Annonce
Ugeavisen Øboen

Gratis instruktion: Kajakklub på Langeland vil lære interesserede at stå på vandet

Her er det godt nok i Bagenkop, det foregår, men man kan også deltage i denne aktivitet i Rudkøbing. Pr-foto: Bagenkop IF.
Annonce

RUDKØBING: Foreningen Kajak Langeland tilbyder her i sommerferien gratis instruktion i stand up paddling, også kendt under forkortelsen sup. Her står man på et bræt og padler sig frem i vandet.

- Det er jo efterhånden blevet en rigtig "sommerdille", som vi også i Kajak Langeland har taget til os. Vi vil gerne være med til at udbrede kendskabet og samtidig sørge for, at alle interesserede kan opnå et kursusbevis, siger Poul-Egon Jørgensen, der er sekretær i foreningen.

Kajak Langeland har haft to medlemer på instruktørkursus, og nu vil de gerne lære fra sig i den kommende tid.

Der er allerede gennemført nogle gange på havet.

- Andre tilbyder også sup, men det er oftest noget med, at man kan komme forbi og prøve. Vi sørger for, at man kan få et frigørelsesbevis. Men dette i hånden kan man besøge andre foreninger og over for dem vise, at man kan være med i aktiviteter på egen hånd eller sammen med deres medlemmer. Vi vil gerne have endnu flere til at udnytte det dejlige farvand, vi har lige her, tilføjer Poul-Egon Jørgensen.

Undervisningen og øvelserne vil foregå på lavt vand i området mellem Langelandsbroen og skudehavnen. /milo

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Kusketræf på Skovsgaard

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Fynsk sanger på Skovsgaard

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce