Annonce
Ugeavisen Øboen

Fodboldtosser med plads til drillerier eller det, der er værre

Michael Lorenzen

"Fodboldtossen" blev den folkelige betegnelse for en dansk tilhænger, der mod slutningen af en landskamp mod Sverige i København spænede ind på banen for at tæske dommeren, som havde dømt straffespark til Sverige og udvist danske Christian Poulsen. Stillingen var 3-3. En dansk spiller lagde sig imellem den vrede tilhænger og dommeren, og den tyske opmand slap med skrækken. Men han fløjtede derpå af i utide, og man ved aldrig, om svenskerne ville have vundet 4-3. Danmark blev senere taberdømt 0-3 ved skrivebordet.

"Fodboldtossen" blev siden sagsøgt af Dansk Boldspil Union og dømt til at betale en millionerstatning. Han forsvarede sig i retten med, at han havde indtaget et voldsomt kvantum øl den dag. Kritikere mente dog, at han bevægede sig lige lovligt adræt på fodboldbanen, hvis det kunne passe, at op mod 15 øl var røget indenbords.

Udtrykket "fodboldtosser" kan også dække over de - overraskende - mange af os, som har et favorithold, og i vores egne foreninger, i tipsklubber og på arbejdspladser kan gå og stikke til hinanden. Mange af os nøjes ikke kun med danske favorithold.

Jeg mindes en nytiltrådt chef på en lokalredaktion, hvor jeg arbejdede i mange år, komme styrtende ned til min plads på sin allerførste arbejdsdag og inkvisitorisk spørge, om det var mig, der holdt med Liverpool. Han havde end ikke nået at hilse på mig.

Jeg kunne bekræfte, at det passede. Manden viste sig at være mere end almindelig Arsenaltilhænger. Han redigerede fanklubbens meget flotte medlemsblad og rejste adskillige gange til London og omegn for at følge sine helte.


Udtrykket "fodboldtosser" kan også dække over de - overraskende - mange af os, som har et favorithold, og i vores egne foreninger, i tipsklubber og på arbejdspladser kan gå og stikke til hinanden.


Jeg tænkte over, hvor velorienteret han i grunden var, men det er jo en del af vores branche at skulle være det, og jeg havde vist selv nævnt det med Liverpool kort tid forinden, da Fyns Amts Avis havde præsenteret sine medarbejdere i et tillæg. Så det var jo i grunden min egen skyld.

Nå, det kom nu aldrig til at præge vores indbyrdes arbejdsmæssige forhold, men det kunne slå gnister de par gange, vi sammen overværede en kamp mellem Liverpool og Arsenal. Londonholdet havde i 00-erne overtaget og vandt som regel - også den aften, da jeg havde inviteret ham hjem til en tv-transmission af en pokalkamp, som han ikke kunne se derhjemme. Hans jubel var højlydt, og min kone og svigermor, der også var på besøg, fortrak forskrækket andetsteds i huset.

Det eneste nag, jeg bar, var, at han siden udbredte sig vidt og bredt om, hvor vred jeg havde været. Det var urimeligt: Jeg kunne blot holde igen med begejstringen over udfaldet.

Jeg kunne også have ham mistænkt for misundelse over, at jeg kunne dulme skuffelsen med lidt flere øl, end han kunne fejre sin sejr med - for han skulle ud at køre 15 km i bil hjem bagefter.

Rivaliseringen finder sted mange steder. Selvsagt har jeg i dette årtusinde måttet lægge øre til megen hån og spot fra Manchester United-tilhængere, og da mine børn en gang velment  foreslog, at "når Liverpool sjældent kunne vinde noget, kunne jeg så ikke holde med Bayern München i stedet", indså jeg, at noget var kikset i opdragelsen.

Egentlig havde jeg mest lyst til højlydt at snerre "nej", men det er ikke særligt pædagogisk, så jeg forklarede, at Liverpool og Bayern München til daglig spiller i hvert sit land og kun kan mødes i en europæisk turnering, og at jeg i øvrigt ikke kan udstå Bayern München. Som i øvrigt mange tyskere heller ikke kan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Sølvbryllup

Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce