Annonce
Ugeavisen Øboen

Fond hjælper ukrainske børn til et godt fritidsliv: 200.000 kroner til blokfløjter, fodboldstøvler eller kontingenter

Der bliver budt velkommen til Langeland til ukrainerne, og nu kan børn og unge med opholdstilladelse få hjælp til fritidsaktiviteter. Arkivfoto: Michael Lorenzen
Nordea-fonden vil hjælpe børn og unge, der får opholdstilladelse og bor på Langeland og Strynø. Hver enkelt kan få 2500 kroner til sportsudstyr, instrument eller kontingent.

LANGELAND: Der er kommet en klækkelig donation til Langeland Kommunes bestræbelser på at skabe fritidsaktiviteter for de ukrainske børn og unge, der i forbindelse med krigen får opholdstilladelse og bosætter sig i Langeland Kommune. Nordea-fonden har bevilget 200.000 kroner til formålet.

Borgmester Tonni Hansen er glad for donationen fra Nordea-fonden:

- Det giver os en mulighed for hjælpe de ukrainske børn og unge, som kommer til at bo på Langeland og Strynø, til at blive en del af det forpligtende fællesskab i foreningslivet og få mulighed for at dyrke deres fritidsinteresser. Ligesom foreningslivet får mulighed for at åbne deres døre til den her gruppe af børn og unge, uden at have udfordringer omkring finansiering af kontingent og udstyr, siger han i en pressemeddelelse.

Annonce

Puljen skal kunne hjælpe omkring 75 flygtede børn og unge til at komme ind i foreningslivet, musikskolen eller ungdomsskolen og dermed opnå kontakt med det omgivende samfund.

Gratis sportssko eller ketsjer

Det vil være konkrete foreninger, der kan søge om et års kontingent og betaling af udgifter til for eksempel sportssko, fodboldsko, sportstøj, en ketsjer eller en spejderuniform og lignende. Det kan også være til et kontingent i musikskolen og et musikinstrument, måske en blokfløjte. Eller give mulighed for, at man kan komme med i en spejdertrop.

Målet er at gøre ordningen så smidig og så lavpraktisk som mulig, fastslår erhvervs-, kultur- og turismechef Jane Jegind fra Langeland Kommune.

- Man skriver selv med sine egne ord, hvad der søges til, og det sker efter princippet "på-tro-og-love" samt med et bilag på udgiften. Hermed kan kommunen og giveren af pengene se, at de er gået til det rette formål, siger Jane Jegind.

Krav

Der kan maksimalt refunderes 2.500 kroner til udstyr, tøj og kontingent eller lignende hos foreninger eller i ungdomsskolen eller musikskolen.

Der vil være et bidrag til de første 75, der lever op til betingelserne, eller så længe, der er penge fra Nordea-fondens bevilling.

Hun regner med, at pengene vil strække et godt stykke tid frem.

- Det er efter "først-til-mølle", men man skal huske på, at ordningen er for børn og unge, som har fået tildelt opholdstilladelse. Det gælder altså ikke dem, som befinder sig på flygtningecentret Holmegård eller er i Danmark på turistvisum, nævner Jane Jegind.

Annonce

Lille pjece på dansk og engelsk

Forleden var der blot fire børn og unge med en sådan opholdstilladelse. Gruppen af ukrainske flygtninge er først ved at komme gennem systemet med tilladelserne.

Via kultur- og fritidsafdelingen i kommunen vil alle foreninger med videre, som er godkendt efter loven om folkeoplysning, blive orienteret om muligheden, og der vil blive udarbejdet en lille pjece på dansk og engelsk, som man kan hente hos kommunens borgerservice.

Carsten Volder, filialdirektør i Nordea, er glad for, at Nordea-fonden kan bidrage til de ukrainske børn og unge, der får midlertidig bopæl på Langeland og Strynø:

- De børn, der er flygtet og midlertidigt har fået ophold, har brug for en hverdag og gode oplevelser midt i den tragiske situation, de er i. Vi ved, at det forpligtende fællesskab i foreningslivet og det at have gode fritidsinteresser er med til at skabe hele mennesker og understøtte selvværd, udvikling og livskvalitet. Med den her donation sænker vi adgangsbarriere for nogen børn og unge, der har brug for den gode oplevelse.nævner han i pressemeddelelsen.


Annonce
Ugeavisen Øboen

Langelands stednavne

Annonce
Ugeavisen Øboen

Sølvbryllup

Annonce
Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Et svært dilemma: Skal man altid vælge det lokale tilbud, blot fordi det er lokalt, eller har man ret til at tage noget andet?

Ugeavisen Øboen

Forårskoncert i Skrøbelev Kirke med Gospelkoret Salos

Ugeavisen Øboen

Ledigheden falder igen: 121 færre arbejdsløse på Langeland end for et år siden

Ugeavisen Øboen

Hæsblæsende action med Doktor Strange in the Multiverse of Madness: Danmarkspremiere i Bio Langeland

Ugeavisen Øboen

Debat: Langelandske borgere gidsler i politisk spil på Christiansborg

Ugeavisen Øboen

Sådan kan du hjælpe demente og deres pårørende: Særligt fokus på butikslivet denne gang

Ugeavisen Øboen

Masser af nye unge ansigter i brugsen: Fremtidens uddelere og salgschefer tager en tørn, mens de fleste faste holder ferie

Annonce