Annonce
Ugeavisen Øboen

Fra støvlelandet til Langeland: Steen og Bodil byder på mad, musik og italiensk for begyndere

Steen og Bodil Vedsegaard har travlt på deres italienske Osteria VinoVaudano i Rudkøbing. Foto: Anna Stærbo
Ligesom mange andre steder på Langeland er der travlhed i Osteria VinoVaudano i Rudkøbing, der foruden mad og musik byder på italiensk for begyndere til efteråret.
Annonce

RUDKØBING: Mens foråret har været stille på grund af corona, er der travlt i Rudkøbing. Også i Osteria VinoVaudano, der også er kendt som Il Chiosco.

- Det har været meget travlt, siger parret bag det italienske spisested, Steen og Bodil Vedsegaard.

- Sidste år havde vi forretningen på Torvet, og under festivalen havde vi også travlt – men på en helt anden måde. Vi har meget mere travlt nu, tilføjer Bodil Vedsegaard.

I 2017 åbnede de en café på Torvet i Rudkøbing, og i oktober sidste år flyttede de cafeen Osteria over til Østergade 54, som de lejer.

- Vi flyttede herned, fordi det gav os bedre mulighed for at servere indendørs, og der er mere plads udendørs. Det er også godt, fordi det ligger i den mere travle ende af byen, siger Steen Vedsegaard.

Annonce

Det gamle slagteri

Det gamle glasloft og fliserne på væggen afslører, at bygningen tidligere har været brugt til slagteri og slagterforretning.

Steen og Bodil Vedsegaard åbner op for baggården, hvor der bliver holdt arrangementer i løbet af sommeren. Foto: Anna Stærbo

Parret har planer om at afholde løbende arrangementer af forskellig karakter gennem hele året – blandt andet med mad og musik.

- Her til sensommeren har vi planlagt at få fat på Alfio Bonanno fra Sicilien og vores tidligere lærer i italiensk for at lave noget, vi kalder ”Italiensk for begyndere”. Det bliver ikke noget med, at man sidder med bøger, men med kopiark. Jeg vil tro, det bliver to gange om måneden eller noget i den stil.

- Det gør vi for at lave noget social hen over efteråret og vinteren, for det tror jeg godt, man kan bruge her.

Annonce

Fra støvlelandet til Langeland

Parret har tidligere boet i Italien – i en lille by uden for Milano. Gennem parrets naboer fik de kontakt til Vaudano-familie, der producerer vin i det nordvestlige Italien.

- Hele den familie ser vi, og de har givet os kendskab lokale producenter – og det er de produkter, vi sælger, siger Bodil Vedsegaard, der ser tilbage på tiden i Italien med stor glæde.

- Jeg har aldrig været et sted med så ærlige og hjælpsomme mennesker. Det er et fantastisk land, siger hun.

Blå bog

Steen og Bodil Vedsegaard er gift.

De har fire børn og fem børnebørn.

Parret har boet i Italien i 18 måneder, da Steen Vedsegaard var udstationeret dertil med sit daværende job.

De seneste 20 år har de arbejdet med at importere vine og andre produkter fra Italien til Danmark.

I 2017 åbnede de en café på Torvet i Rudkøbing, og i oktober sidste år flyttede de cafeen Osteria over til Østergade 54, som de lejer. Tidligere har de også haft lokaler i Vindeby på Tåsinge.

Osteria VinoVaudano eller Il Chiosco dækker både over café og salg af produkter.

- Her er det ikke suppe, steg og is, men derimod små, lette anretninger. Vi har også indført siesta om lørdagen for at blive lidt i det italienske. Vi er ikke helt unge, så vi skal lige have et break, så det tager lørdag eftermiddag, siger Bodil Vedsegaard.

I august sidste år flyttede de til Langeland, og det er en beslutning, de ikke har fortrudt – både i forhold til at drive virksomhed i kommunen, men også fordi der er dejligt at være.

- Langeland Kommune har været gode og hurtige til sagsbehandling i forhold til det, vi har oplevet i Svendborg, som kan være mere bureaukratisk, siger Steen Vedsegaard, og bodil Vedsegaard supplerer:

- I forhold til alle de steder vi har boet i Danmark, er det nok det sted, vi har været gladest for at bo, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Fine skud af isfugle

Ugeavisen Øboen

Ørtings brevkasse

Annonce