce
Ugeavisen Øboen

Følg med i smuglernes fodspor

Siden middelalderen er Det Sydfynske Øhav blevet brugt til smugleri. Her er det Hermann Nielsen og besætningen ombord på Marie af Thurø. Pressefoto
Annonce

RUDKØBING: Langelands Museum og Langeland Bibliotek inviterer til foredrag på Langeland Bibliotek onsdag den 19. februar klokken 19, hvor der er gratis adgang.

Her kan man møde museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen, der fortæller de kendte og ukendte fortællinger om ”Moral på grænsen - smugleri i Det sydfynske Øhav”.

- Siden middelalderen har smugleri været en folkesport i Det sydfynske Øhav. Alle samfundslag, lige fra fiskere til adelsfolk og vore dages lystsejlere, har benyttet øhavets beliggenhed og landskab til lyssky import og eksport. Og nogle gange gik det hedt for sig, lyder det i en pressemeddelelse.

Nils Valdersdorf Jansen vil fortælle om udviklingen fra småsmugleri i fiskefartøjer og i lokale skonnerter, til professionelt massesmugleri af cigaretter i 1970'erne ombord på speedbåde og lokale spritfærger.

- Det er en historie fyldt med kreative påfund, modvilje mod autoriteter og flydende grænser, der afdækkes takket være nyt kildemateriale og interviews med tidligere smuglere, lyder det.

Nils Valdersdorf Jensen er historiker og museumsinspektør ved Svendborg Museum, og gennem byvandringer, foredrag, podcasts og udstillinger formidler af sydfynsk historie. Han er blandt andet ophavsmand til udstillingen ”Fattigdom på tværs”, der i 2015 vandt Den fynske kulturpris. /anst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Fine skud af isfugle

Ugeavisen Øboen

Ørtings brevkasse

Ugeavisen Øboen

Ørtings brevkasse

Annonce