Annonce
Ugeavisen Øboen

Frem med gavekortet: Støt handelsliv og dig selv

Der ligger uindløste gavekort for 560.000 kroner fra Rudkøbing Handelsstandsforening, der opfordrer folk til at få dem brugt. Foto: Michael Lorenzen
Lukningen af detailhandlen har gjort, at mange har gavekort fra julen liggende

RUDKØBING: Mange har sikkert et gavekort liggende, som man ikke har kunnet gøre brug af de seneste par måneder. Nu opfordrer Rudkøbing Handelsstandsforening til, at man får kigget efter og brugt eventuelle gavekort til gavn og glæde for både en selv og det lokale handelsliv. Alene i de butikker, som er med i handelsstandsforeningen, er der gavekort ude for 560.000 kroner, oplyser foreningen.

Store dele af den danske detailhandel blev lukket lige inden jul og først åbnet igen i marts. Man kunne således i godt to måneder hverken bytte julegaver eller gøre brug af alle de gavekort, der blev givet i julegave.

I Danmark som helhed vurderes, at der på gavekortfronten er en værdi på flere hundrede millioner kroner, der venter på at blive indløst i butikkerne. Hvis man vil sikre sine butikker for fremtiden, vil det være en god idé at bruge dem, fastslår handelsstandsforeningerne.

Annonce

Gavekort er en god mulighed for at støtte den lokale handel i en tid, hvor mange butikker er hårdt ramte efter nedlukningen, tilføjer foreningerne.

Sikring for fremtiden

- Det er nu, de lokale butikker har brug for vores støtte, og ved brug af gavekort er der mulighed for, at støtte de fysiske butikker og endda uden at skulle have penge op af lommen. Isoleret set kan det enkelte gavekort ikke flytte det store, men sammen kan vi være med til at gøre en forskel for, at vi har vores butikker på den lange bane, hedder det fra Rudkøbing Handelsstandsforening.

- Her er en opfordring til at finde dit gavekortet frem og besøge de lokale butikker. Og det er klart, at jo mere vi køber for i butikkerne, desto mere støtter vi – især ved køb på mere end gavekortets beløb. Det er altså den fælles indsats, som skal sikre de lokale butikker, tilføjes det.

Hvis man har fundet et gavekort, men er i tvivl om beløbet, kan man selv undersøge saldoen via hjemmesiden rudkøbinghandel.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Dødsfald

Annonce