Annonce
Ugeavisen Øboen

Fra Poula til Milla: Camilla satser på hyggen i ny butik

Camilla Petersen åbnede fredag den 3. juli Butik Milla i Rudkøbing - butikken har før heddet Poula.
Camilla Petersen er ny ejer af Butik Milla, som før hed Poula. Hun har skruet op for hyggen og har tilføjet mere tøj til kvinder i store størrelser.
Annonce

RUDKØBING: 37-årige Camilla Petersen har overtaget Jette Ikjærs butik, også kendt som Poula, og genåbnede fredag den 3. juli under det nye navn: ”Butik Milla”. Og foreløbig er det gået over al forventning.

- Det er gået godt, og vi er blevet taget rigtig godt imod. Der kommer mange mennesker ind i butikken, og folk er meget positive. Så jeg er rigtig glad, siger Camilla Petersen.

Camilla Petersen er ny ejer af Butik Milla i Rudkøbing. Foto: Anna Stærbo

Hun har malet lokalerne, indkøbt nye møbler til kunderne for at skrue godt op for hyggen.

- Jeg kan godt lide, at her er hyggeligt, og derfor har jeg lavet en lille sofagruppe til mænd eller veninder. Så kan man lige sætte sig i sofaen, og man kan få en kop kaffe eller te. Jeg har også lavet et lille børnehjørne, fordi jeg synes, det er vigtigt, at man synes, det er hyggeligt, siger Camilla Petersen.

I butikken har hun valgt at fortsætte med nogle af mærkerne, mens andet er nyt. Hun har blandt andet valgt at tilføje undertøj og mere tøj til kvinder i store størrelser.

- Jeg har valgt at tage tøj ind til store piger for at tilkendegive, at vi er nogen, der har lidt flere former end andre, og der skal også være noget til os. Hele den bageste del af butikken har jeg lavet om til plus-size, så det er nemt at gå til, og man ved, hvor man skal kigge, siger Camilla Petersen.


Jeg har valgt at tage tøj ind til store piger for at tilkendegive, at vi er nogen, der har lidt flere former end andre, og der skal også være noget til os. Hele den bageste del af butikken har jeg lavet om til plus-size, så det er nemt at gå til, og man ved, hvor man skal kigge.

Camilla Petersen


Det er første gang, hun oplever at være ejer af sin egen butik.

- Jeg tror ikke, jeg har vænnet mig til det endnu. Når jeg møder om morgenen, tænker jeg, ”det er virkelig mit det her”. Det er meget nyt, man lige skal lære. Men det er spændende, siger Camilla Petersen, der glæder sig over at se de mange turister i Rudkøbing.

- Der er mange i gågaden – også på dage med ”øv-vejr” har der været mange danske turister, og nu begynder tyskerne også at komme. Så det er fedt, siger hun.

Forretningens tidligere ejer Jette Ikjær har drevet butikken Poula i godt 14 år, men er nu gået på efterløn, efter hun har solgt butikken til Camilla Petersen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Kusketræf på Skovsgaard

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Fynsk sanger på Skovsgaard

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce